DA/Prabhupada 0675 - En hengiven er et ocean af barmhjertighed. Han ønsker at videregive barmhjertighed

Revision as of 16:27, 7 October 2018 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Lecture on BG 6.25-29 -- Los Angeles, February 18, 1969

Prabhupāda: page cent cinquante-six.

Viṣṇujana: "Gradvist, trin for trin, med fuld overbevisning, skal man blive situeret i trance ved hjælp af intelligensen, og således skal man fixere sindet alene på selvet uden at tænke på noget andet (BG 6.25)."

Prabhupāda: Jo. Selvet... sindet skal forankres i selvet en soi meme. Vi er selvet og Krishna er også selvet. Så ligesom man fokuserer sine øjne på solen, så ser man både solen og også sig selv. Nogle gange i bælmørke kan man ikke se sig selv. Det har vi erfaring af. Så jeg kan ikke se min krop i bælmørke. Selvom kroppen er der, jeg er i kroppen, eller hvor jeg nu er, så kan jeg ikke se mig selv. Det er vores erfaring. Så hvis man er i solskinnet, sollys, så kan man se solen så vel som sig selv. Er det ikke sådan? For derfor at se sig selv betyder først og fremmest at se det Højeste Selv. Det Højeste Selv er Krishna. I Vedaerne siges det, Kaṭhopaniṣad, nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Det Højeste Selv er chefen over all evige. Han er chefen over alle levende væsener. Så denne Krishnabevidsthedsbevægelse betyder at være forankret i selvet. Det samme eksempel. Hvis man fixerer sit sind på Krishna, så kan man fixere sindet på alting. Igen det samme eksempel, hvis man tager sig af sin mave, så tager man sig af alle kroppens lemmer. Hvis maven forsynes med nærende mad, så er maven fri for forstyrrelser, og så er man ved godt helbred. Og hvis man hælder vand på roden af træet. så tager man vare på alle grene blade, blomster, kviste, alting helt automatisk.

Så hvis man tager vare på Krishna, det er automatisk den bedste tjeneste til alle andre. Disse unge mænd går ud med kirtan gruppen. Eftersom de er Krishnabevidste, så sidder de ikke bare i templet uden at gøre noget. De går ud og prædiker denne filosofi, så andre kan drage fordel af det. Så en Krishnabevidst perso an ikke være uvirksom. Han tænker, at det er sådan en fin livsfilosofi, så hvorfor skal den ikke deles? Det er hans mission. En yogi er måske tilfreds med sin egen frengang. Han sidder et afsides sted og praktiserer yoga, ophøjer sig selv til det transcendentale niveau. Det er hans hovedmotiv. Men en hengiven er ikke tilfreds med blot at ophøje sig selv, hans egen. Vi tilbyder vores respekt til Vaishnavaerne:

vāñchā-kalpatarubhyaś ca
kṛpā-sindhubhya eva ca
patitānāṁ pāvanebhyo
vaiṣṇavebhyo namo namaḥ

Vaishnava, en hengiven, han er meget barmhjertig mod de betingede sjæle Kṛpā-sindhubhya eva ca. Kṛpā betyder bamhjertig og sindhu betyder ocean. En hengiven er et ocean af barmhjertighed.

Han vil uddele den barmhjertighed.Ligesom Jesus Kristus, han var Gudsbevidst, Krishnabevidst, men han var bare tilfreds med selv at være det. Hvis han bare havde fortsat sin Gudsbevidsthed for sig selv, ville han ikke være blevet korsfæstet. Men, nej, han ville dele det med andre også, de andre skulle også være Gudsbevidste. Andre skal være Krishnabevidste. Han blev forbudt af kongen, ikke at gøre det. Så med livet på spil gjorde han det. Det er en hengivens natur. Derfor er en prædikant Herrens kæreste hengivne. Det konstateres i Bhagavad Gita. De går ud og prædiker, de møder modstand. Nogle gange bliver de slået, nogle gange skuffet, nogle gange er de i stand til at overbevise, folk er forskellige. Så ikke alle hengivne er lige vel udrustet. Der er også tre klasser af hengivne. Men den anstrengelse, at jeg vil prædike Krishnabevidsthed, det er den bedste tjeneste til Herren. Fordi de forsøger mod alle odds at bringe folk til den højeste standard af selv erkendelse.

Så den, der har set, den der er i selvrealiseringens trance, han kan ikke være uvirksom. Han må komme frem. Ham... ligesom Rāmānujācārya. Han proklamerede mantraet offentligt. Hans åndelige emester havde fortalt ham, at dette mantra... Ligesom Maharishi, der kom til jeres land. Han gav nogle private mantraer. Hvis det mantra har nogen kraft, hvor skal det være privat? Hvis alle de mantraer har nogen, hvorfor ikke proklamere dem offentligt så at alle kan få gavn af mantraet? Det er virkelig, det er snyd, ser I? Men her i denne proces er der ingen snyd. Vi siger, at maha-mantraet kan frelse dig, vi uddeler det offentligt, ikke (utydeligt). Det er helt gratis. Men folk er så tåbelige, at de ikke er rede til at modtage det. De vil hellere have et mantra fra Maharishi. Betal 200 Kr. og så får du et privat mantra, ser I? Så folk vil bedrages. Og her, Hare Krishna mantraet, disse mennesker prædiker uden at ændre noget, proklamerer det i gaderne, i parken, overalt - kom og tag det. Åh nej, det er ikke godt. Det er maya, det kaldes illusion. Det er mayas fortryllelse. Men hvis du tager betaling for noget, hvis du bluffer, snyder, så kommer folk strømmende.

Sacha bole tomare lata juta jagat harai, dhana kali-yuga dukha lalge haspai (?). Dette er et hindi vers fra en hengiven, at denne Kali-yuga er så afskylig, at hvis man fortæller sandheden, så kommer folk med kæppe og slår dig. Men hvis man bedrager dem, så bliver de forvirret, og så kan de lide det. Hvis jeg siger, jeg er Gud, så siger folk, Åh, her er swamiji, Gud. De vil ikke engang undre sig over, hvordan er du blevet Gud? Hvad er symptomerne på Gud? Har du alle de symptomer? Det er der ingen, der spørger om. Så disse ting vil ske, medmindre man er forankret i selvet, så forstår man ikke det virkelige selv, med mindre man forstår Overselvet. Så yoga betyder at forstå denne selverkendelsesproces. Det er yoga. Fortsæt.