DA/Prabhupada 0582 - Krishna sidder i hjertet
Lecture on BG 2.21-22 -- London, August 26, 1973
Så testen er i vores hænder. Hvis vi føler dovenskab under maṅgala-ārati, så betyder det at jeg endnu ikke er åndeligt avanceret. Og hvis man føler sig oplivet, "Nu er det tid til maṅgala-ārati, lad mig stå op, lad mig gøre dette," så er det åndeligt. Enhver kan teste det. Bhaktiḥ pareśānubhavo viraktir anyatra syāt (SB 11.2.42). Bhakti betyder åndelig. Så så snart du bliver rørt af den Højeste Ånd, viraktir anyatra syāt, ikke mere nydelse i denne materielle verden. Så, Kṛṣṇa er der. Kṛṣṇa sidder også inde i hjertet, og jeg sidder også inde i hjertet, lige som to venner på den samme stang. Dette beskrives også i Upaniṣaden. Samāne vṛkṣe puruṣo nimagnaḥ. De sidder, sammen, på samme niveau. Nimagnaḥ. Fuglen spiser træets frugter, eller jīva sjælen, det levende væsen, han udfører sine frugtbærende handlinger. Kṣetra-jña. Disse beskrives alle. Kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi sarva-kṣetreṣu bhārata (BG 13.3). Ejeren og beboeren. Jeg er beboeren i denne krop, og ejeren er Kṛṣṇa. Derfor er et andet navn på Kṛṣṇa Hṛṣīkeśa. Hṛṣīkeśa. Så Han er faktisk ejeren af min hånd og ben og øjne, alt, alle mine sanser. Jeg er blot beboeren. Jeg er ikke ejeren. Men det har vi glemt. Lige som hvis du befinder dig i en lejet lejlighed, du er beboeren. Du har fået lov til at bebo værelset. Du er ikke ejeren. Men hvis du tror at du er ejeren, det er, stena eva sa ucyate (BG 3.12), bevæger han sig straks i den forkerte retning.
Så forstå det, denne krop eller dette land eller nationen eller verden eller universet, ingenting tilhører dig. Ejeren er Kṛṣṇa. Ejeren er sarva-loka-maheśvaram (BG 5.29). Kṛṣṇa siger, "Jeg er ejeren." Så fejltagelsen er, at vi kender ikke ejeren, og vi er selv om vi bor der, bruger vi vores beboelse fejlagtigt. Dette er materielle betingelser. Forkert. Ellers, der er vejledning, vejlederen sidder der. Han hjælper dig altid. Men sygdommen er, at vi erklærer os som ejeren og ønsker at handle i forhold til mine indfald, og det er materielle betingelser. Min opgave er at arbejde for ejeren, ikke for mig. Derfor, det er min position, konstitu…Kṛṣṇa har skabt mig, ikke skabelse, men sammen med Kṛṣṇa er vi alle der. Men vi er evige tjenere. Lige som fingeren også fødes sammen med resten af denne krop. Fingen fødes ikke adskilt. Da jeg blev født, blev mine fingre født. På samme måde, da Kṛṣṇa var der, Kṛṣṇa fødtes aldrig. Så fødes vi heller aldrig. Na hanyate hanyamāne śarīre (BG 2.20). Meget enkel filosofi. Fordi vi er del og eje af Kṛṣṇa. Hvis Kṛṣṇa er født, så er jeg født. Hvis Kṛṣṇa ikke er født, så er jeg, jeg er ikke født. Kṛṣṇa er aja, så vi er også aja. Ajam avyayam Kṛṣṇa er uforgængelig, uforanderlig. Vi er også uforanderlige, fordi vi er del og eje af Gud. Så hvorfor er delene der? Hvorfor er min hånd der? Fordi jeg har brug for den. Jeg har brug for hjælp fra min hånd, jeg har brug for hjælp fra min finger. Det er nødvendigt. Slynglerne siger, "Hvorfor har Gud skabt os?" Slyngel, det er nødvendigt. Fordi Han er Gud, Han ønsker din tjeneste. lige som en stor mand, han holder så mange tjenere. Hvis en eller anden slyngel spørger, "Hvorfor holder du så mange tjenere?" Og "Fordi jeg er en stor mand, jeg ønsker det!" Simpel filosofi. På samme måde, hvis Gud er den højeste autoritet, så må Han have så mange assistenter. Hvordan vil Han ellers lede?