DA/Prabhupada 0770 - Jeg elsker sjælen. Atma-tattva-vit. Og hvorfor elsker jeg sjælen: Difference between revisions

(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0770 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1974 Category:DA-Quotes - Le...")
 
m (Text replacement - "(<!-- (BEGIN|END) NAVIGATION (.*?) -->\s*){2,15}" to "<!-- $2 NAVIGATION $3 -->")
 
Line 6: Line 6:
[[Category:DA-Quotes - in France]]
[[Category:DA-Quotes - in France]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- TO CHANGE TO YOUR OWN LANGUAGE BELOW SEE THE PARAMETERS OR VIDEO -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|French|FR/Prabhupada 0769 - Un Vaishnava lui-même est très heureux parce qu'il est en rapport direct avec Krishna|0769|FR/Prabhupada 0771 - Un dévot ne peux pas manifester le même intérêt pour le plaisir matériel et le plaisir transcendantal|0771}}
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0769 - En Vaishnava er altid lykkelig, for han er i direkte kontakt med Krishna|0769|DA/Prabhupada 0771 - En hengiven kan ikke være lige interesseret i materiel nydelse og transcendenttal nydelse|0771}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
Line 17: Line 17:


<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|MwO5v7jsudg|Jeg elsker sjælen. Atma-tattva-vit. Og hvorfor elsker jeg sjælen<br/>- Prabhupāda 0770}}
{{youtube_right|v_m5CuCwpYQ|Jeg elsker sjælen. Atma-tattva-vit. Og hvorfor elsker jeg sjælen<br/>- Prabhupāda 0770}}
<!-- END VIDEO LINK -->
<!-- END VIDEO LINK -->


Line 29: Line 29:


<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
Prabhupāda: Lige som i vores Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse, vi taler ikke om hvad som helst. Vi taler bare om Kṛṣṇa. Og selv hvis vi taler om Kṛṣṇa i mindst hundrede år, i den nuværende position, vil vi stadig have noget på lager. Vi har så mange bøger. hvis vi i hundrede år, læser hvad end vi har på lager og fortsætter i hundrede år, og prøver på at forstå et ord af Śrīmad-Bhāgavatam, så vil det tage hundrede år. Det ene ord janmādy asya yataḥ ([[Vanisource:SB 1.1.1|SB 1.1.1]]), hvis du prøver at forstå, du kan forstå det i hundrede år. Så den er så god, Śrīmad-Bhāgavatam. Fortsæt med at læse hver dag. Du vil opdage...både Śrīmad-Bhāgavatam, Bhagavad-gītā. Hver dag, jo mere du bliver selvrealiseret, ātmavit, opdager du nye betydninger, nyt lys. Śrīmad-Bhāgavatam er så fin. Bare ved at læse Śrīmad-Bhāgavatam... Vidyā bhāgavatāvadhiḥ. Bliver man lærd...Hvad er begrænsningen for læring? Begrænsningen, læring, det er når du forstår Śrīmad-Bhāgavatam. Det er grænsen. Færdig. Så er der ikke brug for mere viden. Derfor kaldes det śrotavyādiṣu yaḥ paraḥ ([[Vanisource:SB 2.1.1|SB 2.1.1]]). Det ultimative, første klasses. Men apaśyatām ātma-tattvaṁ gṛheṣu gṛha-medhinām ([[Vanisource:SB 2.1.2|SB 2.1.2]]). Gṛhamedhi, de ved ikke, at der er en sjæl, og at sjælen er permanent. Og vi, i virkeligheden længes vi efter lykke. lykke for hvem? Det er sjælens lykke. Det er Kṛṣṇas lykke. Vi, vi prøver at beskytte denne krop. Vi er meget glade for denne krop. Hvorfor? Fordi sjælen er der. Alle ved det. Så snart denne krop, ikke har nogen sjæl, smides den bort. Smid den ud på vejen. Ingen bryder sig om den. Forestil dig en smuk mand og en smuk pige, deres døde kroppe ligger på - hvem vil have dem? Men så længe sjælen er der, "Oh, sådan  en dejlig, smuk, sådan en fin, smuk dreng, pige." Sjælen er vigtig. Så i virkeligheden elsker vi ikke denne krop, for den samme smukke krop er der stadig. Hvorfor bryder du dig ikke om den? Fordi sjælen ikke... Derfor elsker jeg sjælen. Det er fakta. Dette kaldes ātmavit, ātma-tattva-vit. Og hvorfor elsker jeg sjælen? Fordi jeg elsker Kṛṣṇa. Sjælen er del og eje af Kṛṣṇa. Så, hvorfor er jeg så tiltrukket til sjælen? Fordi den er del og eje af Kṛṣṇa. Derfor elsker jeg ultimativt Kṛṣṇa. Det er konklusionen. Og hvis jeg ikke elsker Kṛṣṇa, er jeg på mit unormale stadie. det normale stadie er, at jeg elsker Kṛṣṇa. Derfor prøver vi at vække Kṛṣṇabevidsthed. Så snart man er fikseret i Kṛṣṇabevidsthed og begynder at elske Kṛṣṇa, så ønsker han ikke mere at elske noget andet. Svāmin kṛtārtho 'smi: "Nu er jeg fuldstændig tilfredsstillet." Så derudover, vil vi have så mange spørgsmål, mange svar, så længe vi ikke er selvrealiserede, og vi spilder vores tid. Så denne kṛṣṇa-praśna, at spørge om Kṛṣṇa, det skal fortsætte uden ophør. Og alle svarene vil I finde i Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam. Og simpelthen gennem at spørge og svare vil jeres liv blive en succes. Mange tak. Hengivne: Jaya Prabhupāda.  
Prabhupāda: Lige som i vores Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse, vi taler ikke om hvad som helst. Vi taler bare om Kṛṣṇa. Og selv hvis vi taler om Kṛṣṇa i mindst hundrede år, i den nuværende position, vil vi stadig have noget på lager. Vi har så mange bøger. hvis vi i hundrede år, læser hvad end vi har på lager og fortsætter i hundrede år, og prøver på at forstå et ord af Śrīmad-Bhāgavatam, så vil det tage hundrede år. Det ene ord janmādy asya yataḥ ([[Vanisource:SB 1.1.1|SB 1.1.1]]), hvis du prøver at forstå, du kan forstå det i hundrede år. Så den er så god, Śrīmad-Bhāgavatam. Fortsæt med at læse hver dag. Du vil opdage...både Śrīmad-Bhāgavatam, Bhagavad-gītā. Hver dag, jo mere du bliver selvrealiseret, ātmavit, opdager du nye betydninger, nyt lys. Śrīmad-Bhāgavatam er så fin. Bare ved at læse Śrīmad-Bhāgavatam... Vidyā bhāgavatāvadhiḥ. Bliver man lærd...Hvad er begrænsningen for læring? Begrænsningen, læring, det er når du forstår Śrīmad-Bhāgavatam. Det er grænsen. Færdig. Så er der ikke brug for mere viden. Derfor kaldes det śrotavyādiṣu yaḥ paraḥ ([[Vanisource:SB 2.1.1|SB 2.1.1]]). Det ultimative, første klasses. Men apaśyatām ātma-tattvaṁ gṛheṣu gṛha-medhinām ([[Vanisource:SB 2.1.2|SB 2.1.2]]). Gṛhamedhi, de ved ikke, at der er en sjæl, og at sjælen er permanent. Og vi, i virkeligheden længes vi efter lykke. lykke for hvem? Det er sjælens lykke. Det er Kṛṣṇas lykke. Vi, vi prøver at beskytte denne krop. Vi er meget glade for denne krop. Hvorfor? Fordi sjælen er der. Alle ved det. Så snart denne krop, ikke har nogen sjæl, smides den bort. Smid den ud på vejen. Ingen bryder sig om den. Forestil dig en smuk mand og en smuk pige, deres døde kroppe ligger på - hvem vil have dem? Men så længe sjælen er der, "Oh, sådan  en dejlig, smuk, sådan en fin, smuk dreng, pige." Sjælen er vigtig. Så i virkeligheden elsker vi ikke denne krop, for den samme smukke krop er der stadig. Hvorfor bryder du dig ikke om den? Fordi sjælen ikke... Derfor elsker jeg sjælen. Det er fakta. Dette kaldes ātmavit, ātma-tattva-vit. Og hvorfor elsker jeg sjælen? Fordi jeg elsker Kṛṣṇa. Sjælen er del og eje af Kṛṣṇa. Så, hvorfor er jeg så tiltrukket til sjælen? Fordi den er del og eje af Kṛṣṇa. Derfor elsker jeg ultimativt Kṛṣṇa. Det er konklusionen. Og hvis jeg ikke elsker Kṛṣṇa, er jeg på mit unormale stadie. det normale stadie er, at jeg elsker Kṛṣṇa. Derfor prøver vi at vække Kṛṣṇabevidsthed. Så snart man er fikseret i Kṛṣṇabevidsthed og begynder at elske Kṛṣṇa, så ønsker han ikke mere at elske noget andet. Svāmin kṛtārtho 'smi: "Nu er jeg fuldstændig tilfredsstillet." Så derudover, vil vi have så mange spørgsmål, mange svar, så længe vi ikke er selvrealiserede, og vi spilder vores tid. Så denne kṛṣṇa-praśna, at spørge om Kṛṣṇa, det skal fortsætte uden ophør. Og alle svarene vil I finde i Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam. Og simpelthen gennem at spørge og svare vil jeres liv blive en succes.  
 
Mange tak.  
 
Hengivne: Jaya Prabhupāda.  
<!-- END TRANSLATED TEXT -->
<!-- END TRANSLATED TEXT -->

Latest revision as of 17:34, 1 October 2020



Lecture on SB 2.1.1 -- Paris, June 9, 1974

Prabhupāda: Lige som i vores Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse, vi taler ikke om hvad som helst. Vi taler bare om Kṛṣṇa. Og selv hvis vi taler om Kṛṣṇa i mindst hundrede år, i den nuværende position, vil vi stadig have noget på lager. Vi har så mange bøger. hvis vi i hundrede år, læser hvad end vi har på lager og fortsætter i hundrede år, og prøver på at forstå et ord af Śrīmad-Bhāgavatam, så vil det tage hundrede år. Det ene ord janmādy asya yataḥ (SB 1.1.1), hvis du prøver at forstå, du kan forstå det i hundrede år. Så den er så god, Śrīmad-Bhāgavatam. Fortsæt med at læse hver dag. Du vil opdage...både Śrīmad-Bhāgavatam, Bhagavad-gītā. Hver dag, jo mere du bliver selvrealiseret, ātmavit, opdager du nye betydninger, nyt lys. Śrīmad-Bhāgavatam er så fin. Bare ved at læse Śrīmad-Bhāgavatam... Vidyā bhāgavatāvadhiḥ. Bliver man lærd...Hvad er begrænsningen for læring? Begrænsningen, læring, det er når du forstår Śrīmad-Bhāgavatam. Det er grænsen. Færdig. Så er der ikke brug for mere viden. Derfor kaldes det śrotavyādiṣu yaḥ paraḥ (SB 2.1.1). Det ultimative, første klasses. Men apaśyatām ātma-tattvaṁ gṛheṣu gṛha-medhinām (SB 2.1.2). Gṛhamedhi, de ved ikke, at der er en sjæl, og at sjælen er permanent. Og vi, i virkeligheden længes vi efter lykke. lykke for hvem? Det er sjælens lykke. Det er Kṛṣṇas lykke. Vi, vi prøver at beskytte denne krop. Vi er meget glade for denne krop. Hvorfor? Fordi sjælen er der. Alle ved det. Så snart denne krop, ikke har nogen sjæl, smides den bort. Smid den ud på vejen. Ingen bryder sig om den. Forestil dig en smuk mand og en smuk pige, deres døde kroppe ligger på - hvem vil have dem? Men så længe sjælen er der, "Oh, sådan en dejlig, smuk, sådan en fin, smuk dreng, pige." Sjælen er vigtig. Så i virkeligheden elsker vi ikke denne krop, for den samme smukke krop er der stadig. Hvorfor bryder du dig ikke om den? Fordi sjælen ikke... Derfor elsker jeg sjælen. Det er fakta. Dette kaldes ātmavit, ātma-tattva-vit. Og hvorfor elsker jeg sjælen? Fordi jeg elsker Kṛṣṇa. Sjælen er del og eje af Kṛṣṇa. Så, hvorfor er jeg så tiltrukket til sjælen? Fordi den er del og eje af Kṛṣṇa. Derfor elsker jeg ultimativt Kṛṣṇa. Det er konklusionen. Og hvis jeg ikke elsker Kṛṣṇa, er jeg på mit unormale stadie. det normale stadie er, at jeg elsker Kṛṣṇa. Derfor prøver vi at vække Kṛṣṇabevidsthed. Så snart man er fikseret i Kṛṣṇabevidsthed og begynder at elske Kṛṣṇa, så ønsker han ikke mere at elske noget andet. Svāmin kṛtārtho 'smi: "Nu er jeg fuldstændig tilfredsstillet." Så derudover, vil vi have så mange spørgsmål, mange svar, så længe vi ikke er selvrealiserede, og vi spilder vores tid. Så denne kṛṣṇa-praśna, at spørge om Kṛṣṇa, det skal fortsætte uden ophør. Og alle svarene vil I finde i Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam. Og simpelthen gennem at spørge og svare vil jeres liv blive en succes.

Mange tak.

Hengivne: Jaya Prabhupāda.