DA/Prabhupada 0270 - Enhver har sine naturlige tilbøjeligheder

Revision as of 19:40, 6 October 2018 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Lecture on BG 2.7 -- London, August 7, 1973

Pradyumna: Oversættelse, "Nu er jeg forvirret omkring min pligt og har helt mistet fatningen på grund af svaghed. I denne tilstand beder jeg Dig om at fortælle mig klart, hvad der er bedst for mig. Nu er jeg Din discipel, og en sjæl overgivet til Dig. Instruer mig venligst."

Prabhupāda: Dette er et meget vigtigt vers i Bhagavad-gītā. Det er livets omdrejningspunkt. Kārpaṇya-doṣa. Gerrigt, doṣa betyder fejl. Når man ikke handler i forhold til sin position, er det en fejl. Og det kaldes gerrigt. Så alle har deres naturlige tilbøjelighed, svabhāva. Yasya hi svabhāvasya tasyāso duratikramaḥ. Svabhāva, naturlige tilbøjeligheder. Et almindeligt eksempel der gives er at yasya hi yaḥ svabhāvasya tasyāso duratikramaḥ. Man… Vanen er den anden natur. En der har, som har for vane, eller en hvis natur, er karakteristisk på en bestemt måde, er det meget svært at forandre. Eksemplet gives at: śvā yadi kriyate rājā saḥ kiṁ na so uparhanam. Hvis du gør en hund til konge, betyder det så at han ikke vil tygge på sko? Ja, hundens natur er at slikke på sko. Så selv hvis du klæder ham ud som en konge og lader ham sidde på en trone, vil han straks når han ser en sko, hoppe hen og slikke på den. Dette kaldes svabhāva. Kārpaṇya-doṣa.

Så i dyrets liv, er det ikke muligt at forandre ens natur, som gives af den materielle energi, prakṛti. Prakṛteḥ kriyamāṇāni (BG 3.27). Kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya, kāraṇaṁ guṇa-sangaḥ asya sad-asad-janma-yoniṣu (BG 13.22). Hvorfor? Alle levende væsner er del og eje af Gud. Derfor er den oprindelige karakteristik af det levende væsen så god som Gud. Det er kun et spørgsmål om kvantitet. Kvaliteten er den samme. Kvaliteten er den samme. Mamaivāṁśo jīva-bhūtaḥ (BG 15.7). Det samme eksempel. hvis du tager en dråbe havvand, kvaliteten, den kemiske komposition er den samme. Men kvantiteten er forskellig. Det er en dråbe og havet er det kæmpe ocean. På samme måde er vi af fuldstændig samme kvalitet som Kṛṣṇa. Vi kan undersøge. Hvorfor siger folk at Gud er upersonlig? Hvis jeg er af den samme kvalitet, så er Gud også en person, hvordan kan Han være upersonlig? Hvis, kvalitativt, vi er et, så ligesom jeg føler individualitet, hvorfor skulle Gud nægtes individualitet? Det er noget andet tåbeligt. Upersonligheds slyngler, de kan ikke forstå hvad Guds natur er. I biblen siges det også: "Mennesket er lavet efter Gud." Du kan studere Guds kvalitet ved at studere din kvalitet, eller enhvers kvalitet. Den eneste forskel er at kvantiteten er forskellig. Jeg har en kvalitet, en produktiv kapacitet. Vi producerer også, enhver individuel sjæl producerer noget. Men hans produktion kan ikke sammenlignes med Guds produktion. Det er forskellen. Vi producerer en flyvemaskine. Vi er meget stolte over at: "Nu har vi opfundet sputnikken. Den tager til månen." Men den er ikke perfekt. Den kommer tilbage. Men Gud har produceret så mange flyvende planeter, millioner og trillioner af planeter, meget tunge, tunge planeter. Lige som denne planet bærer så mange store, store bjerge, hav, men stadig flyver den. Den svæver i luften lige som et stykke vat. Det er Guds kraft. Gām āviśya (BG 15.13). I Bhagavad-gītā, finder du: ahaṁ dhārayāmy ojasā. Hvem opretholder alle disse store, store planeter? Vi forklarer det med tyngdekraften. Og i śāstra finder vi at det bæres oppe af Saṅkarṣaṇa.