DA/Prabhupada 0641 - En hengiven stiller ingen krav
Lecture on BG 6.1 -- Los Angeles, February 13, 1969
Hengiven: Kapitel seks. Sāṅkhya Yoga. Vers nummer et. "Den velsignede Herre sagde: Den som er utilknyttet til frugterne af sit arbejde og som opfylder sine pligter, er is forsagelsens livsorden og han er den sande mystiker. Ikke den som ikke tænder nogen ild og som intet arbejder udfører." (BG 6.1) Betydning. I dette kaiptel forklarer Herren, at hensigten med det ottefoldige yoga system, er at beherske sindet og sanserne. Det er imidlertid meget svært for folk i almindelighed at udføre, især i denne Kali tidsalder. Selvom det ottefoldige yoga system bliver rekommenderet i dette kapitel, understreger Herre, at karma yoga metoden eller det at handle i Krishnabevidsthed er bedre. Alle i verden handler for at opretholde deres familie og deres tilbehør, menn ingen handler uden nogen selv interesse, nogen form for personlig tilfredsstillelse, må det så være koncentreret eller udviddet. Kriteriet for fuldkommenhed er at handle i Krishnabevidsthed uden at ville nyde resultatet af sine handlinger. At agere i Krishnabevidsthed er alle levende væseners pligt. for vi er fundamentalt set del og eje af den Højeste. Kroppens dele arbejder i for hele kroppens tilfredsstillelse. Kroppens lemmer handler ikke selviskt men for at tilfredssstille helheden. De levende væsener, der således handler for den højeste helheds interesse frem for personlig tilfredsstillelse, er den perfekte sannyasi, den fuldkomne yogi. Nogle gange tror sannyasier på kunstig vis, at de er blevet befriet for alle materielle pligter, og derfor ophører de med at udføre agni-hotra yajnaer, ild ofre.
Prabhupāda: Der er yajnaer at udføre for alle for at blive renset. Så det er ikke pålrævet en sannyāsī at udføre disse yajñaer. Ved at stoppe disse rituelle ofringer, så tror de nogle gange, at de er befriet. Men uden at komme til niveauet af Krishnabevidsthed, kommer befrielse slet ikke på tale. Fortsæt.
Hengiven: "Men de er faktisk selvisk motiverede, for deres hensigt er at blive et med den upersonlige Brahman."
Prabhupāda: Ja. Det er deres hensigt. Upersonalisterne, de har et mål, at blive et med højeste upersonlige væsen. Men en hengiven har ingen krav. Han beskæftiger sig simpelthen med at tjene Krishna for at tilfredsstille Krishna. De ønsker intet tl gengæld. Det er ren hengivenhed. Ligesom Herren Chaitanya siger, na dhanaṁ na janaṁ na sundarīṁ kavitāṁ vā jagadīśa kāmaye: (CC Antya 20.29, Siksastaka 4) "Jeg ønsker ingen rigdom, jeg ønsker ikke nogen følgere, Jeg ønsker ingen pæn kone. Lad mig blot være beskæftiget i din tjeneste." Det er det hele. Det er bhakti yoga systemet. Da Prahlāda Mahārāja blev spurgt af Herren Nṛsiṁhadeva, "Min kære dreng, du har lidt så meget for min skyld, så hvad du end vil have, du kan spørge om det." Men han afslog. "Min kære Herre, jeg ønsker ingen handel med dig, som betaling fra dig for min tjeneste." Det er ren hengivenhed. Så yogierne eller jnanierne kræver at blive et med den Højeste. Hvorfor et med den Højeste? Fordi de er forbitrede, over de materielle elendigheder. Men sådan er en hengiven ikke. Den hengivne forbliver på trods af adskillelse fra Herren, han nyder fuldt ud sin tjenste til Herren. Fortsæt.
Hengiven: "Sådan et ønske er større en noget materielt ønske. Men det er ikke uden egen interesse. På samme måde, den mystiske yogo der praktiserer yoga systemet med halvt åbne øjne, idet han ophører med alle materielle handlinger, ønsker nogen personlig tilfredsstillelse. Men den som handler i..."
Prabhupāda: Yogier vil faktisk have nogen materiel kraft. Det er yogaens perfektion. Ikke perfektion, det er et af resultaterne. Ligesom hvis du rent faktisk praktiserer yogaens regulative principper, så kan opnå otte former for perfektion. Man kan blive lettere en et stykke bomuld, man kan blive tungere end en sten. Man kan få hvad som helst øjeblikkeligt. Ja, man kan endog skabe en planet. Der findes så kraftfulde yogier. Viśvāmitra yogi, det gjode han faktisk. Han ville have et menneske fra et palmetræ. "Hvorfor skal man undfanges, for så at leve ti måneder i sin mors mave? De burde blive produceret ligesom frugt." Så det gjorde han. Så nogle gange er yogier så kraftfulde, at de kan gøre det, Så alle disse materielle evner, sådanne yogier, de bliver også udryddet. Hvor længe kan man forblive i den slags materielle evner? Men bhakti-yogīer, de ønsker intet af den slags. Fortsæt. Ja.
Hengiven: "Men en person, der handler i Krishnabevidsthed,arbejder for helhedens interesse uden nogen selviskhed. Et Krishnabevidst menneske har ingen egen interesse. Hans definition på succes er Krishnas tilfredsstillelse. Således er han den perfekte sannyasi eller den perfekte yogi. Herren Chaitanya, det højeste symbol på perfektion i Krishnabevidsthed, beder på denne måde. "O almægtige Herre, jeg ønsker ikke at ophobe rigdom eller at nyde smukke kvinder. Jeg ønsker heller ikke skarer af følgere. Jeg vil intet andet have end din årsagsløse barmhjertighed og hengive tjeneste i mit liv, fødsel efter fødsel.
Prabhupāda: Så en hengiven ønsker ikke engang frelse. Hvorfor siger Herren Chaitanya, liv efter liv? De, der vil frelses, de ønsker at stoppe, tomhedsfilosofferne, de ønsker at stoppe dette materielle liv. Men Herren Chaitanya siger, liv efter liv. Det betyder, Han er rede til at gennemgå alle mulige materielle elndigheder liv efter liv. Men hvad vil Han have? Han ønsker intet andet end at blive engageret i Herrens tjenste Det er fuldkommenhed. Hvis du vil, kan du stoppe her.