DA/Prabhupada 0610 - Med mindre man indgår i Varna og Ashrama institutionen, er man ikke et menneske
Lecture on BG 7.1 -- Calcutta, January 27, 1973
Hvis man vil kende Gud eller Krishna gennem den spekulative metode Ikke bare i et eller to år...Panthās tu koṭi-śata-vatsara-sampragamyo vāyor athāpi. Ikke mental spukulation, men på flyet der bevæger sig med vayau eller luftens fart, sindet, sindets hastighed, hvis man rejser i millioner af år, kan man stadig ikke nå. Det vil stadig være achintya, ufatteligt. Men hvis man anvender denne Krishna yoga eller bhakti yoga, da kan man meget let blive klar over Krishna. Bhaktyā mām abhijānāti yāvān yaś cāsmi tattvataḥ (BG 18.55). Men at forstå Krishna på kunstig vis, det er ikke nok. Det er også ok, men man skal have tattvatah, hvad Krishna faktisk er. Denne viden kan opnås, bhaktya, ved denne Krishna yoga. Ellers,
- manuṣyāṇāṁ sahasreṣu
- kaścid yatati siddhaye
- yatatām api siddhānāṁ
- kaścin māṁ vetti tattvataḥ
- (BG 7.3)
Der findes så mange mennesker i hele verden. De fleste er som dyr, uden kultur. Fordi ifølge vores vediske kultur, med mndre man antager varṇa og āśrama institutionen, så er man ikke at regne for menneskelig. Man bliver ikke godtaget . Derfor siger Krishna, manuṣyāṇāṁ sahasreṣu. Hvem godtager dette varṇāśrama? Nej. Kaotiske forhold. Så i den kaotiske situation kan man ikke forstå hvad Gud er, hvad Krishna er. Derfor siger Kṛṣṇa, manuṣyāṇāṁ sahasreṣu. Ud af mange, mange tusinder og millioner af mennesker, er der en der godtager varṇāśrama-dharma instituttet. Det vil siger de der følger Vedaerne nøje. Og ud af disse personer, som følger vediske principper, er de fleste knyttet til karma-kāṇḍa, rituelle procedurer. Så ud af mange millioner af mennesker, der er beskæftiget med rituelle ceremonier, en bliver avanceret i kundskab. De kaldes jñānīs, eller spekulative filosoffer. Ikke karmier men jnanier. Så ud af mange millioner sådanne jnanier er der en, der bliver mukta, befriet. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā na śocati na kāṅkṣati (BG 18.54). Det er det befriet niveau. En som er Brahman erkendt, han sørger ikke og længes ikke. For på karmi stadiet har vi to sygdomme: længsel og sorg. Hvad vi end har, hvis vi mister det, så er der sorg. Åh, jeg havde dette, og nu er det tabt. Og hvad vi end ikke har, det længes vi efter. Så for at opnå, vi længes, vi arbejder så hårdt. Og når vi mister det, igen er der sorg og gråd. Det er karmi stadiet. Men brahma-bhūtaḥ stadiet... jnana stadiet betyder ikke flere længsler og sorg. Prasannātmā. Nåh, jeg er, ahaṁ brahmāsmi. Hvad har jeg at gøre med denne krop? Min opgave er at kultivere transcendental viden, brahma-jñāna. Så dette stadie, brahma-bhūtaḥ prasannātmā na śocati na kāṅkṣati samaḥ sarveṣu bhūteṣu (BG 18.54). Det er testen. Der er ingen sorg og ingen længsel. Og han er ens mod alle. Paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ.
- vidyā-vinaya-sampanne
- brāhmaṇe gavi hastini
- śuni caiva śva-pāke ca
- paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ
- (BG 5.18)
Man ser ikke forskelligheder. På den måde, når man er på det plan. så mad-bhaktiṁ labhate parām (BG 18.54), Så kommer man til den hengivne platform. Og når man kommer til den hengivne platform, bhaktyā mām abhijānāti yāvān yaś cāsmi tattvataḥ (BG 18.55), så kan man.