DA/Prabhupada 0497 - Alle forsøger ikke at dø
Lecture on BG 2.15 -- Hyderabad, November 21, 1972
Her i den materielle verden, er vi underlagt mṛtatva, fødsel, død, alderdom og sygdom. Men der findes en anden position hvor der ikke findes fødsel, død, alderdom og sygdom. Så hvilken position er at foretrække - fødsel, død, alderdom og sygdom, eller ingen fødsel, ingen død, ingen alderdom, ingen sygdom? Hvilken foretrækker vi? Hmm? Jeg tror vi foretrækker ingen fødsel, ingen død, ingen alderdom, ingen sygdom. Det kaldes amṛtatva. Så amṛtatvāya kalpate. Amṛta... Når vi befinder os i vores egen originale, grund-position, så er vi ikke underlagt fødsel, død, alderdom og sygdom. Ligesom Kṛṣṇa er sac-cid-ānanda-vigraha (Bs. 5.1), evig, glædesfyldt, vidende, således har vi også. som del og eje af Kṛṣṇa, den samme kvalitet. Vi har påtaget os denne stilling i fødsel, død, alderdom og sygdom, som et resultat af vores omgang med denne materielle verden. Alle forsøger ikke at dø, alle forsøger ikke at blive gammel, alle forsøger ikke at møde døden. Det er naturligt. Fordi, vi, af natur, ikke er underlagt disse ting, derfor anstrenger vi os, vores handlinger, vi kæmper, for at blive frie for død, fødsel og sygdom. Det er tilværelsens kamp.
Så her giver Bhagavad-gītā jer, en god opskrift. Yaṁ hi na vyathayanty ete puruṣaṁ puruṣarṣabha. Denne sjæle-vandring, den som ikke lader sig påvirke af denne, dhīras tatra na muhyati (BG 2.13), den som forstår... Sæt min fader dør, hvis jeg har en klar forståelse at "min fader er ikke død. Han har skiftet krop. Han har påtaget sig en ny krop." Det er ønskeligt. Ligesom i den sovende tilstand, drømme-tilstanden, min krop ligger på sengen, men i drømme skaber jeg en anden krop og rejser, eksempelvis, til et sted tusinder af mil væk. Det har vi daglig erfaring med, på samme måde, bliver den grove krop stoppet, men jeg, den åndelige sjæl stopper ikke. Jeg er aktiv. Mit sind bærer mig. Mit sind er aktivt, min intelligens er aktiv. Folk ved ikke at der findes en anden subtil krop lavet af sind, intelligens og ego. Som bærer mig til en anden grov krop. Det kaldes sjælens vandring. Derfor er den person som ved at den åndelige sjæl er evig, udødelig, ufødt, altid-ny, nityaḥ śāśvato 'yaṁ purāṇaḥ. Nityaḥ śāśvataḥ ayaṁ purāṇaḥ. Purāṇa betyder meget gammel. Vi ved ikke hvor gamle vi er, fordi vi vandrer fra den ene krop til den anden. Vi ved ikke hvornå vi begyndte denne rejse. Derfor er vi faktisk meget gamle, men samtidig, nityaḥ śāśvato 'yaṁ purāṇaḥ. Skønt meget gammel... Selvom Kṛṣṇa er ādi-puruṣa, den originale person. Så vil man alligevel se at Kṛṣṇa altid er en ung mand, på omkring seksten til tyve år. Man vil aldrig finde et billede hvor Kṛṣṇa ser gammel ud. Nava-yauvana. Kṛṣṇa er altid nava-yauvana. Advaitam acyutam anādim ananta-rūpam ādyaṁ purāṇa-puruṣaṁ nava-yauvanam (Bs. 5.33). Ādyam, den originale person, og den ældste; på samme tid, Han er altid i ungdommen. Ādyaṁ purāṇa-puruṣaṁ nava-yauvanam. Så enhver som ved, hvordan sjælen vandrer fra den ene krop til den anden, dhīras tatra na muhyati, de som er nøgterne, lærde, han lader sig ikke forstyrre.
Kṛṣṇas hensigt med at lære Arjuna alle disse ting... fordi han var meget perpleks over hvordan han skulle leve med at slå alle sine slægtninge og brødre ihjel. Derfor ønskede Kṛṣṇa at slå fast at, "dine brødre, din bedstefader, de vil ikke dø. De vil blot skifte krop. Vāsāṁsi jīrṇāni yathā vihāya (BG 2.22). Ligesom vi skifter påklædning, på samme måde skifter vi kroppe. Der er ikke noget at sørge over." Et andet sted i Bhagavad-gītā, står der derfor, brahma-bhūta (BG 18.54). "Den som har forstået Brahman," prasannātmā, han er altid sorgløs. Han er ikke forstyrret af de materielle omstændigheder." Det står her: yaṁ hi na vyathayanty ete. Disse forskellige transformationer, forskellige forandringer i naturen, kroppen og alting, man skal ikke lade sig forstyrre af disse ting. Det er ydre ting. Vi er åndelige sjæle. Det er den ydre krop, eller eksterne påklædning, som bliver skiftet. Så når vi forstår dette på bedste vis, na vyathayanti, og ikke lader os forstyrre af disse forandringer, så saḥ amṛtatvāya kalpate, så gør man fremskridt, åndelige fremskridt. Hvilket vil sige, åndelige fremskridt indebærer, at man gør fremskridt mod det evige liv. Åndeligt liv betyder et evigt, glædesfyldt liv i viden. Det er åndeligt liv.