DA/Prabhupada 0575 - De henholdes i uvidenhedens mørke

Revision as of 14:12, 1 August 2015 by Rishab (talk | contribs) (Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0575 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1973 Category:DA-Quotes - Le...")
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Invalid source, must be from amazon or causelessmery.com

Lecture on BG 2.19 -- London, August 25, 1973

Så na jāyate na mriyate vā kadācit. Kadācit betyder når som helst, fortid, nutid, og fremtid ,kadācit. I fortiden, det er allerede blevet forklaret, i fortiden eksisterede vi, måske i en anden krop. Nu eksisterer vi, og i fremtiden vil vi også eksistere, fortsætte med at eksistere, måske i en anden krop. Måske, ikke, i virkeligheden. Tathā dehāntara-prāptiḥ (BG 2.13), for efter at have opgivet denne krop, må vi acceptere en anden krop. Så det foregår. Og uvidenhed, uden viden om selvet, holdes vi i uvidenhed. Det såkaldte uddannelsessystem, over hele verden, er der ikke denne form for uddannelse. De bliver holdt i mørke og uvidenhed og alligevel, bruges der så mange penge, specielt i de vestlige lande. De har penge, store, store uddannelsesinstitutioner, men hvad produceres der? Kun fjolser og slyngler. Det er det hele. For de ved det ikke. De har ingen ide om, hvad selvet er. Og uden denne viden… Viden betyder selvrealisation, at "jeg er ikke denne krop; jeg er en åndelig sjæl. "Det er viden. Og viden om hvordan man spiser, hvordan man sover, hvordan man forsvarer sig, hvordan man nyder sexliv, og bind efter bind af bøger om disse emner, det er ikke viden. Dette er kendt selv af kattene og hundene. Kattene og hundene har aldrig læst Freuds filosofi, men de ved, hvordan de kan nyde sexliv.

Så denne hunds filosofi vil ikke hjælpe dig, at "jeg har fået denne krop, og hvordan kan jeg nyde kropsligt sexliv." Det er hundefilosofi. En hund ved alle disse ting. Din filosofi bør være, hvordan man afholder sig fra sexliv. Det er viden. Tapo divyam (SB 5.5.1). Tapasya. Dette menneskeliv er beregnet til tapasya, at afholde sig fra sansenydelse. Det er viden. Ikke hvordan man nyder sexliv eller sansetilfredsstillelse. Dette er kendt for katte og hunde uden nogen form for uddannelse, uden nogen filosofi. Filosofien, pravṛttir eṣā bhūtānāṁ nivṛttis tu mahā-phalā. Pravṛtti, hvert levende væsen har denne pravṛtti, det betyder tilbøjelighed. Hvad er dette? Sansetilfredsstillelse. Loke vyavāyāmiṣa-madya-sevā nityā hi jantor (SB 11.5.11). Jantuḥ betyder levende væsen, Nitya, altid, han har tilbøjeligheden, vyavāyāmiṣa-madya-sevā. Vyavāya. Vyavāya betyder sexliv og āmiṣa betyder kødspisning. Vyavāya āmiṣa, madya-sevā, og beruselse. Dette er de naturlige drifter for alle levende væsner, selv blandt myrerne er disse tilbøjeligheder til stede. De der har studeret… Myrerne er meget tiltrukkede til beruselse. Derfor leder de efter sødt, sukker. Sødt er beruselse. Måske ved I det alle. Spiritus er lavet af sukker. Sukker fermenteres med syre, svovlsyre, og så destilleres det. Det er spiritus. Derfor er det forbudt, at spise alt for meget sødt.