DA/Prabhupada 0618 - Den åndelige mester bliver meget glad når "denne dreng har avanceret mere end mig"

Revision as of 21:27, 5 August 2015 by Rishab (talk | contribs) (Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0618 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1974 Category:DA-Quotes - Le...")
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Invalid source, must be from amazon or causelessmery.com

Lecture on CC Adi-lila 7.91-2 -- Vrndavana, March 13, 1974

Når en discipel bliver fuldkommen i åndelig fremgang så bliver den åndelige mester meget, meget glad at, jeg er en nonsens, men denne dreng, han har fulgt min vejledning og fået succes. Det er min succes. Det er den åndelige mesters ambition. Ligesom en far. Det er forholdet. Ligesom... Ingen ønsker at se nogen mere avanceret end sig selv, det er naturligt. Matsarata. Hvis nogen bliver avanceret i hvad som helst, så bliver jeg misundelig. Men den åndelige mester eller faderen bliver ikke misundelig. Han bliver selv meget, meget glad. -denne dreng har avanceret mere end mig. Sådan tænker den påndelige mester. Så Kṛṣṇa, Caitanya Mahāprabhu udtrykker, Han (utydeligt), ved... når jeg chanter og danser og græder i ekstase, så takker min åndelige mester mig således: bhāla haila, det er meget, meget godt. Pāile tumi parama-puruṣārtha: Nu har du opnået den højeste succes i livet. Tomāra premete: "Fordi du har gjort så meget fremskridt, āmi hailāṅ kṛtārtha, så føler jeg mig vældig forpligtet." Sådan tænker han, Og så tilskynder han, nāca, gāo, bhakta-saṅge kara saṅkīrtana: "Fortsæt nu. Du har opnået så meget succes, nu kan du fortsætte igen." Nāca: "Dans. Gāo: "Syng og chant," bhakta-saṅge, "I selskab med hengivne." Ikke at vi skaber en levevej. men bhakta-saṅge. Det er den virkelige måde at opnå succes i åndeligt liv. Narottama dāsa Ṭhākura siger også at,

tāñdera caraṇa-sevi-bhakta-sane vāsa
janame janame mora ei abhilāṣa

Narottama dāsa Ṭhākura siger, liv efter liv. For en hengiven aspirerer ikke efter at vende hjem til Gud. Nej. Hvor han end er, det spiller ingen rolle. Han vil simpelthen forherlige den Højeste Herre. Det er hans program. Det er ikke bhaktaens opgave at chante og danse og udføre hengiven tjeneste, for at komme til Vaikuntha eller Goloka Vṛndāvana. Det er op til Krishna. Hvis Han øsnker det, så tager Han mig. Ligesom Bhaktivinoda Ṭhākura sagde: icchā yadi tora. Janmāobi yadi more icchā yadi tora, bhakta-gṛhete janma ha-u pa mora. En hengiven beder kun om... Han anmoder ikke Krishna, "Venligst brig mig tilbage til Vaikuṇṭha eller Goloka Vṛndāvana." Nej. Selvom jeg vil tage fødsel igen, det er helt i orden. Min eneste anmodning er, lad mig blive født i en hengivens hus, det er det hele. Så jeg ikke vil glemme Dig. Det er en hengivens eneste bøn.