DA/Prabhupada 0014 - Hengivne er så ophøjede
The Nectar of Devotion -- Calcutta, January 30, 1973
For en hengiven, Krishna er i hænderne på en hengiven. Ajita, jito'py asau. Selvom Krishna er uovervindelig, kan Han lide at blive besejret af Sin hengivne. Sådan er det. På samme måde som Han villigt placerer sig i en position, hvor han bliver besejret af Moder Yasoda, Bliver besejret af Radharani, bliver besejret af Sine venner. Krishna bliver overvundet og Han bliver nødt til at bære Sin ven på skuldrene. Praktisk talt kan man nogen gange opleve at en konge blandt sine omgangsfæller har en nar, og af og til fornærmer narren kongen og kongen nyder det. Nogen gange vil narren... Sådan er der en berømt nar, Gopala Bon i Bengalen. Så en dag spurgte kongen ham, Gopala, hvad er forskellen mellem dig og et æsel? Så han målte med det samme afstanden fra kongen til ham selv. "Kun tre fod, hr." Sagde han. "Forskellen er kun tre fod." Så alle begyndte at le. Og kongen nød denne fornærmelse. For af og til er det nødvendigt.
Så også Krishna.... Alle priser Ham i Hans ophøjede position. Alle. Det er Krishnas stilling - den Højeste Herre. I Vaikuntha, der er kun berømmelse. Der er ikke den slags. Men i Vrindavana er Krishna fri til at modtage fornærmelser fra Sin hengivne. Folk ved ikke, hvordan livet er i Vrindavana. Så de hengivne er så ophøjede. Når Radharani beordrer, "tillad ikke Krishna at komme her." Så kan Krishna ikke komme der. Han smigrer de andre gopier: "vær søde og slip Mig ind." "Nej, nej. Det har vi ikke fået besked på. Du kan ikke komme ind." Så det kan Krishna lide.