DA/Prabhupada 0545 - Virkelig velgørenhedsarbejde vil være rettet mod sjælens interesser: Difference between revisions

Latest revision as of 16:06, 7 October 2018

Forrige side - video 0544

Næste side - video 0546

His Divine Grace Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Gosvami Prabhupada's Appearance Day, Lecture -- Mayapur, February 21, 1976

Prabhupāda: Så da Caitanya Mahāprabhu ønskede at udføre para-upakāra...

bhārata bhūmite manuṣya-janma haila yāra

(manuṣya) janma sārthaka kari' kara para-upakāra

(CC Adi 9.41)

Disse velfærds-aktiviteter hentyder ikke til kroppens velfærd. Det drejede sig om sjælen, det samme som Kṛṣṇa ønskede at Arjuna forstod. "Du er ikke denne krop. Du er sjæl." Antavanta ime dehaḥ nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ, na hanyate hanyamāne śarīre (BG 2.20). Så virkelig velfærd er at varetage sjælens interesse. Og hvad er sjælens interesse? Sjælens interesse er, at den er del og eje af Kṛṣṇa, Gud. På samme måde som en gnist er del og eje af den store ild, således er vi levende væsener, vi er meget små, små gnister af den Højeste Brahman, Para-brahman, eller Kṛṣṇa. Så ligesom gnisten skinner flot i ilden, Ilden brænder smukt, og gnisten brænder også smukt, men lige så snart gnisten forlader ilden, går den ud. Så det er vores tilstand, at... Vores nuværende tilstand er at vi er faldet ud af hele ilden, Kṛṣṇa.. Dette bliver forklaret på simpelt bengalsk:

kṛṣṇa bhūliyā jīva bhoga vāñchā kare

pasate māyā tāre jāpaṭiyā dhare

Māyā betyder mørke, uvidenhed. Så det her er et godt eksempel. Ildens gnister danser meget fint i ilden, og de lyser også. Men så snart de falder til jorden bliver de til slagger, sort slagger, ikke mere ild-kvalitet. På samme måde er vi skabt til at danse, og lege og gå og være sammen med Kṛṣṇa. Det er vores virkelige position. Det er Vṛndāvana. Alle... Alle hører sammen med Kṛṣṇa. Der er træer, der er blomster, vand, køerne, kalvene, kohyrdedrengene, og de ældre kohyrdemænd, Nanda Mahārāja og andre personer på hans alder, der er Yaśodāmayī, moder, gopīerne - det er Vṛndāvana livet billedet af Vṛndāvana. Kṛṣṇa kommer med hele Vṛndāvana scenen, og Han demonsterer Sit Vṛndāvana-liv, cintāmaṇi-prakara-sadmasu, blot for at tiltrække os, "I prøver at nyde i denne materielle verden, men her kan I ikke nyde fordi I er evige. I kan ikke leve evigt her. Så kom til Mig. Kom til Mig." Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti kaunteya (BG 4.9). Det er Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelsen. (sidebemærkning) Bed dem vente på prasādam. Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti. Det er invitationen. Mām eti:: "Han kommer tilbage, tilbage til Guddommen." Det er hele Bhagavad-gītās instruktion. Og til sidst siger Han, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Hvorfor have alt det besvær med at lægge så mange planer for at tilpasse sig et materielt liv? Det er ikke muligt. Her er det ikke muligt. Så længe du plejer omgang med den materielle sfære, så er du nødt til at skifte krop. Prakṛteḥ kriyamāṇāni... (BG 3.27). Prakṛti-stho. Hvilket vers er det? Puruṣaḥ prakṛti-stho 'pi...

Hṛdayānanda: Bhuñjate prakṛti-jān guṇān.

Prabhupāda: Ha. Bhuñjate prakṛti-jān guṇān.

@@ Line 1: / Line 1: @@
 <!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
-[[Category:1080 French Pages with Videos]]
+[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
 [[Category:Prabhupada 0545 - in all Languages]]
-[[Category:FR-Quotes - 1976]]
+[[Category:DA-Quotes - 1976]]
-[[Category:FR-Quotes - Lectures, Festivals]]
+[[Category:DA-Quotes - Lectures, Festivals]]
-[[Category:FR-Quotes - in India]]
+[[Category:DA-Quotes - in India]]
-[[Category:FR-Quotes - in India, Mayapur]]
+[[Category:DA-Quotes - in India, Mayapur]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0544 - Vi understreger især Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras mission|0544|DA/Prabhupada 0546 - Udgiv så mange bøger som muligt og distribuer dem i hele verden|0546}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 15: / Line 18: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|PS2N6jFKUI8|La véritable activité de bienfaisance consiste à veiller aux besoin de l’âme<br />- Prabhupāda  0545}}
+{{youtube_right|-UcbUB8zuU0|Virkelig velgørenhedsarbejde vil være rettet mod sjælens interesser<br />- Prabhupāda  0545}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/760221BA.MAY_Bhaktisiddhanta_App_02.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/760221BA.MAY_Bhaktisiddhanta_App_02.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 33: / Line 36: @@
 :([[Vanisource:CC Adi 9.41|CC Adi 9.41]])
-Disse velfærds-aktiviteter hentyder ikke til kroppens velfærd. Det drejede sig om sjælen, det samme som Kṛṣṇa ønskede at Arjuna forstod. "Du er ikke denne krop. Du er sjæl." Antavanta ime dehaḥ nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ, na hanyate hanyamāne śarīre ([[Vanisource:BG 2.20|BG 2.20]]). Så virkelig velfærd er at varetage sjælens interesse. Og hvad er sjælens interesse? Sjælens interesse er, at den er del og eje af Kṛṣṇa, Gud. På samme måde som en gnist er del og eje af den store ild, således er vi levende væsener, vi er meget små, små gnister af den Højeste Brahman, Para-brahman, eller Kṛṣṇa. Så ligesom gnisten skinner flot i ilden, Ilden brænder smukt, og gnisten brænder også smukt, men lige så snart gnisten forlader ilden, går den ud. Så det er vores tilstand, at... Vores nuværende tilstand er at vi er faldet ud af hele ilden, Kṛṣṇa.. Dette bliver forklaret på simpelt bengalsk:
+Disse velfærds-aktiviteter hentyder ikke til kroppens velfærd. Det drejede sig om sjælen, det samme som Kṛṣṇa ønskede at Arjuna forstod. "Du er ikke denne krop. Du er sjæl." Antavanta ime dehaḥ nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ, na hanyate hanyamāne śarīre ([[Vanisource:BG 2.20 (1972)|BG 2.20]]). Så virkelig velfærd er at varetage sjælens interesse. Og hvad er sjælens interesse? Sjælens interesse er, at den er del og eje af Kṛṣṇa, Gud. På samme måde som en gnist er del og eje af den store ild, således er vi levende væsener, vi er meget små, små gnister af den Højeste Brahman, Para-brahman, eller Kṛṣṇa. Så ligesom gnisten skinner flot i ilden, Ilden brænder smukt, og gnisten brænder også smukt, men lige så snart gnisten forlader ilden, går den ud. Så det er vores tilstand, at... Vores nuværende tilstand er at vi er faldet ud af hele ilden, Kṛṣṇa.. Dette bliver forklaret på simpelt bengalsk:
 :kṛṣṇa bhūliyā jīva bhoga vāñchā kare
 :pasate māyā tāre jāpaṭiyā dhare
-Māyā betyder mørke, uvidenhed. Så det her er et godt eksempel. Ildens gnister danser meget fint i ilden, og de lyser også. Men så snart de falder til jorden bliver de til slagger, sort slagger, ikke mere ild-kvalitet. På samme måde er vi skabt til at danse, og lege og gå og være sammen med Kṛṣṇa. Det er vores virkelige position. Det er Vṛndāvana. Alle... Alle hører sammen med Kṛṣṇa. Der er træer, der er blomster, vand, køerne, kalvene, kohyrdedrengene, og de ældre kohyrdemænd, Nanda Mahārāja og andre personer på hans alder, der er Yaśodāmayī, moder, gopīerne - det er Vṛndāvana livet billedet af Vṛndāvana. Kṛṣṇa kommer med hele Vṛndāvana scenen, og Han demonsterer Sit Vṛndāvana-liv, cintāmaṇi-prakara-sadmasu, blot for at tiltrække os, "I prøver at nyde i denne materielle verden, men her kan I ikke nyde fordi I er evige. I kan ikke leve evigt her. Så kom til Mig. Kom til Mig." Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti kaunteya ([[Vanisource:BG 4.9|BG 4.9]]). Det er Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelsen. (sidebemærkning) Bed dem vente på prasādam. Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti. Det er invitationen. Mām eti:: "Han kommer tilbage, tilbage til Guddommen." Det er hele Bhagavad-gītās instruktion. Og til sidst siger Han, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja ([[Vanisource:BG 18.66|BG 18.66]]). Hvorfor have alt det besvær med at lægge så mange planer for at tilpasse sig et materielt liv? Det er ikke muligt. Her er det ikke muligt. Så længe du plejer omgang med den materielle sfære, så er du nødt til at skifte krop. Prakṛteḥ kriyamāṇāni... ([[Vanisource:BG 3.27|BG 3.27]]). Prakṛti-stho. Hvilket vers er det? Puruṣaḥ prakṛti-stho 'pi...
+Māyā betyder mørke, uvidenhed. Så det her er et godt eksempel. Ildens gnister danser meget fint i ilden, og de lyser også. Men så snart de falder til jorden bliver de til slagger, sort slagger, ikke mere ild-kvalitet. På samme måde er vi skabt til at danse, og lege og gå og være sammen med Kṛṣṇa. Det er vores virkelige position. Det er Vṛndāvana. Alle... Alle hører sammen med Kṛṣṇa. Der er træer, der er blomster, vand, køerne, kalvene, kohyrdedrengene, og de ældre kohyrdemænd, Nanda Mahārāja og andre personer på hans alder, der er Yaśodāmayī, moder, gopīerne - det er Vṛndāvana livet billedet af Vṛndāvana. Kṛṣṇa kommer med hele Vṛndāvana scenen, og Han demonsterer Sit Vṛndāvana-liv, cintāmaṇi-prakara-sadmasu, blot for at tiltrække os, "I prøver at nyde i denne materielle verden, men her kan I ikke nyde fordi I er evige. I kan ikke leve evigt her. Så kom til Mig. Kom til Mig." Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti kaunteya ([[Vanisource:BG 4.9 (1972)|BG 4.9]]). Det er Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelsen. (sidebemærkning) Bed dem vente på prasādam. Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti. Det er invitationen. Mām eti:: "Han kommer tilbage, tilbage til Guddommen." Det er hele Bhagavad-gītās instruktion. Og til sidst siger Han, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja ([[Vanisource:BG 18.66 (1972)|BG 18.66]]). Hvorfor have alt det besvær med at lægge så mange planer for at tilpasse sig et materielt liv? Det er ikke muligt. Her er det ikke muligt. Så længe du plejer omgang med den materielle sfære, så er du nødt til at skifte krop. Prakṛteḥ kriyamāṇāni... ([[Vanisource:BG 3.27 (1972)|BG 3.27]]). Prakṛti-stho. Hvilket vers er det? Puruṣaḥ prakṛti-stho 'pi...
 Hṛdayānanda: Bhuñjate prakṛti-jān guṇān.