View source for DA/Prabhupada 0800 - Karl Marx funderer over hvordan de arbejdende sanser vil blive tilfredsstillet

<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:Prabhupada 0800 - in all Languages]]
[[Category:DA-Quotes - 1973]]
[[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]]
[[Category:DA-Quotes - in Sweden]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- TO CHANGE TO YOUR OWN LANGUAGE BELOW SEE THE PARAMETERS OR VIDEO -->
{{1080 videos navigation - All Languages|French|FR/Prabhupada 0799 - La liberté totale - l'éternité, la joie et la connaissance pleine|0799|FR/Prabhupada 0801 - La technologie n'est pas l'occupation d'un brahmana, d'un ksatriya, ou d'un vaisya|0801}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
'''<big>[[Vaniquotes:Karl Marx. He is thinking how the laborer, the worker, their senses will be gratified. That is his philosophy|Original Vaniquotes page in English]]</big>'''
</div>
----
<!-- END ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->

<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|lfx-9lRFfAA|Karl Marx funderer over hvordan de arbejdende sanser vil blive tilfredsstillet<br/>- Prabhupāda 0800}}
<!-- END VIDEO LINK -->

<!-- BEGIN AUDIO LINK (from English page -->
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/730906S2-STOCKHOLM_clip1.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->

<!-- BEGIN VANISOURCE LINK (from English page) -->
'''[[Vanisource:730906 - Lecture SB 05.05.01-8 - Stockholm|730906 - Lecture SB 05.05.01-8 - Stockholm]]'''
<!-- END VANISOURCE LINK -->

<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
Prabhupāda: Karl Marx. Han tænker på, hvordan arbejdernes sanser kan blive tilfredsstillede. Det er hans filosofi, er det ikke? Hengivne: Jo. Prabhupāda: Han tænker at kapitalisten, de tilfredsstiller kun deres sanser i luksus, hvorfor ikke arbejderne, der faktisk arbejder. Det er hans filosofi. Fokuspunktet er sansetilfredsstillelse. Prøv bare at forstå det. Hele verden har travlt med forskellige benævnelser, men fokuspunktet er sansenydelse. Det er det hele. Har nogen her noget at sige imod det, her til stede? Men her siger Ṛṣabhadeva: nṛloke kaṣṭān kāmān arhate, na arhate. Na ayam deho deha-bhājāṁ nṛloke kaṣṭān kāmān arhate viḍ-bhujāṁ ye ([[Vanisource:SB 5.5.1|SB 5.5.1]]). Sådant hårdt arbejde udføres også af hunde og svin. Så betyder det, at vi har denne menneskekrop, at vi bliver nødt til at arbejde, og at vi må arbejde lige som hunde og svin? Faktisk gør de det. Ikke andet end det. Hundene og svinene, de har travlt dag og nat med det samme formål: hvordan får jeg mad, hvordan får jeg søvn, hvordan får jeg sex, hvordan forsvarer jeg mig. Mennesket arbejder også på samme måde, bare under en anden betegnelse. Nationalisme, socialisme, den ene "isme" og den anden "isme", men hunden og svinets aktiviteter og det menneskelige samfunds, det såkaldt menneskelige samfund har samme fokuspunkt. Så Ṛṣabhadeva siger, at hundene og svinene de arbejder hårdt for sansenydelse, men det er ikke formålet med denne menneskekrop. Det er for en anden vej. Det er den moderne civilisation, de ved det ikke. Moderne mennesker, samfundet, de ved det ikke. De tænker bare at; "Ja, hunden sover på gaden. Vi har brug for en meget fin bygning, en meget fin lejlighed, en meget fin seng. Det er civilisationens fremskridt. Ellers er det primitivt. Hvis vi bliver på den samme standard, sover hvor som helst, uden nogen møbler, uden..." Men når alt kommer til alt, er emnet at sove, ikke andet. På samme måde med spisning eller parring. Så spørgsmålet vil være; hvad siger du så, at meningen med menneskelivet er? Svaret er tapo divyaṁ putrakā yena sattvaṁ śuddhyed ([[Vanisource:SB 5.5.1|SB 5.5.1]]). Menneskelivet er beregnet for tapasya, tapasya. Tapasya betyder forsagelse. Nægte sig det, nægte. Kattene og hundene er tilfredse - mens de spiser mere, tænker de, at de nyder. Nu til dags er det det samme med mennesket. De bruger så mange appetitvækkere, drikker. Vi har studeret det i flyveren. Før de spiser, får de vin, for at styrke appetitten, så spiser de så meget, store mængder. Lagde I mærke til det? 

Hengivne: Ja. 

Prabhupāda: Ja, så det er deres fornøjelse. Men Ṛṣabhadeva siger, eller śāstra siger, "Nej, nej. Du bør overhovedet ikke spise. Det er din perfektion." Se bare. Disse, disse dyrelignende mennesker, de spiser så meget, de nyder det, men opgaven bør være at formindske, i forhold til behov, ikke spise mere. Så er det forberedte? Nej. Det er meget svært. Men det er formålet. Derfor vil du opdage, at de der er for åndelige frem...som Raghunātha Dāsa Gosvāmī. Raghunātha Dāsa Gosvāmī tilhørte en meget rig mands, søn. Hans fader og onkel var meget rige mænd i... For fem hundrede år siden, var indkomsten tolvtusind rupees om året. Den ene lakh, et hundrede tusind rupees... Jeg tror nok, at værdien er øget hundrede tusinde gange på nuværende tidspunkt. 
<!-- END TRANSLATED TEXT -->