View source for DA/Prabhupada 0148 - Vi er del og eje af Gud

<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:Prabhupada 0148 - in all Languages]]
[[Category:DA-Quotes - 1976]]
[[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]]
[[Category:DA-Quotes - in India, Madras]]
[[Category:DA-Quotes - in India]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
'''<big>[[Vaniquotes:Sambandha, what is our connection God. That is called sambandha. And then abhidheya. According to that relationship we have to act. That is called abhidheya. And why do we act? Because we have got the goal of life, to achieve the goal of life|Original Vaniquotes page in English]]</big>'''
</div>
----
<!-- END ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->

<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|w4mwOt_MvRI|Vi er del og eje af Gud - Prabhupāda 0148}}
<!-- END VIDEO LINK -->

<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/760102SB.MAD_clip2.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->

<!-- BEGIN VANISOURCE LINK -->
'''[[Vanisource:Lecture on SB 7.6.1 -- Madras, January 2, 1976|Lecture on SB 7.6.1 -- Madras, January 2, 1976]]'''
<!-- END VANISOURCE LINK -->

<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->     
Det er dharma. Sambandha, abhideya, prayojana, disse tre ting. De fulde Vedaer er opdelt i tre tilstande. Sambandha, hvad er vores forhold til Gud. Det kaldes sambandha. Og så abhidheya. Vi må handle i henhold til dette forhold. Det kaldes abhidheya. Og hvorfor handler vi? Fordi vi har et mål med livet, for at opnå livets mål. Så hvad er livets mål? Formålet med livet er at gå tilbage hjem, tilbage til Guddommen. Det er formålet med livet. Vi er del og eje af Gud. Gud er sanatana og Han har sit eget hjemsted, sanatana. Paras tasmāt tu bhāvo 'nyo 'vyakto 'vyaktāt sanātanaḥ ([[Vanisource:BG 8.20|BG 8.20]]). Der er et sted, der altid eksisterer. Denne materielle verden, vil ikke altid eksistere. Den er bhūtvā bhūtvā pralīyate ([[Vanisource:BG 8.19|BG 8.19]]). Den manifesteres på et bestemt tidspunkt. Lige som din krop og min krop, den manifesteres på et bestemt tidspunkt. Den vil forblive et stykke tid. Den vil vokse. Den vil producere nogle biprodukter. Så bliver vi gamle, svinder ind, og så slut. Det kaldes sad-vikara. Af alt der er materielt. Men der er en anden natur, hvor der ingen sad-vikara er. Det er evigt. Så det kaldes sanatana-dharma. Og jivaerne, vi levende væsner, vi beskrives også som evige. Na hanyate hanyamāne śarīre ([[Vanisource:BG 2.20|BG 2.20]]). Og Herren tiltales også som sanatana. Så vores virkelige situation er, at vi er sanatana, Krishna er sanatana, og Krishna har Sit hjem, sanatana. Når vi går tilbage til denne sanatana-dhama og lever med den højeste sanatana, Krishna... Og vi er også sanatana. Metoden hvorved vi kan opnå dette livets højeste mål, kaldes sanatana-dharma. Vi udfører her sanatana-dharma. Så sanatana-dharma og denne bhagavata-dharma, er det samme. Bhagavata, Bhagavan. Fra ordet Bhagavan, er bhagavata fremkommet. Så denne bhagavata-dharma er blevet beskrevet af Sri Caitanya Mahaprabhu. Han siger, jīvera svarūpa haya nitya kṛṣṇa dāsa (Cc. Madhya 20.108-109). Vi er Krishnas evige tjenere. Det er. Men på det nuværende tidspunkt, med vores materielle forbindelse, er vi i stedet for at blive Guds, eller Krishnas tjenere, blevet tjenere af så mange andre ting, Maya, og derfor lider vi. Vi er ikke tilfredse. Det kan der ikke være. Det kan ikke passe. Som hvis du tager en skrue fra maskinen. Hvis skruen på en eller anden måde falder af, har den ingen værdi. Men den samme skrue, når du får den til at passe med maskinen, eller maskine ikke virker, fordi skruen mangler, den er i en forstyrret tilstand, så du tager skruen og får den til at passe, og maskinen virker og skruen er blevet meget værdifuld. Så vi er del og eje af Gud, Krishna. Mamaivāṁśo jīva-bhūtaḥ ([[Vanisource:BG 15.7|BG 15.7]]), Siger Han, Krishna. Så nu er vi adskilte. Vi faldet ned. Et andet eksempel er, som med en stor ild og de små gnister. Den lille gnist er også ild, så længe den er sammen med ilden. Og hvis gnisten på en eller anden måde falder ned og ud af ilden, slukkes den. Der er ikke mere ildens kvalitet. Men hvis du samler den op og sætter den ind i ilden, bliver den igen en gnist. Så sådan er vores position. På en eller anden måde er vi kommet til denne materielle verden. Selvom vi er små partikler, fragmentariske dele af den Højeste Herre, men fordi vi er i denne materielle verden, har vi glemt vores forhold til Gud og vores... Manaḥ-ṣaṣṭhānīndriyāṇi prakṛti-sthāni karṣati ([[Vanisource:BG 15.7|BG 15.7]]). Vi kæmper mod den materielle verdens love, så mange andre ting. Her tjener vi også, for vi er evige tjenere. Men fordi vi har opgivet den Højeste Herres tjeneste, er vi blevet engagerede som tjenere af så mange ting. Men ingen er tilfredse, som den ærede ret sagde, ingen er tilfreds. Det er et faktum. Det kan ikke blive tilfredsstillet. Det kan ikke blive tilfredsstillet fordi vi grundlæggende er Guds tjener, men vi er blevet placeret i denne materielle verden for at tjene så mange andre ting som ikke passer. Derfor skaber vi planer for tjeneste. Det kaldes mentale påfund. Manaḥ-ṣaṣṭhānīndriyāṇi prakṛti-sthāni karṣati ([[Vanisource:BG 15.7|BG 15.7]]). En kamp, det er en kamp.
<!-- END TRANSLATED TEXT -->