DA/Prabhupada 0512 - De som har overgivet sig til den materielle natur må lide: Difference between revisions

Latest revision as of 16:00, 7 October 2018

Forrige side - video 0511

Næste side - video 0513

Original Vaniquotes page in English

Lecture on BG 2.25 -- London, August 28, 1973

yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke

sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ

yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij

janeṣv abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ

(SB 10.84.13)

Go-kharaḥ. Go-kharaḥ betyder æsler og køer.

Så denne civilisation, den moderne civilisation, uden informationer om den åndelige sjæl, er blot en flok dyr, ganske enkelt. Derfor er de ligeglade hvad resultatet af deres handlinger bliver, de er ligeglade med fromme, fromhed og ondskabsfulde handlinger. De tror alting... det er asurisk civilisation. Pravṛttiṁ ca nivṛttiṁ ca na vidur āsura-janāḥ (BG 16.7). Āsura-jana betyder disse slyngler eller asuraer, ateister, fjolser, slyngler, de kender ikke til pravṛtti og nivṛtti Pravṛtti betyder emner som vi bør interessere os for, de kaldes pravṛtti. Og nivṛtti betder emner vi ikke bør have interesse for, eller som vi bør opgive. Det er āsura-jana, uvidende om. Ligesom at vi har tilbøjelighed for pravṛtti loke vyavāya āmiṣa mada-sevā nityasya jantuḥ. Ethvert levende væsen har en materiel... Der findes to slags natur, åndelig og materiel. Den materielle, tilbøjeligheden for sex-nydelse og kød-spisning - āmiṣa, āmiṣa betyder at spise kød, kød og fisk, den slags. Det kaldes āmiṣa. Ikke-vegetarisk betyder nirāmiṣa Så āmiṣa og mada og vyavāya .Vyavāya betyder sex. Loke vyavāya āmiṣa mada-sevā. At dyrke sex og spise kød, flæsk, æg og drikke vin. Mada. Mada betyder spiritus. Nityasya jantuḥ. Jantu Når en person er i den materielle verden kaldes han jantu. Jantu betyder dyr. Skønt han er et levende væsende, kaldes han ikke en jīva-sjæl. Han kaldes jantu. Jantur dehopapattaye. Jantu. Denne materielle krop udvikles for jantuen, dyr. Enhver som mangler åndelig viden, han kaldes jantu, eller dyr. Dette er den sastriske formaning. Jantur dehopapattaye. Hvem får denne materielle krop? Jantu, dyr. Så, så længe vi bliver ved at få eller skifte dennne materielle krop, så forbliver vi jantu, dyr. Kleśada āsa dehaḥ. En jantu, et dyr, kan tolerere det, eller han er tvunget til at tolerere. Ligesom en okse spændt for en kærre bliver pisket. Han må tolerere det. Han kan ikke slippe ud af det. Det samme , når de bliver taget til slagteriet for at blive slået ihjel, han er nødt til at udholde det. Det kaldes jantu.

Så den som har overgivet sig til den materielle natur, han må lide. Han er nødt til at lide. Der er ingen vej udenom. Du har accepteret denne krop. Du vil lide. Kleśada āsa dehaḥ. Denne materielle krop indebærer lidelse. Men det ved de ikke. De laver så mange arrangementer og lægger planer hvordan de skal blive lykkelige, hvordan man bliver fredfyldt uden elendige omstændigheder, men disse slyngler, de ved ikke at så længe man har denne materielle krop, hvad-enten det er en konges krop eller en myrekrop - lide må man. De ved det ikke. Derfor siger Kṛṣṇa her at du skal tage dig af sjælen. Tasmād evam. Tasmād evaṁ viditvā Prøv blot at forstå at sjælen er vigtig. Du skal ikke sørge over denne krop. Dette er der allerede styr på. Så og så meget lidelse, så og så meget behag, får man. Skønt denne krop, materielle krop... Fordi den materielle krop er også skabt i forhold til de tre kvaliteter. Kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya sad-asad-janma-yoniṣu (BG 13.22).

@@ Line 6: / Line 6: @@
 [[Category:DA-Quotes - in United Kingdom]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0511 - Virkelig hungersnød er af sjælen. Sjælen får ingen åndelig føde|0511|DA/Prabhupada 0513 - Der findes masser af andre kroppe, 8.400.000 forskellige slags kroppe|0513}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 14: / Line 17: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|1kIb7oP2PhE|De som har overgivet sig til den materielle natur må lide<br />- Prabhupāda 0512}}
+{{youtube_right|1lPKaHcZdGU|De som har overgivet sig til den materielle natur må lide<br />- Prabhupāda 0512}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/730828BG.LON_clip3.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/730828BG.LON_clip3.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 34: / Line 37: @@
 Go-kharaḥ. Go-kharaḥ betyder æsler og køer.
-Så denne civilisation, den moderne civilisation, uden informationer om den åndelige sjæl, er blot en flok dyr, ganske enkelt. Derfor er de ligeglade hvad resultatet af deres handlinger bliver, de er ligeglade med fromme, fromhed og ondskabsfulde handlinger. De tror alting... det er asurisk civilisation. Pravṛttiṁ ca nivṛttiṁ ca na vidur āsura-janāḥ ([[Vanisource:BG 16.7|BG 16.7]]). Āsura-jana betyder disse slyngler eller asuraer, ateister, fjolser, slyngler, de kender ikke til pravṛtti og nivṛtti Pravṛtti betyder emner som vi bør interessere os for, de kaldes pravṛtti. Og nivṛtti betder emner vi ikke bør have interesse for, eller som vi bør opgive. Det er āsura-jana, uvidende om. Ligesom at vi har tilbøjelighed for pravṛtti loke vyavāya āmiṣa mada-sevā nityasya jantuḥ. Ethvert levende væsen har en materiel... Der findes to slags natur, åndelig og materiel. Den materielle, tilbøjeligheden for sex-nydelse og kød-spisning - āmiṣa, āmiṣa betyder at spise kød, kød og fisk, den slags. Det kaldes āmiṣa. Ikke-vegetarisk betyder nirāmiṣa Så āmiṣa og mada og vyavāya .Vyavāya betyder sex. Loke vyavāya āmiṣa mada-sevā. At dyrke sex og spise kød, flæsk, æg og drikke vin. Mada. Mada betyder spiritus. Nityasya jantuḥ. Jantu Når en person er i den materielle verden kaldes han jantu. Jantu betyder dyr. Skønt han er et levende væsende, kaldes han ikke en jīva-sjæl. Han kaldes jantu. Jantur dehopapattaye. Jantu. Denne materielle krop udvikles for jantuen, dyr. Enhver som mangler åndelig viden, han kaldes jantu, eller dyr. Dette er den sastriske formaning. Jantur dehopapattaye. Hvem får denne materielle krop? Jantu, dyr. Så, så længe vi bliver ved at få eller skifte dennne materielle krop, så forbliver vi jantu, dyr. Kleśada āsa dehaḥ. En jantu, et dyr, kan tolerere det, eller han er tvunget til at tolerere. Ligesom en okse spændt for en kærre bliver pisket. Han må tolerere det. Han kan ikke slippe ud af det. Det samme , når de bliver taget til slagteriet for at blive slået ihjel, han er nødt til at udholde det. Det kaldes jantu.
+Så denne civilisation, den moderne civilisation, uden informationer om den åndelige sjæl, er blot en flok dyr, ganske enkelt. Derfor er de ligeglade hvad resultatet af deres handlinger bliver, de er ligeglade med fromme, fromhed og ondskabsfulde handlinger. De tror alting... det er asurisk civilisation. Pravṛttiṁ ca nivṛttiṁ ca na vidur āsura-janāḥ ([[Vanisource:BG 16.7 (1972)|BG 16.7]]). Āsura-jana betyder disse slyngler eller asuraer, ateister, fjolser, slyngler, de kender ikke til pravṛtti og nivṛtti Pravṛtti betyder emner som vi bør interessere os for, de kaldes pravṛtti. Og nivṛtti betder emner vi ikke bør have interesse for, eller som vi bør opgive. Det er āsura-jana, uvidende om. Ligesom at vi har tilbøjelighed for pravṛtti loke vyavāya āmiṣa mada-sevā nityasya jantuḥ. Ethvert levende væsen har en materiel... Der findes to slags natur, åndelig og materiel. Den materielle, tilbøjeligheden for sex-nydelse og kød-spisning - āmiṣa, āmiṣa betyder at spise kød, kød og fisk, den slags. Det kaldes āmiṣa. Ikke-vegetarisk betyder nirāmiṣa Så āmiṣa og mada og vyavāya .Vyavāya betyder sex. Loke vyavāya āmiṣa mada-sevā. At dyrke sex og spise kød, flæsk, æg og drikke vin. Mada. Mada betyder spiritus. Nityasya jantuḥ. Jantu Når en person er i den materielle verden kaldes han jantu. Jantu betyder dyr. Skønt han er et levende væsende, kaldes han ikke en jīva-sjæl. Han kaldes jantu. Jantur dehopapattaye. Jantu. Denne materielle krop udvikles for jantuen, dyr. Enhver som mangler åndelig viden, han kaldes jantu, eller dyr. Dette er den sastriske formaning. Jantur dehopapattaye. Hvem får denne materielle krop? Jantu, dyr. Så, så længe vi bliver ved at få eller skifte dennne materielle krop, så forbliver vi jantu, dyr. Kleśada āsa dehaḥ. En jantu, et dyr, kan tolerere det, eller han er tvunget til at tolerere. Ligesom en okse spændt for en kærre bliver pisket. Han må tolerere det. Han kan ikke slippe ud af det. Det samme , når de bliver taget til slagteriet for at blive slået ihjel, han er nødt til at udholde det. Det kaldes jantu.
-Så den som har overgivet sig til den materielle natur, han må lide. Han er nødt til at lide. Der er ingen vej udenom. Du har accepteret denne krop. Du vil lide. Kleśada āsa dehaḥ. Denne materielle krop indebærer lidelse. Men det ved de ikke. De laver så mange arrangementer og lægger planer hvordan de skal blive lykkelige, hvordan man bliver fredfyldt uden elendige omstændigheder, men disse slyngler, de ved ikke at så længe man har denne materielle krop, hvad-enten det er en konges krop eller en myrekrop - lide må man. De ved det ikke. Derfor siger Kṛṣṇa her at du skal tage dig af sjælen. Tasmād evam. Tasmād evaṁ viditvā Prøv blot at forstå at sjælen er vigtig. Du skal ikke sørge over denne krop. Dette er der allerede styr på. Så og så meget lidelse, så og så meget behag, får man. Skønt denne krop, materielle krop... Fordi den materielle krop er også skabt i forhold til de tre kvaliteter. Kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya sad-asad-janma-yoniṣu ([[Vanisource:BG 13.22|BG 13.22]]).
+Så den som har overgivet sig til den materielle natur, han må lide. Han er nødt til at lide. Der er ingen vej udenom. Du har accepteret denne krop. Du vil lide. Kleśada āsa dehaḥ. Denne materielle krop indebærer lidelse. Men det ved de ikke. De laver så mange arrangementer og lægger planer hvordan de skal blive lykkelige, hvordan man bliver fredfyldt uden elendige omstændigheder, men disse slyngler, de ved ikke at så længe man har denne materielle krop, hvad-enten det er en konges krop eller en myrekrop - lide må man. De ved det ikke. Derfor siger Kṛṣṇa her at du skal tage dig af sjælen. Tasmād evam. Tasmād evaṁ viditvā Prøv blot at forstå at sjælen er vigtig. Du skal ikke sørge over denne krop. Dette er der allerede styr på. Så og så meget lidelse, så og så meget behag, får man. Skønt denne krop, materielle krop... Fordi den materielle krop er også skabt i forhold til de tre kvaliteter. Kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya sad-asad-janma-yoniṣu ([[Vanisource:BG 13.22 (1972)|BG 13.22]]).
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->