DA/Prabhupada 0621 - Krishnabevidsthedsbevægelsen underviser i at underlægge sig en autoritet: Difference between revisions

Latest revision as of 16:18, 7 October 2018

Forrige side - video 0620

Næste side - video 0622

Lecture on BG 13.1-2 -- Miami, February 25, 1975

Så vore Krishnabevidsthedsbevægelse underviser folk i at underlægge sig autoriteten. Det er begyndelsen til viden. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena sevayā (BG 4.34). Hvis man gerne vil lære det transcendentale emne, der er hinsides omfanget af tanker, følelser og vilje... Mental spekulation betyder at tænke, føle og ville, psykologi. Men de emner, der ligger udover dine tanker. Så Gud eller det der handler om Gud ligger udover vores spekulative tanker. Vi er derfor nødt til at lære dette i en ydmyg ånd. Tad viddhi praṇipātena, praṇipāta, praṇipāta betyder at underlægge sig. Prakṛṣṭa-rūpeṇa nipāta. Nipāta betyder underlæggelse. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena. Find først og fremmeste en til hvem du kan overgive dig fuldt ud. Da kan man forhøre sig om transcendentale emner. Ligesom Arjuna, han følger nidkært.

Han overgav sig først og fremmest til Krishna. Śiṣyas te 'haṁ śādhi māṁ prapannam: (BG 2.7) Min kære Krishna, vi snakker som venner, som ligeværdige. Så du siger noget, og jeg siger noget. På den måde spilder vi tiden uden at komme til en konklusion. Jeg overgiver mig derfor til dig som discipel. Jeg vil acceptere, hvad du end siger. Det er den første betingelse Så find først en sådan person, som du har fuld tiltro til, så hvad han end siger, vil du godtage. Det er en guru. Hvis du synes, du ved bedre end din guru, så er det nyttesløst. Så find først en person, der er bedre end dig. Og så overgiver du dig. Reglerne og foreskrifterne er derfor, at ingen bør blindt acceptere nogen guru. Og bør blindt godtage disciple. De må undersøge hinanden i et årstid, så den eventuelle discipel kan forstå, hvorvidt han kan godtage denne person som sin guru, Og den eventuelle guru kan også afgøre, om denne person kan blive hans discipel. Det er Sanātana Gosvāmīs instruktion i hans Hari-bhakti-vilāsa.

Så her godtager Arjuna Krishna som sin guru. Og han siger ydmygt, at prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva (BG 13.1). Prakṛti, prakṛti betyder naturen, og puruṣa betyder den, der udnytter naturen. Ligesom her i den materielle verden, især i de vestlige lande, går de meget op i at udvikle u-landene. Det betyder at udnytte eller at blive puruṣa, nydere. I amerikanere, i kom fra Europa, og nu har i udviklet hele Amerika. Fine byer og bygter og meget fint udviklet. Det kaldes at udnytte resurser. Så prakriti, naturen, og vi, de levende væsener, især mennesker, de er purusha. Men vi er faktisk ikke nydere. Vi er falske nydere. Vi er ikke nydere på denne måde: Lad os sige i amerikanere, I har udviklet landet Amerika meget fint. Men du kan ikke nyde. Du tror, at du nyder, men du kan ikke nyde. Efter nogen tid vil du blive sparket ud, "ud med dig". Hvordan er du da nyderen? Du tror måske, jeg kan i det mindste nyde i 50 eller 100 år. Så du kan sige, at du nyder, såkaldt nyder. Men du kan ikke nyde varigt. Det er ikke muligt.

@@ Line 7: / Line 7: @@
 [[Category:DA-Quotes - in USA, Miami]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0620 - I henhold til din Guna og Karma har du en særlig beskæftigelsesmæssig pligt|0620|DA/Prabhupada 0622 - Omgås dem der er beskæftiget med Krishnabevidsthed|0622}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 15: / Line 18: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|DG5AZM3sv-k|Krishnabevidsthedsbevægelsen underviser i at underlægge sig en autoritet<br />- Prabhupāda 0621}}
+{{youtube_right|GpKpXFfYimE|Krishnabevidsthedsbevægelsen underviser i at underlægge sig en autoritet<br />- Prabhupāda 0621}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK (from English page -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/750225BG.MIA_clip6.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/750225BG.MIA_clip6.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 27: / Line 30: @@
 <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
-Så vore Krishnabevidsthedsbevægelse underviser folk i at underlægge sig autoriteten. Det er begyndelsen til viden. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena sevayā ([[Vanisource:BG 4.34|BG 4.34]]). Hvis man gerne vil lære det transcendentale emne, der er hinsides omfanget af tanker, følelser og vilje... Mental spekulation betyder at tænke, føle og ville, psykologi. Men de emner, der ligger udover dine tanker. Så Gud eller det der handler om Gud ligger udover vores spekulative tanker. Vi er derfor nødt til at lære dette i en ydmyg ånd. Tad viddhi praṇipātena, praṇipāta, praṇipāta betyder at underlægge sig. Prakṛṣṭa-rūpeṇa nipāta. Nipāta betyder underlæggelse. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena. Find først og fremmeste en til hvem du kan overgive dig fuldt ud. Da kan man forhøre sig om transcendentale emner. Ligesom Arjuna, han følger nidkært.
+Så vore Krishnabevidsthedsbevægelse underviser folk i at underlægge sig autoriteten. Det er begyndelsen til viden. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena sevayā ([[Vanisource:BG 4.34 (1972)|BG 4.34]]). Hvis man gerne vil lære det transcendentale emne, der er hinsides omfanget af tanker, følelser og vilje... Mental spekulation betyder at tænke, føle og ville, psykologi. Men de emner, der ligger udover dine tanker. Så Gud eller det der handler om Gud ligger udover vores spekulative tanker. Vi er derfor nødt til at lære dette i en ydmyg ånd. Tad viddhi praṇipātena, praṇipāta, praṇipāta betyder at underlægge sig. Prakṛṣṭa-rūpeṇa nipāta. Nipāta betyder underlæggelse. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena. Find først og fremmeste en til hvem du kan overgive dig fuldt ud. Da kan man forhøre sig om transcendentale emner. Ligesom Arjuna, han følger nidkært.
-Han overgav sig først og fremmest til Krishna. Śiṣyas te 'haṁ śādhi māṁ prapannam: ([[Vanisource:BG 2.7|BG 2.7]]) Min kære Krishna, vi snakker som venner, som ligeværdige. Så du siger noget, og jeg siger noget. På den måde spilder vi tiden uden at komme til en konklusion. Jeg overgiver mig derfor til dig som discipel. Jeg vil acceptere, hvad du end siger. Det er den første betingelse Så find først en sådan person, som du har fuld tiltro til, så hvad han end siger, vil du godtage. Det er en guru. Hvis du synes, du ved bedre end din guru, så er det nyttesløst. Så find først en person, der er bedre end dig. Og så overgiver du dig. Reglerne og foreskrifterne er derfor, at ingen bør blindt acceptere nogen guru. Og bør blindt godtage disciple. De må undersøge hinanden i et årstid, så den eventuelle discipel kan forstå, hvorvidt han kan godtage denne person som sin guru, Og den eventuelle guru kan også afgøre, om denne person kan blive hans discipel. Det er Sanātana Gosvāmīs instruktion i hans Hari-bhakti-vilāsa.
+Han overgav sig først og fremmest til Krishna. Śiṣyas te 'haṁ śādhi māṁ prapannam: ([[Vanisource:BG 2.7 (1972)|BG 2.7]]) Min kære Krishna, vi snakker som venner, som ligeværdige. Så du siger noget, og jeg siger noget. På den måde spilder vi tiden uden at komme til en konklusion. Jeg overgiver mig derfor til dig som discipel. Jeg vil acceptere, hvad du end siger. Det er den første betingelse Så find først en sådan person, som du har fuld tiltro til, så hvad han end siger, vil du godtage. Det er en guru. Hvis du synes, du ved bedre end din guru, så er det nyttesløst. Så find først en person, der er bedre end dig. Og så overgiver du dig. Reglerne og foreskrifterne er derfor, at ingen bør blindt acceptere nogen guru. Og bør blindt godtage disciple. De må undersøge hinanden i et årstid, så den eventuelle discipel kan forstå, hvorvidt han kan godtage denne person som sin guru, Og den eventuelle guru kan også afgøre, om denne person kan blive hans discipel. Det er Sanātana Gosvāmīs instruktion i hans Hari-bhakti-vilāsa.
-Så her godtager Arjuna Krishna som sin guru. Og han siger ydmygt, at prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva ([[Vanisource:BG 13.1|BG 13.1]]). Prakṛti, prakṛti betyder naturen, og puruṣa betyder den, der udnytter naturen. Ligesom her i den materielle verden, især i de vestlige lande, går de meget op i at udvikle u-landene. Det betyder at udnytte eller at blive puruṣa, nydere. I amerikanere, i kom fra Europa, og nu har i udviklet hele Amerika. Fine byer og bygter og meget fint udviklet. Det kaldes at udnytte resurser. Så prakriti, naturen, og vi, de levende væsener, især mennesker, de er purusha. Men vi er faktisk ikke nydere. Vi er falske nydere. Vi er ikke nydere på denne måde: Lad os sige i amerikanere, I har udviklet landet Amerika meget fint. Men du kan ikke nyde. Du tror, at du nyder, men du kan ikke nyde. Efter nogen tid vil du blive sparket ud, "ud med dig". Hvordan er du da nyderen? Du tror måske, jeg kan i det mindste nyde i 50 eller 100 år. Så du kan sige, at du nyder, såkaldt nyder. Men du kan ikke nyde varigt. Det er ikke muligt.
+Så her godtager Arjuna Krishna som sin guru. Og han siger ydmygt, at prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva ([[Vanisource:BG 13.1-2 (1972)|BG 13.1]]). Prakṛti, prakṛti betyder naturen, og puruṣa betyder den, der udnytter naturen. Ligesom her i den materielle verden, især i de vestlige lande, går de meget op i at udvikle u-landene. Det betyder at udnytte eller at blive puruṣa, nydere. I amerikanere, i kom fra Europa, og nu har i udviklet hele Amerika. Fine byer og bygter og meget fint udviklet. Det kaldes at udnytte resurser. Så prakriti, naturen, og vi, de levende væsener, især mennesker, de er purusha. Men vi er faktisk ikke nydere. Vi er falske nydere. Vi er ikke nydere på denne måde: Lad os sige i amerikanere, I har udviklet landet Amerika meget fint. Men du kan ikke nyde. Du tror, at du nyder, men du kan ikke nyde. Efter nogen tid vil du blive sparket ud, "ud med dig". Hvordan er du da nyderen? Du tror måske, jeg kan i det mindste nyde i 50 eller 100 år. Så du kan sige, at du nyder, såkaldt nyder. Men du kan ikke nyde varigt. Det er ikke muligt.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->