DA/Prabhupada 1025 - Krishna venter blot - hvornnår vil den der slyngel vende sig mod Mig

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Krishna venter blot - hvornnår vil den der slyngel vende sig mod Mig
- Prabhupāda 1025


731129 - Lecture SB 01.15.01 - New York

Pradyumna: Oversættelse: "Sūta Gosvāmī sagde: Arjuna den højtærede ven af Herren Kṛṣṇa, var sorgfuld på grund af sin stærke følelse af adskillelse fra Kṛṣṇa, udover alle Mahārāja Yudhiṣṭhiras spekulative spørgsmål."(SB 1.15.1)."

Prabhupāda: Så evaṁ kṛṣṇa sakhaḥ kṛṣṇo. Arjunas navn er Kṛṣṇa-sakha, og han kaldes også af og til Kṛṣṇa, for Arjunas kropslige fremtræden var næsten lig med Kṛṣṇas kropslige fremtræden. Så han var sorgfuld ved at være adskilt fra Kṛṣṇa, og hans ældre broder foreslog den ene og den anden og den tredje grund til hans sorg. Faktisk var han ulykkelig på grund af sin adskillelse fra Kṛṣṇa. På samme måde er det ikke kun Arjuna, os alle, vi er også... Som Kṛṣṇa, Arjuna, han er også et levende væsen, vi er også et levende væsen. Så vi er også ulykkelige, fordi vi er adskilt fra Kṛṣṇa. Disse moderne filosoffer eller videnskabsmænd, de kan foreslå, eller de kan tænke på en anden måde, at de kan forbedre verdenssituationen på deres egen måde, men det er ikke muligt. Vi er ulykkelige på grund af, at vi er adskilte fra Kṛṣṇa. Det ved de ikke. Som med et barn, barnet græder, ingen kan sige, hvorfor han græder, men faktisk er et barn generelt i en grædende tilstand, når det bliver adskilt fra sin mor. Så det er ikke kun et spørgsmål om Arjuna eller Kṛṣṇa, enhver af os... I Upaniṣaderne siges det at Paramātmā, Kṛṣṇa, og det levende væsen, de sidder i det samme træ, samāni vṛkṣe. Det ene levende væsen spiser træets frugter, og det andet levende væsen er blot et vidne, anumantā. Så Kṛṣṇa, Han befinder sig i enhvers hjerte, īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati (BG 18.61). For uden Hans tilladelse kan det levende væsen intet gøre. Sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭo (BG 15.15): Kṛṣṇa siger at; "Jeg befinder Mig i enhvers hjerte." Så det levende væsen vil gerne gøre noget ud fra sin egen indskydelse, Kṛṣṇa siger, eller Kṛṣṇa giver gode råd at: "Det vil ikke gøre dig lykkelig, gør det ikke." Men han vedbliver, han vil gøre det. Så giver Kṛṣṇa lov, Paramātmā, "I orden, så gør det på eget ansvar." Det foregår. Enhver af os er meget nært forbundne med Kṛṣṇa, og Kṛṣṇa befinder Sig i enhvers hjerte. Kṛṣṇa er så venlig, at Han bare venter; "hvornår vil denne slyngel vende sit ansigt mod Mig." Han ser bare på... Han er så venlig. Men vi de levende væsner, vi er sådan nogle slyngler, vi vil vende vores ansigt mod alt andet end Kṛṣṇa. Det er vores position.