DA/Prabhupada 1075 - Vores handlinger i dette liv forbereder vores næste liv

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

We are Preparing for Our Next Life by Our Activities of This Life - Prabhupāda 1075


660219-20 - Lecture BG Introduction - New York

Herren siger at, anta-kāle ca mām eva smaran muktvā kalevaram (BG 8.5). En, der forlader kroppen, idet han tænker på Krishna, den Højeste Personlige Guddom, får øjeblikkeligt en åndelig krop bestående af sac-cid-ānanda-vigraha (BS 5.1). Metoden til at forlade denne krop og få en anden krop i den materielle verden er tilrettelagt. En person dør efter, at det er blevet besluttet hvilken slags krop vedkommende vil få i sit næste liv. Det bliver tilrettelagt af højere instandser. Ligesom ifølge vores tjeneste bliver vi forfremmet eller degraderet. På samme måde, ifølge vores handlinger bliver vi... Handlinger i dette liv er en forberedelse til vort næste liv. Vi forbereder vores næste liv ved vore handlinger i dette liv. Så hvis vi kan forberede os til at blive forfremmet til et liv i Guds rige, så vil vi sandelig, efter at have forladt denne krop... Herren siger, yaḥ prayāti, en der går, sa mad-bhāvaṁ yāti (BG 8.5), mad-bhāvam... Han får en åndelig krop som Herrens i den samme åndelige sfære Nu findes der forskellige slags transcendentalister, som vi alalerede har forklaret. Brahmavādīen, paramātmavādīen og de hengivne. I den åndelige himmel eller i brahma-jyotir er der åndelige planeter, utallige åndelige planeter, det har vi allerede diskuteret. Og antallet af disse planeter er lang, langt større end alle universerne tilsammen i den materielle verden. Denne materiele verden er, ekāṁśena sthito jagat (BG 10.42). Den er en fjeredel af hele skabelsen. Tre fjerdedeleaf skabelsen er den åndelige verden, og i den ene fjerdedel af denne skabelse er der millioner af universer som dette, som vi oplever lige nu. Og i et univers er der millioner og milliarder af planeter. Så der er millioner og milliarder af sole og måner i denne materielle verden, men hele den materielle verden udgør kun en fjerdedel af hele skabelsen. De tre fjerdedele er i den åndelige verden. Så denne mad-bhāvam, en der gerne vil smelte sammen med den Højeste Brahmans eksistens, de indgår i den Højeste Herres brahma jyotir Mad-bhāvam betyder at brahma-jyotir så vel som de åndelige planeter i brahma-jyotir. Og de hengivne, der ønsker at nyde samværet med Herren, de kommer til Vaikuṇṭha planeterne. There findes utallige Vaikuṇṭha planeter, og Herren, den Højeste Herre, Sri Krishna, gennem Hans expansion som Narayan med fire hænder og forskellige navne, Pradyumna, Aniruddha og Mādhava, Govinda... Der findes utallige navne på denne fire håndet Narayan. Så en af planeterne, det er også mad-bhāvam, det er også indenfor den åndelige sfære. Så enhver transcendentalist, der ved slutningen af sit liv tænker på enten brahma jyotir eller mediterer på Paramātmā eller tænker på den Højeste Personlige Guddom, Sri krishna, de kommer under alle omstændigheder til den åndelige verden. Men kun Herrens hengivne, de som har plejet personlig omgang med den Højeste Herre, kommer til Vaikuntha eller Goloka Vrindavan planeterne. Herren siger, yaḥ prayāti sa mad-bhāvaṁ yāti nāsty atra saṁśayaḥ (BG 8.5). Det er der ingen tvivl om. Man skal ikke tvivle på det. Det er spørgsmålet. Så hvis man læser Bhagavad Gita gennem et helt liv, og når Herren så siger noget, der er imod vores forestillinger, så fornægter vi det. Det er ikke måden at læse Bhagavad Gita på. LIgesom Arjuna sagde, sarvam etaṁ ṛtam manye, Jeg tror på alt, hvad Du har sagt. Så hør, det at høre. Herren siger, at på dødstidspunktet, hvem der end ihukommre Ham enten som Paramatma eller den Personlige Guddom, han kommer sandelig til de åndelige planeter, om det hersker der ingen tvivl. Det kan man være helt sikker på. Og metoder er, den almindelige regel bliver også nævnt i Bhagavad Gita, hvordan man kan, hvordan det er muligt at komme til det åndelige rige, simpelthen ved at tænke på den Højeste ved dødstidspunktet. Og den generelle proces bliver også nævnt,

yaṁ yaṁ vāpi smaran bhāvaṁ
tyajaty ante kalevaram
taṁ tam evaiti kaunteya
sadā tad-bhāva-bhāvitaḥ
(BG 8.6)