View source for DA/Prabhupada 0790 - Hvordan man bliver ven med andres koner og hvordan man snyder andre for deres penge

<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:Prabhupada 0790 - in all Languages]]
[[Category:DA-Quotes - 1975]]
[[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]]
[[Category:DA-Quotes - in India]]
[[Category:DA-Quotes - in India, Bombay]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- TO CHANGE TO YOUR OWN LANGUAGE BELOW SEE THE PARAMETERS OR VIDEO -->
{{1080 videos navigation - All Languages|French|FR/Prabhupada 0789 - Le champ d'activités, le propriétaire des activités et le superviseur du champ|0789|FR/Prabhupada 0791 - Quelqu'un peut satisfaire le Seigneur simplement avec de l'amour et du service de dévotion|0791}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
'''<big>[[Vaniquotes:Nowadays the education is how to make friendship with others' wife and how to take away others' money by tricks. This is not education|Original Vaniquotes page in English]]</big>'''
</div>
----
<!-- END ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->

<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|SKs254Eoosg|Hvordan man bliver ven med andres koner og hvordan man snyder andre for deres penge<br/>- Prabhupāda 0790}}
<!-- END VIDEO LINK -->

<!-- BEGIN AUDIO LINK (from English page -->
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/750814SB-BOMBAY_clip1.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->

<!-- BEGIN VANISOURCE LINK (from English page) -->
'''[[Vanisource:Lecture on SB 6.1.56-57 -- Bombay, August 14, 1975|Lecture on SB 6.1.56-57 -- Bombay, August 14, 1975]]'''
<!-- END VANISOURCE LINK -->

<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
Uddannelse betyder at blive et menneske. Også Cāṇakya Paṇḍita, selv om han var en politiker, men brāhmaṇa, han sagde også den der er uddannet. Paṇḍita. En brāhmaṇa er kendt som paṇḍita. Så hvad er kendetegnet på en paṇḍita? Han har sammenfattet: mātṛ-vat para-dāreṣu para-dravyeṣu loṣṭra-vat ātma-vat sarva-bhūteṣu yaḥ paśyati sa paṇḍitaḥ Paṇḍita betyder mātṛ-vat para-dāreṣu: "at accepterer alle kvinder som moder," para-dāreṣu. Dāra betyder hustru, og para betyder andres. med undtagelse af sin egen hustru, bør han behandle alle andre kvinder, som var de hans moder. Derfor bliver alle kvinder stadig i Hindusamfundet tituleret "moder" af en mand de ikke kender. Det betyder ikke noget, at personen er ukendt. Han kan tale med en anden kvinde, ved først at titulere ham, titulere hende som "moder,"mātājī. Så vil ingen blive fornærmet. Det er etikette. Det lærer Cāṇakya Paṇḍita os. Mātṛ-vat para-dāreṣu. Kvinder bør tituleres "moder." Og para-dravyeṣu loṣṭra-vat: og andres ejendom bør man betragte som om det bare var grus på vejen - ingen tager sig af det. Hvis nogle småsten, nogen sten bliver smidt på vejen, betyder det ikke noget. Affald. Så ingen bør røre andres ejendom. nu om dage bliver man uddannet i at etablere venskab med andres hustru, og hvordan man snupper andres penge ved at snyde. Det er ikke uddannelse. Uddannelse er her: mātṛ-vat para-dāreṣu para-dravyeṣu loṣṭra-vat, ātma-vat sarva-bhūteṣu. Sarva-bhūteṣu: I alle levende væsner... Der er 8,400,000 forskellige livsformer. Græsset er også et levende væsen, og Brahmā er også et levende væsen. Så en paṇḍita accepterer alle som et levende væsen, og han behandler dem, ātma-vat: "Hvad jeg føler af smerte eller nydelse, det føler andre også og jeg må behandle dem derefter." Derfor...I nutidens refererer begrebet "nationalitet" til et menneske. Men i virkeligheden er dyrene også nationale. National betyder, at man er født i det samme land, i henhold til deres definition. Ordet "national" findes ikke i den Vediske litteratur. Det er en moderne opfindelse. Så her, ātma-vat sarva-bhūteṣu. Det betyder ikke noget, om man er national eller ej. Sarva-bhūteṣu. Her er også... det siges, sarva-bhūta-suhṛt([[Vanisource:SB 6.1.57|SB 6.1.57]]). Suhṛt, ven, velønsker, sarva-bhūta. Hvorfor skal jeg kun tænke på mine slægtninge eller mine familiemedlemmers velfærd? Det er kṛpaṇa, gnier. En storsindet brāhmaṇa bør være beskæftiget med at gøre godt mod alle, enhver. Derfor er Caitanya Mahāprabhus mission, pṛthivīte āche yata nagarādi-grāma (CB Antya-khaṇḍa 4.126). Caitanya Mahāprabhu gav aldrig instruktioner om at "Du bør begrænse din prædiken til dit eget samfund eller dit eget land." Han beder om at, pṛthīvite āche yata nagarādi-grāma: "Lige så mange landsbyer og byer der er på jordens overflade... (bortvendt) Det er i orden. Bliv ikke forstyrret. Sarvatra pracāra haibe mora nāma. Dette er missionen. Det er Vedisk viden. Sarva-bhūta-suhṛt. 
<!-- END TRANSLATED TEXT -->