DA/Prabhupada 0724 - Bhakti testen: Difference between revisions
(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0724 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1976 Category:DA-Quotes - Le...") |
m (Text replacement - "(<!-- (BEGIN|END) NAVIGATION (.*?) -->\s*){2,15}" to "<!-- $2 NAVIGATION $3 -->") |
||
| Line 7: | Line 7: | ||
[[Category:DA-Quotes - in India, Mayapur]] | [[Category:DA-Quotes - in India, Mayapur]] | ||
<!-- END CATEGORY LIST --> | <!-- END CATEGORY LIST --> | ||
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- | <!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE --> | ||
{{1080 videos navigation - All Languages| | {{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0723 - Kemikalier kommer fra liv, liv kommer ikke fra kemikalier|0723|DA/Prabhupada 0725 - Tingene sker ikke sådan uden videre, Maya er meget, meget stærk|0725}} | ||
<!-- END NAVIGATION BAR --> | <!-- END NAVIGATION BAR --> | ||
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | ||
| Line 18: | Line 18: | ||
<!-- BEGIN VIDEO LINK --> | <!-- BEGIN VIDEO LINK --> | ||
{{youtube_right| | {{youtube_right|XhCfQiISkbw|Bhakti testen<br />- Prabhupāda 0724}} | ||
<!-- END VIDEO LINK --> | <!-- END VIDEO LINK --> | ||
| Line 30: | Line 30: | ||
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) --> | <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) --> | ||
Denne materielle verden er meget, meget voldsom for de hengivne. De er meget. meget bange for den. Det er forskellen. Materialistiske personer, de tænker, "Denne verden er meget tilfredsstillende. Vi nyder livet. Spis, drik, vær glad og nyd." Men de hengivne, de tænker, " det er meget meget skræmmende. Hvornår kan vi komme ud af det?" Min Guru Mahārāja plejede at sige at, "denne materielle verden er ikke et passende sted for en gentleman." Han plejede at sige. "Ingen gentleman kan leve her." Så disse ting kan ikke forstås af dem, der ikke er hengivne, hvor stikkende denne materielle verden er. Duḥkhāla... Kṛṣṇa siger den er duḥkhālayam aśāśvatam ([[Vanisource:BG 8.15|BG 8.15]]). Det er forskellen mellem en hengiven, og en der ikke er hengiven. De prøver at tilpasse dette duḥkhālayam, så det bliver til sukhālayam. Det er ikke muligt. | Denne materielle verden er meget, meget voldsom for de hengivne. De er meget. meget bange for den. Det er forskellen. Materialistiske personer, de tænker, "Denne verden er meget tilfredsstillende. Vi nyder livet. Spis, drik, vær glad og nyd." Men de hengivne, de tænker, " det er meget meget skræmmende. Hvornår kan vi komme ud af det?" Min Guru Mahārāja plejede at sige at, "denne materielle verden er ikke et passende sted for en gentleman." Han plejede at sige. "Ingen gentleman kan leve her." Så disse ting kan ikke forstås af dem, der ikke er hengivne, hvor stikkende denne materielle verden er. Duḥkhāla... Kṛṣṇa siger den er duḥkhālayam aśāśvatam ([[Vanisource:BG 8.15 (1972)|BG 8.15]]). Det er forskellen mellem en hengiven, og en der ikke er hengiven. De prøver at tilpasse dette duḥkhālayam, så det bliver til sukhālayam. Det er ikke muligt. | ||
Så medmindre man føler afsky for denne materielle verden, kan det udledes, at man endnu ikke har opnået åndelig forståelse. Bhaktiḥ pareśānubhavo viraktir anyatra syāt ([[Vanisource:SB 11.2.42|SB 11.2.42]]). Det er testen for bhakti. Hvis man er trådt ind i den hengivne tjenestes domæne, så vil denne materielle verden overhovedet ikke være smagfuld for ham. Virakti. Ikke mere. Āra nāre bapa (?). Jagāi-Mādhāi, alt for materialistiske, skørtejægere, drukkenbolte. kødspisere... Så disse ting er nu helt almindelige. Men de er meget, meget skræmmende for de hengivne. Derfor siger vi, "Ingen beruselse, intet ulovligt sexliv, ingen kødspisning." Det er meget, meget skræmmende. Men de ved det ikke. Mūḍhaḥ nābhijānāti. De er ikke klar over det. De deltager i det. Hele verden bevæger sig på denne platform. Han ved ikke, at han skaber en meget, meget skræmmende situation ved at deltage i disse syndefulde aktiviteter. | Så medmindre man føler afsky for denne materielle verden, kan det udledes, at man endnu ikke har opnået åndelig forståelse. Bhaktiḥ pareśānubhavo viraktir anyatra syāt ([[Vanisource:SB 11.2.42|SB 11.2.42]]). Det er testen for bhakti. Hvis man er trådt ind i den hengivne tjenestes domæne, så vil denne materielle verden overhovedet ikke være smagfuld for ham. Virakti. Ikke mere. Āra nāre bapa (?). Jagāi-Mādhāi, alt for materialistiske, skørtejægere, drukkenbolte. kødspisere... Så disse ting er nu helt almindelige. Men de er meget, meget skræmmende for de hengivne. Derfor siger vi, "Ingen beruselse, intet ulovligt sexliv, ingen kødspisning." Det er meget, meget skræmmende. Men de ved det ikke. Mūḍhaḥ nābhijānāti. De er ikke klar over det. De deltager i det. Hele verden bevæger sig på denne platform. Han ved ikke, at han skaber en meget, meget skræmmende situation ved at deltage i disse syndefulde aktiviteter. | ||
| Line 36: | Line 36: | ||
Så for at slippe af med disse vaner er der brug for tapasā, tapasya. | Så for at slippe af med disse vaner er der brug for tapasā, tapasya. | ||
tapasā brahmacaryeṇa śamena damena vā tyāgena śauca... yamena niyamena vā ([[Vanisource:SB 6.1.13|SB 6.1.13]]) | tapasā brahmacaryeṇa śamena damena vā tyāgena śauca... yamena niyamena vā ([[Vanisource:SB 6.1.13-14|SB 6.1.13]]) | ||
Det kaldes udvikling af åndeligt liv, tapasā. Det første skridt er tapasya, at frivilligt afvise denne såkaldte komfortable situation i den materielle verden. Det kaldes tapasya. Tapasā brahmacaryeṇa. Og for at kunne udføre denne tapasya, er det første skridt brahmacarya. Brahmacarya betyder at undgå sex. Det kaldes brahmacarya. | Det kaldes udvikling af åndeligt liv, tapasā. Det første skridt er tapasya, at frivilligt afvise denne såkaldte komfortable situation i den materielle verden. Det kaldes tapasya. Tapasā brahmacaryeṇa. Og for at kunne udføre denne tapasya, er det første skridt brahmacarya. Brahmacarya betyder at undgå sex. Det kaldes brahmacarya. | ||
<!-- END TRANSLATED TEXT --> | <!-- END TRANSLATED TEXT --> | ||
Latest revision as of 17:32, 1 October 2020
Lecture on SB 7.9.15 -- Mayapur, February 22, 1976
Denne materielle verden er meget, meget voldsom for de hengivne. De er meget. meget bange for den. Det er forskellen. Materialistiske personer, de tænker, "Denne verden er meget tilfredsstillende. Vi nyder livet. Spis, drik, vær glad og nyd." Men de hengivne, de tænker, " det er meget meget skræmmende. Hvornår kan vi komme ud af det?" Min Guru Mahārāja plejede at sige at, "denne materielle verden er ikke et passende sted for en gentleman." Han plejede at sige. "Ingen gentleman kan leve her." Så disse ting kan ikke forstås af dem, der ikke er hengivne, hvor stikkende denne materielle verden er. Duḥkhāla... Kṛṣṇa siger den er duḥkhālayam aśāśvatam (BG 8.15). Det er forskellen mellem en hengiven, og en der ikke er hengiven. De prøver at tilpasse dette duḥkhālayam, så det bliver til sukhālayam. Det er ikke muligt.
Så medmindre man føler afsky for denne materielle verden, kan det udledes, at man endnu ikke har opnået åndelig forståelse. Bhaktiḥ pareśānubhavo viraktir anyatra syāt (SB 11.2.42). Det er testen for bhakti. Hvis man er trådt ind i den hengivne tjenestes domæne, så vil denne materielle verden overhovedet ikke være smagfuld for ham. Virakti. Ikke mere. Āra nāre bapa (?). Jagāi-Mādhāi, alt for materialistiske, skørtejægere, drukkenbolte. kødspisere... Så disse ting er nu helt almindelige. Men de er meget, meget skræmmende for de hengivne. Derfor siger vi, "Ingen beruselse, intet ulovligt sexliv, ingen kødspisning." Det er meget, meget skræmmende. Men de ved det ikke. Mūḍhaḥ nābhijānāti. De er ikke klar over det. De deltager i det. Hele verden bevæger sig på denne platform. Han ved ikke, at han skaber en meget, meget skræmmende situation ved at deltage i disse syndefulde aktiviteter.
Så for at slippe af med disse vaner er der brug for tapasā, tapasya.
tapasā brahmacaryeṇa śamena damena vā tyāgena śauca... yamena niyamena vā (SB 6.1.13)
Det kaldes udvikling af åndeligt liv, tapasā. Det første skridt er tapasya, at frivilligt afvise denne såkaldte komfortable situation i den materielle verden. Det kaldes tapasya. Tapasā brahmacaryeṇa. Og for at kunne udføre denne tapasya, er det første skridt brahmacarya. Brahmacarya betyder at undgå sex. Det kaldes brahmacarya.