DA/Prabhupada 0684 - Den grundliggende test i yogasystemet er om du kan focusere dit sindpå Vishnus form: Difference between revisions
(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0684 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1969 Category:DA-Quotes - Le...") |
(Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version) |
||
Line 8: | Line 8: | ||
[[Category:Danish Pages - Yoga System]] | [[Category:Danish Pages - Yoga System]] | ||
<!-- END CATEGORY LIST --> | <!-- END CATEGORY LIST --> | ||
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE --> | |||
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0683 - Der er ingen forskel på en yogi i samadhi på Vishnus form ogen Krishnabevidst person|0683|DA/Prabhupada 0685 - Bhakti-yoga systemet har hurtig effekt - selverkendelse og befrielse allerede i dette liv|0685}} | |||
<!-- END NAVIGATION BAR --> | |||
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | ||
<div class="center"> | <div class="center"> | ||
Line 16: | Line 19: | ||
<!-- BEGIN VIDEO LINK --> | <!-- BEGIN VIDEO LINK --> | ||
{{youtube_right| | {{youtube_right|qPr57viYV9Y|Den grundliggende test i yogasystemet er om du kan focusere dit sindpå Vishnus form<br />- Prabhupāda 0684}} | ||
<!-- END VIDEO LINK --> | <!-- END VIDEO LINK --> | ||
<!-- BEGIN AUDIO LINK (from English page --> | <!-- BEGIN AUDIO LINK (from English page --> | ||
<mp3player> | <mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/690219BG-LA_Clip4.mp3</mp3player> | ||
<!-- END AUDIO LINK --> | <!-- END AUDIO LINK --> | ||
Line 28: | Line 31: | ||
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) --> | <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) --> | ||
Viṣṇujana: Vers 32: "Han er den perfekte yogi, som ved at selvet dvæler i alle, og som ser alle levende væseners sande lighed, både i deres glæde og sorg, O Arjuna ([[Vanisource:BG 6.32|BG 6.32]]). | Viṣṇujana: Vers 32: "Han er den perfekte yogi, som ved at selvet dvæler i alle, og som ser alle levende væseners sande lighed, både i deres glæde og sorg, O Arjuna ([[Vanisource:BG 6.32 (1972)|BG 6.32]]). | ||
Prabhupāda: Dette er universelt syn. Ikke at Gud sidder i dit hjerte, og ikke i en kats eller hunds eller kos hjerte. Han sidder i alles hjerte. Det siges sarva-bhūtānām. Sarva-bhūtānām betyder alle levende væsenner. Han sidder i et menneskes hjerte såvel som i en myres hjerte. Han sidder i en hunds hjerte, Han dvæler i alles hjerter. Men hunde og katte kan ikke erkende dette. Det er forskellen. Men et menneske som forsøger, hvis vedkommende følger yogasystemet - sāṅkhya-yoga systemet, bhakti-yoga systemet - så kan han finder ud af det. Det er privilegiet i den menneskelige livsform. Og hvis vi går glip af denne mulighed, hvis vi ikke erkender det, hvis vi ikke identificerer vores eksistens med Herren, så mister vi denne mulighed. Dette, efter den evolutionære proces, efter at have været igennem 8.400.000 livsarter. når vi får denne menneskelige livsform, hvis vi går glip af denne mulighed, hvilket tab dette er, aner vi ikke. Så vi bør være bevidste om det. Vi bør ikke miste denne mulighed. I har en rigtig fin krop, en menneske krop, intelligens og et civiliseret liv. Vi er ikke som dyr. Vi kan tænke fredeligt, vi behøver ikke kæmpe hårdt for livet som dyrene. Så vi bør drage fordel. Det er Bhagavad Gitas instruktionn. Gå ikke glip af denne mulighed. Gør rigtig brug af den. Fortsæt. | Prabhupāda: Dette er universelt syn. Ikke at Gud sidder i dit hjerte, og ikke i en kats eller hunds eller kos hjerte. Han sidder i alles hjerte. Det siges sarva-bhūtānām. Sarva-bhūtānām betyder alle levende væsenner. Han sidder i et menneskes hjerte såvel som i en myres hjerte. Han sidder i en hunds hjerte, Han dvæler i alles hjerter. Men hunde og katte kan ikke erkende dette. Det er forskellen. Men et menneske som forsøger, hvis vedkommende følger yogasystemet - sāṅkhya-yoga systemet, bhakti-yoga systemet - så kan han finder ud af det. Det er privilegiet i den menneskelige livsform. Og hvis vi går glip af denne mulighed, hvis vi ikke erkender det, hvis vi ikke identificerer vores eksistens med Herren, så mister vi denne mulighed. Dette, efter den evolutionære proces, efter at have været igennem 8.400.000 livsarter. når vi får denne menneskelige livsform, hvis vi går glip af denne mulighed, hvilket tab dette er, aner vi ikke. Så vi bør være bevidste om det. Vi bør ikke miste denne mulighed. I har en rigtig fin krop, en menneske krop, intelligens og et civiliseret liv. Vi er ikke som dyr. Vi kan tænke fredeligt, vi behøver ikke kæmpe hårdt for livet som dyrene. Så vi bør drage fordel. Det er Bhagavad Gitas instruktionn. Gå ikke glip af denne mulighed. Gør rigtig brug af den. Fortsæt. | ||
Viṣṇujana: Vers 33. "Arjuna sagde: O Madhusūdana, yogasystemet, som Du har fremlagt, synes mig at være for svært for mig, for sindet er hvileløst og ustabilt. ([[Vanisource:BG 6.33|BG 6.33]]). | Viṣṇujana: Vers 33. "Arjuna sagde: O Madhusūdana, yogasystemet, som Du har fremlagt, synes mig at være for svært for mig, for sindet er hvileløst og ustabilt. ([[Vanisource:BG 6.33 (1972)|BG 6.33]]). | ||
Prabhupāda: Så her er den vigtigste test af yoga systemet, hvis man kan koncentrere sit sind på Vishnus form. Metoden er blevet beskrevet tidligere, at man må sidder på denne måde, man se sådan ud, man må leve således, så mange ting har vi allerede diskuteret. Men Arjuna siger, det er meget svært for mig. Vi må forstå denne pointe. Han siger, "O Madhusūdana, Det yoga system, Du har beskrevet... Dette system kaldes aṣṭāṅga-yoga. Aṣṭāṅga-yoga, otte forskellige trin. Yama, niyama. Først fremmest beherske sanserne og følge regler og foreskrifter, så praktisere at sidde i positur. Så udøve åndedræts metoden . Så koncentrere sindet. Og så absorbere sig i formen. Der er otte trin i aṣṭāṅga-yoga. | Prabhupāda: Så her er den vigtigste test af yoga systemet, hvis man kan koncentrere sit sind på Vishnus form. Metoden er blevet beskrevet tidligere, at man må sidder på denne måde, man se sådan ud, man må leve således, så mange ting har vi allerede diskuteret. Men Arjuna siger, det er meget svært for mig. Vi må forstå denne pointe. Han siger, "O Madhusūdana, Det yoga system, Du har beskrevet... Dette system kaldes aṣṭāṅga-yoga. Aṣṭāṅga-yoga, otte forskellige trin. Yama, niyama. Først fremmest beherske sanserne og følge regler og foreskrifter, så praktisere at sidde i positur. Så udøve åndedræts metoden . Så koncentrere sindet. Og så absorbere sig i formen. Der er otte trin i aṣṭāṅga-yoga. |
Latest revision as of 16:28, 7 October 2018
Lecture on BG 6.30-34 -- Los Angeles, February 19, 1969
Viṣṇujana: Vers 32: "Han er den perfekte yogi, som ved at selvet dvæler i alle, og som ser alle levende væseners sande lighed, både i deres glæde og sorg, O Arjuna (BG 6.32).
Prabhupāda: Dette er universelt syn. Ikke at Gud sidder i dit hjerte, og ikke i en kats eller hunds eller kos hjerte. Han sidder i alles hjerte. Det siges sarva-bhūtānām. Sarva-bhūtānām betyder alle levende væsenner. Han sidder i et menneskes hjerte såvel som i en myres hjerte. Han sidder i en hunds hjerte, Han dvæler i alles hjerter. Men hunde og katte kan ikke erkende dette. Det er forskellen. Men et menneske som forsøger, hvis vedkommende følger yogasystemet - sāṅkhya-yoga systemet, bhakti-yoga systemet - så kan han finder ud af det. Det er privilegiet i den menneskelige livsform. Og hvis vi går glip af denne mulighed, hvis vi ikke erkender det, hvis vi ikke identificerer vores eksistens med Herren, så mister vi denne mulighed. Dette, efter den evolutionære proces, efter at have været igennem 8.400.000 livsarter. når vi får denne menneskelige livsform, hvis vi går glip af denne mulighed, hvilket tab dette er, aner vi ikke. Så vi bør være bevidste om det. Vi bør ikke miste denne mulighed. I har en rigtig fin krop, en menneske krop, intelligens og et civiliseret liv. Vi er ikke som dyr. Vi kan tænke fredeligt, vi behøver ikke kæmpe hårdt for livet som dyrene. Så vi bør drage fordel. Det er Bhagavad Gitas instruktionn. Gå ikke glip af denne mulighed. Gør rigtig brug af den. Fortsæt.
Viṣṇujana: Vers 33. "Arjuna sagde: O Madhusūdana, yogasystemet, som Du har fremlagt, synes mig at være for svært for mig, for sindet er hvileløst og ustabilt. (BG 6.33).
Prabhupāda: Så her er den vigtigste test af yoga systemet, hvis man kan koncentrere sit sind på Vishnus form. Metoden er blevet beskrevet tidligere, at man må sidder på denne måde, man se sådan ud, man må leve således, så mange ting har vi allerede diskuteret. Men Arjuna siger, det er meget svært for mig. Vi må forstå denne pointe. Han siger, "O Madhusūdana, Det yoga system, Du har beskrevet... Dette system kaldes aṣṭāṅga-yoga. Aṣṭāṅga-yoga, otte forskellige trin. Yama, niyama. Først fremmest beherske sanserne og følge regler og foreskrifter, så praktisere at sidde i positur. Så udøve åndedræts metoden . Så koncentrere sindet. Og så absorbere sig i formen. Der er otte trin i aṣṭāṅga-yoga.
So Arjuna siger, "Dette aṣṭāṅga-yoga system er meget svært." Han siger, at det forekommer mig upraktisk. For ham. Ligesom, det er ikke upraktisk. Hvis det var tilfældet, ville Krishna ikke have brugt så meget tid på at beskrive det. Det er ikke upraktisk, men det kan forekomme sådan. Hvad... Det, der upraktisk for mig kan være praktisk for mig, det er en anden sag. Men almindeligvis er dette system upraktisk for almindelige mennesker. Arjuna forekommer som et almindelig mennesker i den forstand, at han ikke var en asket, eller han har forsaget familielivet, eller han har ingen forbindelse med dette forsøger problem. Fordi han var på slagmarken for at kæmpe for riget. Så han formodes at være et almindeligt menneske. Så for almindelige mennesker beskæftiget med disse verdslige handlinger, for at tjene til livets ophold, familie, kone osv. er det ikke praktisk. Det er pointe her. Det er praktisk for en, der allerede har forsaget alting fuldstændigt. På et afsides liggende sted som en bjerghule. Ensom uden forstyrelser fra offentligheden. Så hvad er muligheden for almindelige mennesker, især i denne tid. På den måde er yoga systemet ikke praktisk. Det erkender Arjuna, som var en stor kriger. Han var så avanceret. Han tilhørte den kongelige familie og var ferm i så mange ting. Han siger, at det er upraktisk. Forsøg blot at forstå. Og hvad er vi i sammenligning med Arjuna? Hvis vi forøger denne metode, det er ikke muligt. Vi vil med sikkerhed fejle. Fortsæt med at læse betydningen.
Viṣṇujana: " Derfor er det mystiske system, som Krishna beskriver for Arjuna, bliver her afslået af Arjuna.
Prabhupāda: Jo, afslået, Arjuna, ja. Viṣṇujana: "ud af en følelse af afmagt." Det er ikke muligt for et almindeligt mennesker at forlade hjemmet for at tage til et sfsidesliggende sted i bjergene eller junglen for at udøve yoga i denne Kali tidsalder. Den nuværende tidsalder karakteriseres som en hård kamp for livet, der er kort.
Prabhupāda: Ja, først og fremmest er vores livslængde meget kort. Hvis I studerer statistikken kan i se, at jeres forfædre, der levede i hundrede år, eller firs år eller halvfems år. Nu dør folk når de er 60-70 år. Det vil gradvist formindske. I denne tid er hukommelsen, livslængden barmhjertigheden, så mange ting vil blive formindsket. Det er symptomerne på denne tidsalder. Fortsæt.