DA/Prabhupada 0159 - En civilisation af moder myrderi

Revision as of 09:17, 6 May 2015 by YamunaVani (talk | contribs) (Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0159 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1976 Category:DA-Quotes - Le...")
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Invalid source, must be from amazon or causelessmery.com

Lecture on SB 5.5.15 -- Vrndavana, November 3, 1976

I store, store byer som Calcutta, Bombay, London, New York, arbejder alle meget hårdt. Det er ikke sådan, at man i store byer kan skaffe sin mad meget let. Nej. Alle må arbejde. Og alle arbejder hårdt. Tror du, at alle er på samme niveau? Nej. Det er ikke muligt. Skæbne. Skæbne. Den ene arbejder meget hårdt dag og nat, 24 timer; han opnår bare to chapatier, det er det hele. Vi har set det i Bombay. De bor under så rådne forhold, at de selv om dagen skal bruge en petroleumslampe. Sådan et sted lever de og under så beskidte forhold. Betyder det at alle i Bombay lever i overflod? Nej. På samme måde, i hver by. Det er ikke muligt. Du kan ikke forbedre din økonomiske position bare ved at arbejde hårdt. Det er ikke muligt. Om du arbejder hårdt eller ej, hvad end der er din skæbne, vil du få. Derfor skal vi bruge vor energi..mal-loka-kāmo mad-anugrahārthaḥ. Energien skal bruges til at tilfredsstille Krishna. Det bør gøres. Energi bør bruges med dette formål, ikke spilde energien bare for et falskt håb om at "jeg skal blive lykkelig. Jeg skal gøre dit. Jeg skal gøre dat. Jeg skal tjene penge på den måde. Jeg..." Historien om pottemageren. Pottemageren lægger planer. Han har et par krukker og han planlægger, "Nu har jeg disse fire krukker og jeg vil sælge dem. Jeg vil få profit. Så bliver det til ti krukker. Så vil jeg sælge de ti krukker. Jeg får profit, jeg får tyve krukker og derpå tredive krukker, fyrre krukker. På den måde bliver jeg millionær. Og så vil jeg gifte mig, og jeg vil kontrollere min kone på den ene og den anden måde. Og hvis hun ikke hører efter vil jeg sparke hende sådan." Så da han sparkede ud, ramte han krukkerne og alle krukkerne gik itu. (latter) Så det var enden på hans drøm. Forstår I? På samme måde drømmer vi bare. Med et par få krukker drømmer vi bare om at "Disse krukker vil forøges til så mange krukker, så mange krukker, så mange krukker," og så slut. Lav ikke forestillinger, planer. Det er... Guruen, den åndelige mester og regeringen bør være forsigtige at "Disse slyngler ikke planlægger. Disse slyngler ikke planlægger at blive lykkelige."Na yojayet karmasu karma-mūḍhān. Dette er karma-jagat, denne verden. Denne materielle verden er sådan. De er allerede tilbøjelige, så til hvilken nytte er det? Loke vyayāyāmiṣa-madya-sevā nityāstu jantuḥ. Lige som med sexliv. Sexliv er naturligt. Der er ikke brug for en universitetsuddannelse for at nyde sex. De vil nyde det. Ingen... "Ingen behøver at lære hvordan man græder, eller hvordan man ler, eller hvordan man nyder sex." Der er et bengalsk ordsprog. Det er naturligt. Du har ikke brug for en uddannelse i dette karma. Nu har de store, store planer om at uddanne folk i at arbejde hårdt. Det er spild af tid. Uddannelsesinstitutioner skulle bruges til at lære folk at blive Krishnabevidste, ikke at blive det ene eller det andet. Det er spild af tid, for dette program vil aldrig lykkes. Tal labhyate duḥkhavad anyataḥ sukhaṁ kālena sarvatra gabhīra-raṁhasā. Naturens lov arbejder,Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇaiḥ karmāṇi sarvaśaḥ (BG 3.27).

Hvad end... Derfor er vores Vediske civilisation at folk er tilfredse i deres egen position, en brahmana, ksatriya, vaisya, sudra. Hvad end han havde fået ved Guds nåde, var han tilfreds. Den egentlige energi blev brugt til at blive i stand til at modtage Krishnas barmhjertighed. Det er ønskværdigt, hvordan man lærer at overgive sig til Krishna. Så ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi (BG 18.66). Det var slutningen. I Indien oplever vi ikke at... De store vismænd, rsis, de skrev så mange bøger, men de plejede at bo i en hytte. Kun kongerne, ksatriyaerne, fordi de måtte regere, plejede de at konstruere store, store paladser. Ingen andre. De levede et meget enkelt liv, meget enkelt liv. Ingen tidsspilde for såkaldt økonomisk udvikling, skyskrabere, undergrundsbaner og så videre, og så videre. Det var ikke Vedisk civilisation. Det er asurisk civilisation.