DA/Prabhupada 0513 - Der findes masser af andre kroppe, 8.400.000 forskellige slags kroppe: Difference between revisions

Latest revision as of 16:01, 7 October 2018

Forrige side - video 0512

Næste side - video 0514

Lecture on BG 2.25 -- London, August 28, 1973

Når man spørger, hvorfor har een fået en konges krop, og hvorfor har en anden fået et svins krop. Der er så mange kroppe, 8,400,000 forskellige kropstyper. Så hvorfor er der forskellige? Den forskellighed er forklaret i Bhagavad-gītā. Kāraṇam. Kāraṇam betyder årsag. Hvorfor er der disse varianter..., kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya. Asya, jīvasya. Han omgås forskellige kvaliteter, og derfor får han forskellige typer kroppe. Kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya.

Derfor bør vi ikke have noget at gøre med de materielle kvaliteter. Selv op til godheden. Materiel kvalitet, godhed betyder den brahminske kvalitet. Sattva śama damas titikṣā. Så hengiven tjeneste er også hævet over disse gode kvaliteter. I denne materielle verden, hvis man på en eller anden måde er født i en brāhmaṇa-familie og man udfører sine pligter nøjagtig som en ordentlig brāhmaṇa, så er man alligevel betinget af denne materielle naturs love, på trods af det. For ikke at snakke om andre, de som befinder sig i lidenskab og uvidenhed. Deres situation er afskyelig. Jaghanya-guṇa-vṛtti-sthā adho gacchanti tāmasāḥ: (BG 14.18) De som er i uvidenhedens kvaliteter, jaghanya, en meget afskyelig kvalitet. Så for nuværenede... Det er śūdra. Kalau śūdra-sambhavaḥ. I denne Kalis tidsalder, er alle i uvidenhedens kvalitet. Śūdra. De ved ingenting fordi de har ingen... En som ved at "jeg er åndelig sjæl; jeg er ikke denne krop," han er brāhmaṇa. Og den som ikke er klar over dette, han er śūdra, kṛpaṇa. Etad vidita prāye sa brāhmaṇa. Alle dør, sådan er det, men den som dør med åndelig viden... Ligesom vores studerende her, som forsøger at forstå hvad åndeligt liv er, og, hvis han, på en aller anden måde, forstår at han er åndelig sjæl, i det mindste, så bliver han brāhmaṇa. Han bliver brāhmaṇa. Etad vidita. Og den som ikke forstår, han er kṛpaṇa. kṛpaṇa. betyder gnier. Brāhmaṇa betyder fordomsfri. Dette er de sastriske formaninger. Så vi skal først og fremmest blive brāhmaṇaer. Så vaiṣṇava. Brāhmaṇa ved ganske enkelt at "Jeg er åndelig sjæl," ahaṁ brahmāsmi. Brahma jānāti iti brāhmaṇa. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā (BG 18.54). Med den viden bliver man prasannātmā. Hvilket betyder lettet. Ligesom man føler lettelse ... Hvis der er en byrde på dit hoved, og den byrde tages væk, så føler du lettelse, ligeledes, denne uvidenhed at "jeg er denne krop" er en stor byrde, en byrde vi bærer. Så når slipper af med den byrde, så føler du dig lettet. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā (BG 18.54). Betyder at når man virkelig forstår at "jeg er ikke denne krop; jeg er sjæl," så man arbejder så hårdt for at vedligeholde denne krop, så bliver man lettet ved " hvorfor arbejder jeg så hårdt for denne klump af materielle ting? Lad mig udføre mit livs virkelige nødvendighed, åndeligt liv." Det er en stor lettelse. Det er en stor lettelse. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā na śocati na kāṅkṣati (BG 18.54). Denne lettelse betyder der er ikke higen, ikke mere sorg. Disse er brahma-bhūtaḥ.

@@ Line 6: / Line 6: @@
 [[Category:DA-Quotes - in United Kingdom]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0512 - De som har overgivet sig til den materielle natur må lide|0512|DA/Prabhupada 0514 - Her betragter vi nydelse som en smule fravær af smerte|0514}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 14: / Line 17: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|RYXiAZs8N3U|Der findes masser af andre kroppe, 8.400.000 forskellige slags kroppe<br />- Prabhupāda 0513}}
+{{youtube_right|2MhVQCn8KQU|Der findes masser af andre kroppe, 8.400.000 forskellige slags kroppe<br />- Prabhupāda 0513}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/730828BG.LON_clip4.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/730828BG.LON_clip4.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 28: / Line 31: @@
 Når man spørger, hvorfor har een fået en konges krop, og hvorfor har en anden fået et svins krop. Der er så mange kroppe, 8,400,000 forskellige kropstyper. Så hvorfor er der forskellige? Den forskellighed er forklaret i Bhagavad-gītā. Kāraṇam. Kāraṇam betyder årsag. Hvorfor er der disse varianter..., kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya. Asya, jīvasya. Han omgås forskellige kvaliteter, og derfor får han forskellige typer kroppe. Kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya.
-Derfor bør vi ikke have noget at gøre med de materielle kvaliteter. Selv op til godheden. Materiel kvalitet, godhed betyder den brahminske kvalitet. Sattva śama damas titikṣā. Så hengiven tjeneste er også hævet over disse gode kvaliteter. I denne materielle verden, hvis man på en eller anden måde er født i en brāhmaṇa-familie og man udfører sine pligter nøjagtig som en ordentlig brāhmaṇa, så er man alligevel betinget af denne materielle naturs love, på trods af det. For ikke at snakke om andre, de som befinder sig i lidenskab og uvidenhed. Deres situation er afskyelig. Jaghanya-guṇa-vṛtti-sthā adho gacchanti tāmasāḥ: ([[Vanisource:BG 14.18|BG 14.18]]) De som er i uvidenhedens kvaliteter, jaghanya, en meget afskyelig kvalitet. Så for nuværenede... Det er śūdra. Kalau śūdra-sambhavaḥ. I denne Kalis tidsalder, er alle i uvidenhedens kvalitet. Śūdra. De ved ingenting fordi de har ingen... En som ved at "jeg er åndelig sjæl; jeg er ikke denne krop," han er brāhmaṇa. Og den som ikke er klar over dette, han er śūdra, kṛpaṇa. Etad vidita prāye sa brāhmaṇa. Alle dør, sådan er det, men den som dør med åndelig viden... Ligesom vores studerende her, som forsøger at forstå hvad åndeligt liv er, og, hvis han, på en aller anden måde, forstår at han er åndelig sjæl, i det mindste, så bliver han brāhmaṇa. Han bliver brāhmaṇa. Etad vidita. Og den som ikke forstår, han er kṛpaṇa. kṛpaṇa. betyder gnier. Brāhmaṇa betyder fordomsfri. Dette er de sastriske formaninger. Så vi skal først og fremmest blive brāhmaṇaer. Så vaiṣṇava. Brāhmaṇa ved ganske enkelt at "Jeg er åndelig sjæl," ahaṁ brahmāsmi. Brahma jānāti iti brāhmaṇa. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā ([[Vanisource:BG 18.54|BG 18.54]]). Med den viden bliver man prasannātmā. Hvilket betyder lettet. Ligesom man føler lettelse ... Hvis der er en byrde på dit hoved, og den byrde tages væk, så føler du lettelse, ligeledes, denne uvidenhed at "jeg er denne krop" er en stor byrde, en byrde vi bærer. Så når slipper af med den byrde, så føler du dig lettet. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā ([[Vanisource:BG 18.54|BG 18.54]]). Betyder at når man virkelig forstår at "jeg er ikke denne krop; jeg er sjæl," så man arbejder så hårdt for at vedligeholde denne krop, så bliver man lettet ved " hvorfor arbejder jeg så hårdt for denne klump af materielle ting? Lad mig udføre mit livs virkelige nødvendighed, åndeligt liv." Det er en stor lettelse. Det er en stor lettelse. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā na śocati na kāṅkṣati ([[Vanisource:BG 18.54|BG 18.54]]). Denne lettelse betyder der er ikke higen, ikke mere sorg. Disse er brahma-bhūtaḥ.
+Derfor bør vi ikke have noget at gøre med de materielle kvaliteter. Selv op til godheden. Materiel kvalitet, godhed betyder den brahminske kvalitet. Sattva śama damas titikṣā. Så hengiven tjeneste er også hævet over disse gode kvaliteter. I denne materielle verden, hvis man på en eller anden måde er født i en brāhmaṇa-familie og man udfører sine pligter nøjagtig som en ordentlig brāhmaṇa, så er man alligevel betinget af denne materielle naturs love, på trods af det. For ikke at snakke om andre, de som befinder sig i lidenskab og uvidenhed. Deres situation er afskyelig. Jaghanya-guṇa-vṛtti-sthā adho gacchanti tāmasāḥ: ([[Vanisource:BG 14.18 (1972)|BG 14.18]]) De som er i uvidenhedens kvaliteter, jaghanya, en meget afskyelig kvalitet. Så for nuværenede... Det er śūdra. Kalau śūdra-sambhavaḥ. I denne Kalis tidsalder, er alle i uvidenhedens kvalitet. Śūdra. De ved ingenting fordi de har ingen... En som ved at "jeg er åndelig sjæl; jeg er ikke denne krop," han er brāhmaṇa. Og den som ikke er klar over dette, han er śūdra, kṛpaṇa. Etad vidita prāye sa brāhmaṇa. Alle dør, sådan er det, men den som dør med åndelig viden... Ligesom vores studerende her, som forsøger at forstå hvad åndeligt liv er, og, hvis han, på en aller anden måde, forstår at han er åndelig sjæl, i det mindste, så bliver han brāhmaṇa. Han bliver brāhmaṇa. Etad vidita. Og den som ikke forstår, han er kṛpaṇa. kṛpaṇa. betyder gnier. Brāhmaṇa betyder fordomsfri. Dette er de sastriske formaninger. Så vi skal først og fremmest blive brāhmaṇaer. Så vaiṣṇava. Brāhmaṇa ved ganske enkelt at "Jeg er åndelig sjæl," ahaṁ brahmāsmi. Brahma jānāti iti brāhmaṇa. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā ([[Vanisource:BG 18.54 (1972)|BG 18.54]]). Med den viden bliver man prasannātmā. Hvilket betyder lettet. Ligesom man føler lettelse ... Hvis der er en byrde på dit hoved, og den byrde tages væk, så føler du lettelse, ligeledes, denne uvidenhed at "jeg er denne krop" er en stor byrde, en byrde vi bærer. Så når slipper af med den byrde, så føler du dig lettet. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā ([[Vanisource:BG 18.54 (1972)|BG 18.54]]). Betyder at når man virkelig forstår at "jeg er ikke denne krop; jeg er sjæl," så man arbejder så hårdt for at vedligeholde denne krop, så bliver man lettet ved " hvorfor arbejder jeg så hårdt for denne klump af materielle ting? Lad mig udføre mit livs virkelige nødvendighed, åndeligt liv." Det er en stor lettelse. Det er en stor lettelse. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā na śocati na kāṅkṣati ([[Vanisource:BG 18.54 (1972)|BG 18.54]]). Denne lettelse betyder der er ikke higen, ikke mere sorg. Disse er brahma-bhūtaḥ.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->