DA/Prabhupada 0426 - En lærd person, han sørger hverken over en levende eller en død krop
Lecture on BG 2.11 -- Edinburgh, July 16, 1972
Prabhupāda: Oversætteslse.
Pradyumna: Oversættelse: "Den velsignede Herre sagde: du bruger lærde ord, mens du sørger over noget som ikke er sorg værdigt. De som er vise sørger hverken over de levende eller de døde (BG 2.11)."
Prabhupāda: "Den velsignede Herre sagde; Du bruger lærde ord, mens du sørger over noget som ikke er sorg værdigt. De som er vise sørger hverken over de levende eller de døde." Denne Kṛṣṇa-filosofi, Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse, er til for at få folk til at forstå hvad det levende væsens konstitutionelle position er. Her siges det at en som er lærd, ikke sørger over hverken den levende eller den døde krop. (til siden:) De skal flyttes fra forreste række. De skal flyttes, de skal gå tilbage. Den nuværende civilisation er baseret på den kropslige livs-opfattelse: "Jeg er denne krop." "Jeg er inder," "Jeg er amerikaner," "Jeg er hindu," "jeg er muslim," "jeg er sort," "jeg er hvid," og så videre. Hele civilisationen foregår efter denne kropslige livs-opfattelse. Skønt man har avanceret viden, mange universiteter og uddannelses-institutioner, så diskuteres eller læres dette emne ingen steder, "hvad er jeg." Tværtimod, de bliver yderligere misledt med undervisning i "Du er født i dette land. Du skal føle for dit land, du skal arbejde for din nation." Eller der bliver undervist i den såkaldte nationalitet. Men ingen lærer hvad han faktisk er.
Den samme situation stod Arjuna i, Arjuna på Kurukṣetras slagmark. Der var en kamp. Det er historien om det større Indien, Mahābhārata. Den kaldes Mahābhārata. Denne Bhagavad-gītā er del af Mahābhārata. Mahābhārata. betyder større Indien eller større planet. Så i historien om større Indien, så var der en kamp mellem to fætre-brødre, Pāṇḍavaerne og Kuruerne. Pāṇḍavaerne og Kuruerne., de tilhørte den samme familie, kendt som Kuru dynastiet, og på det tidspunkt, for 5.000 år siden, regerede Kuru-dynastiet over hele verden. Det vi nu kender som Bhārata-varṣa er blot en lille del. Tidligere var denne planet kendt som Bhārata-varṣa. Før det, tusinder af år før, var denne planet kendt som Ilāvṛta-varṣa. Men der var en mægtig kejser som hed Bharata. Efter hans navn blev denne planet kendt som Bhārata-varṣa. Men gradvist, i tidens løb, blev folk opsplittet fra at være en enhed. Ligesom det også er vores erfaring i Indien, for 20, eller 25 år siden fandtes der ikke noget Pakistan. Men på en eller anden måde, blev Pakistan delt ud. Så faktisk var der for mange, mange år siden ikke nogen opdeling af denne planet. Denne planet er een, og kongen var også een, og kulturen var også een. Kulturen var den vediske kultur, og kongen var een. Som jeg har fortalt jer, så regerede Kuru-dynastiets konger over verden. Det var monarki. Så der var en kamp mellem to fætre fra den samme familie, og det er denne Bhagavad-gītās tema. Bhagavad-gītā blev talt på slagmarken. På en slagmark har man ikke så meget tid. Denne Bhagavad-gītā blev talt da de to parter mødtes på slagmarken. Og Arjuna, efter at have set den anden part, at den anden part, allesammen tilhørte hans familie, alle var famili-medlemmer, fordi det var en kamp mellem fætre, så han fyldtes af medlidenhed. Medlidende sagde han til Kṛṣṇa, "Min kære Kṛṣṇa, Jeg ønsker ikke at kæmpe. Lad min fætter nyde kongeriget. Jeg kan ikke dræbe dem i denne kamp." Det er Bhagavad-gītās emne. Men Kṛṣṇa tilskyndede ham, "du er en kṣatriya. Det er din pligt at kæmpe. Hvorfor afviger du fra din pligt?"