DA/Prabhupada 0682 - Gud er ikke min tjener
Lecture on BG 6.30-34 -- Los Angeles, February 19, 1969
Viṣṇujana: "Det er stadiet efter self-realisering, hvor den hengivne bliver et med Krishna, på den måde at forstå at Krishna bliver alt for den hengivne og den hengivne bliver fuld af kærlighed til Krishna. Et fortroligt forhold finder da sted mellem Herren og den hengivne. På det niveau er der ingen chance for, at det levende væsen vil blive tilintetgjort, ej heller er den Personlige Guddom på noget tidspunkt ude af den hengivnes syn."
Prabhupāda: Han kan være ude af syne? Han ser alting i Krishna og Krishna i alting. Alting er i Krishna og Krishna er i alting. Hvordan kan man da lade Krishna ude af syne? Ja.
Viṣṇujana: "At smelte sammen med Krishna er åndeligt selvmord. Hengivne tager ingen sådanne risici. Det konstateres i Brahma-saṁhitā: 'Jeg tilbeder den oprindelige Herre, Govinda, der altid ses af de hengivne, hvis øjne er smurt med kærlighedens salve. Han ses i Sin evige form, Syamasundara, der befinder Sig i hjertet på den hengivne.
Prabhupāda: Śyāmasundara, det er Śyāmasundara, den der Kartamasi. Śyāmasundara.
- premāñjana-cchurita-bhakti-vilocanena
- santaḥ sadaiva hṛdayeṣu vilokayanti
- yaṁ śyāmasundaram acintya-guṇa-svarūpaṁ
- govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi.
- (Bs 5.38)
Så en, der har udviklet kærlighed til Krishna, ser Śyāmasundara, Kartamasien, altid i sit hjerte. Det er yogaens fuldkommenhed. Kartamasi, jeg har givet det navn, selvfølgelig. Han er Śyāmasundara, yes. Ok, og så? Næste sætning.
Viṣṇujana: "På dette niveau mister den hengivne aldrig Krishna af syne. ej heller mister Herren den hengivne af syne. I yogiens tilfælde, der ser Oversjælen i hjertet, det samme gør sig gældende. En sådan yogi bliver til en ren hengiven og kan ikke leve et øjeblik uden at se Herren indeni sig selv."
Prabhupāda: Det er det hele. Det er metoden til at se Gud.(ler) Ellers, Gud er ikke min tjenestemand, "venligst kom og se." Man må kvalificere sig selv til at se Gud, hvert øjeblik, overalt. Og den kvalificering er meget ekel. Det er ikke svært.
Viṣṇujana: "Yogien, der ved, at Jeg og... Yogien, der ved, at Jeg og Oversjælen i alle væsener er et, tilbeder Mig og forbliver i Mig under alle omstændigheder."
Prabhupāda: Hmm. Betydningen er der, fortsæt.
Viṣṇujana: Betydning: "En yogi, der udøver meditation på Oversjælen i sig selv, ser denne fulde del af Krishna som Vishnu, med fire hænder der holder konkylie, hjul, kølle og lotus bllomst.
Prabhupāda: Dette billede, Viṣṇu billede. Det er objektet for fokus hos yogien. Det er sand yoga. Og denne Vishnu form er Krishnas fuldstændige del. I Brahma-saṁhitā siges det
- yaḥ kāraṇārṇava-jale bhajati sma yoga-
- nidrām ananta-jagad-aṇḍa-saroma-kūpaḥ
- viṣṇur mahān sa iha yasya kalā-viśeṣo
- govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
- (Bs 5.47)
"Jeg tilbeder Govinda, den oprindelige Herre." Govindam ādi-puruṣam. Puruṣam betyder, at Herren er hankøn, nyder, ādi, den oprindelige. Govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi. Og hvem er denne Govinda? Hvis eneste fuldkomne det er Maha-vishnu. Og hvad er Maha-vishnus funktion? Yasyaika-niśvasita-kālam athāvalambya jīvanti loma-vilajā jagad-aṇḍa-nāthāḥ (BS 5.48). I hvert univers er der et førende levende væsen, der hedder Brahma. Brahmā er den oprindelige person i hvert univers. Så Brahmas livstid, eller universets livstid, eksisterer kun under et af Maha-vishnus åndedræt. Maha-vishnu ligger i Årsagerne Hav, og mens Han ånder ud, udvikles millioner af universer som bobler, der udvider sig fra Ham. Og når Han ånder ind, suges millioner af universer ind i Ham. Så det er situationen i en materielle verden. Den udvider sig og trækker sig sammen. Bhūtvā bhūtvā pralīyate (BG 8.19). I Bhagavad Gita siges det også, at disse materielle universer bliver skabt i en hvis periode og bliver så tilintetgjort. Nuvel, hvis skabelsen og tilintetgørelsen afhænger af Maha-vishnus ud og indånding. Forestil jer så, hvor stor Maha-vishnu er. Men denne Mahā-Viṣṇu, det siges her: yasyaika-niśvasita-kālam athāvalambya jīvanti loma-vilajā jagad-aṇḍa-nāthāḥ viṣṇur mahān sa iha yasya kalā-viśeṣaḥ (BS 5.48).
Denne Mahā-Viṣṇu er en fuldstændig del af en fuldstændig del af Krishna. Krishna er den oprindelige. Govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi. Så denne Mahā-Viṣṇu træder igen ind i hvert univers som Garbhodakaśāyī Viṣṇu. Og fra Garbhodakaśāyī Viṣṇu kommer Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu. Den Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu træder ind i hjertet på alle levende væsener. På den måde er Vishnu manifesteret overalt i skabelsen. Så yogiens koncentration af sindet på denne Vishnuform, det forklares her. Den Vishnu, er er altgennemtrængende. Der er īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati (BG 18.61). I Bhagavad-gītā finder vi, at Mahā-Viṣṇu, denne Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, sidder i alles hjerter. Nu må yogien finde ud af, hvor han sidder og koncentrere sit sind på det. Det er yoga metoden. Fortsæt. "Yogien bør vide," forstæt.
Viṣṇujana: "Yogien bør vide at Vishnu ikke er forskellig fra Krishna."
Prabhupāda: Ja.