DA/Prabhupada 0045 - Formålet for viden kaldes Jneyam
Lecture on BG 13.1-2 -- Paris, August 10, 1973
Prabhupāda:
- prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva
- kṣetraṁ kṣetra-jñam eva ca
- etad veditum icchāmi
- jñānaṁ jñeyaṁ ca keśava
- (BG 13.1)
Dette er mennesket specielle fordel, at han kan forstå naturen, denne kosmiske manifestation, og nyderen af nauren, og han kan blive fuldstændig fortrolig med, hvad der er objektet for viden, jneyam. Der er tre ting, , jñeyam, jñāta, and jñāna. Kenderen af objektet for viden kaldes jnata, og vidensobjektet kaldes jneyam. Og metoden gennem hvilken man kan forstå, kaldes jnana, viden. Så snart vi taler om viden, må der være tre ting: Vidensobjektet, personen som forsøger at vide og den metode, hvorigennem man modtager denne viden. Så nogle af dem... Som de materialistiske videnskabsmænd, de prøver simpelthen på at kende prakrti. Men de kender ikke purusa. Prakrti betyder, den der giver nydelse, og purusa betyder nyderen. Den egentlige nyder er Krishna. Han er den oprindelige purusa. Det indrømmer Arjuna: purusam sasvatam. Du er den oprindelige nyder, purusam." Krishna er nyderen og enhver af os, de levende væsner, og prakrti, naturen, alting er der for at blive nydt af Krishna. Det er Krishnas.... En anden purusa, vi de levende væsner. Vi er ikke purusa. Vi er også prakrti. Vi er nydelsesobjekter. Men i denne materielle tilstand, prøver vi på at blive purusa, nyderen. Det betyder, at når prakrti, eller de levende væsner, ønsker at blive purusa, så er det en materiel tilstand. Hvis en kvinde prøver at blive en mand, så er det unaturligt, På samme måde når de levende væsner, hvis natur det er at blive nydt.... Eksemplet, som vi har givet mange gange, er at denne finger får fat i noget dejligt mad, men i virkeligheden er fingeren ikke nyderen. Fingeren kan hjælpe den virkelige nyder, nemlig maven. Jeg kan tage nogen dejlige fødevarer og putte dem i munden og når de når ned til maven, den virkelige nyder, så vil alle prakrtis, alle delene af kroppen, alle kroppens lemmer, de vil føle sig tilfredsstillet. Så nyderen er maven, ikke enhver del af kroppen. Der er en fortælling i Hitopanisad, Hitopadesa, hvorfra Æsop's Fabler er oversat. Der er der en fortælling: udarendriyanam. Udara. Udara betyder denne mave, og indriya betyder sanserne. Der er en historie om udarendriyanam. Sanserne, alle sanserne holdt et møde sammen. De sagde: "Vi er de arbejdende sanser..." (til siden) Hvorfor er det åbent? "Vi arbejder." Benene sagde: "Ja, hele dagen går jeg." Hånden sagde: " Ja, jeg arbejder hele dagen, lige gyldigt hvor kroppen siger: "Kom her og tag maden op," jeg henter kogegrejet. Jeg laver også maden." Derpå øjnene, de sagde: "Jeg ser." Hver et lem, hele kroppen igennem, gik i strejke at, "vi vil ikke mere kun arbejde for maven, som bare spiser. Vi arbejder allesammen, og denne mand, eller denne mave spiser bare." Derpå , strejken...lige som med kapitalisten og arbejderen. Arbejderen går i strejke, arbejder ikke mere. Så alle disse lemmer, kroppens dele, gik i strejke, og efter to eller tre dage, da de mødtes igen, talte de sammen: " Hvordan kan det være, at vi bliver så svage? Vi kan ikke arbejde nu." Benene sagde også: "Ja, jeg føler mig svag." Hænderne følte sig også svage, alle. Så hvad er årsagen? Årsagen.... Så sagde maven: "Fordi jeg ikke spiser. Så hvis i ønsker at forblive stærke, så må i føde mig. Ellers...Så jeg er nyderen. I er ikke nyderen. Jeres formål er at tilbyde mig ting til min nydelse. Det er jeres position." Så de forstod: " Ja, vi kan ikke nyde direkte. Det er ikke muligt." Nydelsen foregår gennem maven. Du tager en rasagulla, du fingrene, kan ikke nyde. Du giver den til munden, og når den kommer til maven, er der straks energi. Ikke kun fingrene nyder den, øjnene, og alle de andre dele føler tilfredsstillelse og også styrke. På samme måde er den virkelige nyder Krishna. Kṛishna siger:
- bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
- sarva-loka-maheśvaram
- suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
- jñātvā māṁ śāntim ṛcchati
- (BG 5.29)