DA/Prabhupada 0036 - Målet med vores liv
Lecture on BG 2.1-11 -- Johannesburg, October 17, 1975
Så når vi bliver forvirret med disse materielle affærer, hvad vi skal gøre - at gøre eller ikke at gøre, det er eksemplet - på det tidspunkt må vi vende os til en guru. Det er instruktionen her, vi kan se. Pṛcchāmi tvāṁ dharma-sammūḍha-cetāḥ. Når vi er forvirrede, kan vi ikke adskille religion og irreligion. vi bruger ikke vores position ordentligt. Det er kārpaṇya-doṣopahata-svabhāvaḥ (BG 2.7). På det tidspunkt er der behov for guru. Det er den vediske instruktion. Tad-vijñānārthaṁ sa gurum evābhigacchet śrotriyaṁ brahma-niṣṭham (MU 1.2.12). Det er pligten. Det er civilisation, at vi møder så mange problemer i livet. Det er naturligt i denne materielle verden. Den materielle verden er livets problemer. Padaṁ padaṁ yad vipadām (SB 10.14.58). Den materielle verden betyder, at der er fare ved hvert et skridt. Det er den materielle verden. Så derfor skal vi søge ledelse fra guru, fra læreren, fra den åndelige mester om hvordan vi kan gøre fremskridt, for denne... Det bliver forklaret senere, at målet med vores liv, i det mindste i den menneskelige livsform, i Arisk civilisation, er livets mål at forstå vores konstitutionelle position, "hvad jeg er. Hvad jeg er." Hvis ikke vi forstår "hvad jeg er," så er jeg lig med katte og hunde. Hundene og kattene de ved ikke noget. De tror de er kroppen. Det vil blive forklaret. Så i den livstilstand, når vi er forvirrede... Faktisk er vi forvirrede hvert eneste øjeblik. Derfor er det nødvendigt at henvende sig til en ægte guru. Så nu henvender Arjuna sig til Krishna, den førsteklasses guru. Førsteklasses guru. Guru betyder den Højeste Herre. Han er alles guru, parama-guru. Så alle der repræsenterer Krishna, han er også guru. Dette vil blive forklaret i det fjerde kapitel. Evaṁ paramparā-prāptam imaṁ rājarṣayo viduḥ (BG 4.2). Så Krishna viser eksemplet på , hvor vi skal tilbyde vores overgivelse og acceptere guru. Her er Krishna. Så du må acceptere Krishna eller hans repræsentant som guru. Så vil dine problemer blive løst. Ellers er det ikke muligt, for han kan sige, hvad der er godt for dig, hvad der dårligt for dig. Han spørger, yac chreyaḥ syān niścitaṁ brūhi tat (BG 2.7). Niścitam. Hvis du ønsker råd, vejledning, niscitam, som er uden nogen tvivl, uden nogen illusion, uden nogen fejltagelser, uden snyderi, så kaldes det niscitam. Det kan du få fra Krishna eller Hans repræsentant. Du kan ikke få den rigtige information fra en mangelfuld person eller en snyder. Det er ikke rigtige instruktioner. Nu om dage er det blevet moderne; alle bliver guru og giver så sin egen mening, "Jeg tror," "efter min mening." Det er ikke guru. Guru betyder, at han giver bevis fra sastra. Yaḥ śāstra-vidhim utsṛjya vartate kāma-kārataḥ: (BG 16.23) "Enhver som ikke giver vidnesbyrd, bevis, fra sastra, så "na siddhim sa avapnoti, " han vil aldrig på noget tidspunkt opnå succes, Na sukham, "heller ingen lykke i denne materielle verden," Na param gatim, "for slet ikke at tale om ophøjelse i det næste liv." Dette er påbudet.