DA/Prabhupada 0494 - Napoleon kontruerede stært bygget buer, men hvor er han nu: Difference between revisions

(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0494 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1974 Category:DA-Quotes - Le...")
 
(Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
 
Line 6: Line 6:
[[Category:DA-Quotes - in Germany]]
[[Category:DA-Quotes - in Germany]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0493 - Når den fysiske krop hviler, er den psykiske krop aktiv|0493|DA/Prabhupada 0495 - Lad mig lukke øjene, jeg er uden for fare|0495}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
<div class="center">
Line 14: Line 17:


<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|o3lbQqoXIpg|Napoleon kontruerede stært bygget buer, men hvor er han nu<br>- Prabhupāda 0494}}
{{youtube_right|ZxXKuYOzwCQ|Napoleon kontruerede stært bygget buer, men hvor er han nu<br>- Prabhupāda 0494}}
<!-- END VIDEO LINK -->
<!-- END VIDEO LINK -->


<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/740621BG.GER_clip5.mp3</mp3player>
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/740621BG.GER_clip5.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->
<!-- END AUDIO LINK -->


Line 26: Line 29:


<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
Anyathā rūpam betyder på anden måde, at opholde sig eller bo på anden vis. Anden vis betyder at jeg er åndelig sjæl. Jeg har en åndelig krop. Men på en eller anden måde, omtændighederne, på grund af mit ønske, så får jeg sommetider er menneskelig krop og sommetider en hunde-krop, sommetider en katte-krop, sommetider en træ-krop, sommetider en halvgude-krop. Der er forskellige, 8,400,000 forskelllige former for kroppe. Så de skiftes ud ifølge mit ønske. Og ifølge min infektion, kāraṇaṁ guṇa-saṅgaḥ asya, Disse er de subtile ting. Det er det menneskelige væsens virkelige viden, ikke at opfinde noget for midlertidig glæde. Det er tåbeligt. Det er tåbeligt, tidsspilde. Hvis vi opfinder noget for den nuværende krops komfort, jeg vil leve meget komfortabelt, men - "det vil ikke blive dig tilladt, hr., at leve komfortabelt. Vid det, først og fremmest. En mand bygger er meget fint hus, et meget stærkt hus. Det vil aldrig falde sammen, under nogen omstændigheder. Det kan være, men hvad har du gjort for dig selv, for ikke at dø så du kan nyde dette? "Nej, pyt med det. Lad mig have et meget holdbart hus." Så huset bliver stående. Du rejser derfra. Holdbar nation. Ligeson Napoleon byggede meget stærke arkader, men hvor han er blevet af er der ingen der ved. Derfor synger Bhaktivinoda Ṭhākura, jaḍa-bidyā jato māyāra vaibhava tomāra bhajane bādhā. Jo mere vi avancerer i såkaldt materiel glæde eller materiel fremgang, desto mere glemmer vi vores virkelige identitet. Det bliver resultatet. Så vi må forstå at vi har et seperat gørermål, et virkeligt gøremål. Det kaldes selv-realisation, at "jeg er ikke denne krop." Det er selv-realisation. Det instrueres af Kṛṣṇa i begyndelsen, "du er ikke denne krop." Den første forståelse, første viden, er at forstå at "jeg er ikke denne krop, jeg er åndelig sjæl. Jeg har andet at lave." Disse midlertidige handlinger eller aktiviteter som hund, eller som menneske, eller som tiger eller som træ eller som fisk, der er handlinger. Āhāra-nidrā-bhaya-maithunaṁ ca. Det samme princip om kropslige nødvendigheder. Spise, sove, sex-liv og forsvar. Men i den menneskelige livsform har jeg andet at foretage mig, selv-realisation, at komme fri af den kropslige indvikling. Og det kaldes viden. Uden denne viden, så er alle kundskabs-mæssige fremskridt vi gør, blot tåbelige. Śrama eva hi kevalam ([[Vanisource:SB 1.2.8|SB 1.2.8]]).
Anyathā rūpam betyder på anden måde, at opholde sig eller bo på anden vis. Anden vis betyder at jeg er åndelig sjæl. Jeg har en åndelig krop. Men på en eller anden måde, omtændighederne, på grund af mit ønske, så får jeg sommetider er menneskelig krop og sommetider en hunde-krop, sommetider en katte-krop, sommetider en træ-krop, sommetider en halvgude-krop. Der er forskellige, 8,400,000 forskelllige former for kroppe. Så de skiftes ud ifølge mit ønske. Og ifølge min infektion, kāraṇaṁ guṇa-saṅgaḥ asya, Disse er de subtile ting. Det er det menneskelige væsens virkelige viden, ikke at opfinde noget for midlertidig glæde. Det er tåbeligt. Det er tåbeligt, tidsspilde. Hvis vi opfinder noget for den nuværende krops komfort, jeg vil leve meget komfortabelt, men - "det vil ikke blive dig tilladt, hr., at leve komfortabelt. Vid det, først og fremmest. En mand bygger er meget fint hus, et meget stærkt hus. Det vil aldrig falde sammen, under nogen omstændigheder. Det kan være, men hvad har du gjort for dig selv, for ikke at dø så du kan nyde dette? "Nej, pyt med det. Lad mig have et meget holdbart hus." Så huset bliver stående. Du rejser derfra. Holdbar nation. Ligeson Napoleon byggede meget stærke arkader, men hvor han er blevet af er der ingen der ved. Derfor synger Bhaktivinoda Ṭhākura, jaḍa-bidyā jato māyāra vaibhava tomāra bhajane bādhā. Jo mere vi avancerer i såkaldt materiel glæde eller materiel fremgang, desto mere glemmer vi vores virkelige identitet. Det bliver resultatet.
 
Så vi må forstå at vi har et seperat gørermål, et virkeligt gøremål. Det kaldes selv-realisation, at "jeg er ikke denne krop." Det er selv-realisation. Det instrueres af Kṛṣṇa i begyndelsen, "du er ikke denne krop." Den første forståelse, første viden, er at forstå at "jeg er ikke denne krop, jeg er åndelig sjæl. Jeg har andet at lave." Disse midlertidige handlinger eller aktiviteter som hund, eller som menneske, eller som tiger eller som træ eller som fisk, der er handlinger. Āhāra-nidrā-bhaya-maithunaṁ ca. Det samme princip om kropslige nødvendigheder. Spise, sove, sex-liv og forsvar. Men i den menneskelige livsform har jeg andet at foretage mig, selv-realisation, at komme fri af den kropslige indvikling. Og det kaldes viden. Uden denne viden, så er alle kundskabs-mæssige fremskridt vi gør, blot tåbelige. Śrama eva hi kevalam ([[Vanisource:SB 1.2.8|SB 1.2.8]]).
<!-- END TRANSLATED TEXT -->
<!-- END TRANSLATED TEXT -->

Latest revision as of 15:58, 7 October 2018



Lecture on BG 2.14 -- Germany, June 21, 1974

Anyathā rūpam betyder på anden måde, at opholde sig eller bo på anden vis. Anden vis betyder at jeg er åndelig sjæl. Jeg har en åndelig krop. Men på en eller anden måde, omtændighederne, på grund af mit ønske, så får jeg sommetider er menneskelig krop og sommetider en hunde-krop, sommetider en katte-krop, sommetider en træ-krop, sommetider en halvgude-krop. Der er forskellige, 8,400,000 forskelllige former for kroppe. Så de skiftes ud ifølge mit ønske. Og ifølge min infektion, kāraṇaṁ guṇa-saṅgaḥ asya, Disse er de subtile ting. Det er det menneskelige væsens virkelige viden, ikke at opfinde noget for midlertidig glæde. Det er tåbeligt. Det er tåbeligt, tidsspilde. Hvis vi opfinder noget for den nuværende krops komfort, jeg vil leve meget komfortabelt, men - "det vil ikke blive dig tilladt, hr., at leve komfortabelt. Vid det, først og fremmest. En mand bygger er meget fint hus, et meget stærkt hus. Det vil aldrig falde sammen, under nogen omstændigheder. Det kan være, men hvad har du gjort for dig selv, for ikke at dø så du kan nyde dette? "Nej, pyt med det. Lad mig have et meget holdbart hus." Så huset bliver stående. Du rejser derfra. Holdbar nation. Ligeson Napoleon byggede meget stærke arkader, men hvor han er blevet af er der ingen der ved. Derfor synger Bhaktivinoda Ṭhākura, jaḍa-bidyā jato māyāra vaibhava tomāra bhajane bādhā. Jo mere vi avancerer i såkaldt materiel glæde eller materiel fremgang, desto mere glemmer vi vores virkelige identitet. Det bliver resultatet.

Så vi må forstå at vi har et seperat gørermål, et virkeligt gøremål. Det kaldes selv-realisation, at "jeg er ikke denne krop." Det er selv-realisation. Det instrueres af Kṛṣṇa i begyndelsen, "du er ikke denne krop." Den første forståelse, første viden, er at forstå at "jeg er ikke denne krop, jeg er åndelig sjæl. Jeg har andet at lave." Disse midlertidige handlinger eller aktiviteter som hund, eller som menneske, eller som tiger eller som træ eller som fisk, der er handlinger. Āhāra-nidrā-bhaya-maithunaṁ ca. Det samme princip om kropslige nødvendigheder. Spise, sove, sex-liv og forsvar. Men i den menneskelige livsform har jeg andet at foretage mig, selv-realisation, at komme fri af den kropslige indvikling. Og det kaldes viden. Uden denne viden, så er alle kundskabs-mæssige fremskridt vi gør, blot tåbelige. Śrama eva hi kevalam (SB 1.2.8).