DA/Prabhupada 0059 - Glem ikke hvad der virkelig betyder noget



Lecture on BG 2.14 -- Mexico, February 14, 1975

Så er spørgsmålet "hvis jeg er evig, hvorfor er der så så mange elendige livstilstande? Og hvorfor bliver jeg tvunget til at dø?" Så det er faktisk det intelligente spørgsmål, " hvis jeg er evig, hvorfor må jeg så forblive i denne materielle krop, der er offer for død, fødsel, alderdom og sygdom?" Derfor instruerer Krishna, at denne elendige livstilstand eksisterer på grund af denne materielle krop. De det er karmier, hvilket betydet, de der er engageret i sansetilfredsstillelse... De kaldes for karmier. Karmier er ligeglade med fremtiden; de vil bare have bekvemmeligheder lige nu. Som et barn der, når forældrene ikke tager sig af det, leger hele dagen og ikke bekymrer sig for sit fremtidige liv, ikke uddanner sig. Men i den menneskelige livsform, hvis vi virkelig er intelligente, vil vi gøre vores bedste nu, for at få det liv eller den krop, hvor der ikke mere er død, fødsel, alderdom og sygdom.

Så denne Krishnabevidstheds-bevægelse betyder at uddanne folk med dette formål. Nu kunne man måske sige at "Hvis jeg bare overgiver mig i Krishnabevidsthed, hvordan vil mine materielle behov så blive opfyldt?" Svaret er der i Bhagavad-gita, at enhver der bare er beskæftiget i Krishna-bevidsthed, hans behov vil Krishna tage sig af. Krishna tager sig af alles opretholdelse. Eko yo bahūnāṁ vidadhāti kāmān: "Denne ene Højeste Person opfylder alle levende væsners behov." Så en hengiven der prøver at gå tilbage hjem til Guddommen, vil intet mangle. Vær sikker på det. Krishna siger i Bhagavad-gita, teṣāṁ satata-yuktānāṁ yoga-kṣemaṁ vahāmy aham: (BG 10.10) "En hengiven der altid er beskæftiget i Min tjeneste, vil jeg sørge for, så hans behov i livet vil blive opfyldt." Et praktisk eksempel er at i denne Krishnabevidstheds-bevægelse har vi hundrede centre, og i hvert tempel, bor der ikke mindre end 25 op til 250 hengivne. Så vi har ingen fast indkomst, og vi bruger 8000 dollars om måneden i hver afdeling. Men på grund af Krishnas barmhjertighed, mangler vi ikke noget, alt bliver tildelt. Folk er af og til forbavsede over at "De mennesker arbejder ikke, de har intet erhverv, de chanter bare Hare Krishna. Hvordan lever de?" Så det er ikke spørgsmålet. Hvis katte og hunde kan leve ved Guds barmhjertighed, kan de hengivne leve meget komfortabelt ved Guds barmhjertighed. Det er der ingen tvivl om, men hvis nogen tænker at " jeg har vendt mig mod Krishnabevidsthed, men jeg lider på grund af så mange ting," for dem eller for os alle er instruktionen mātrā-sparśās tu kaunteya śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ: (BG 2.14) "Disse bekymringer og glæder er lige som vinter og sommer." Om vinteren er vand smertefuldt, og om sommeren er vand en nydelse. Så hvad er vandets position? Er det en nydelse eller smertefuldt? Det er hverken smertefuldt eller en nydelse, men på en bestemt årstid, føles det smertefuldt eller dejligt, når det rører huden. Sådanne besværligheder og glæder forklares her: " De kommer og går. De er ikke vedvarende." Āgama apāyinaḥ anityāḥ betyder "de kommer og går, derfor er de ikke vedvarende." Krishna råder os derfor, tāṁs titikṣasva bhārata: "bare tolerer det." Men glem ikke din virkelige opgave, Krishna-bevidsthed. Du skal ikke bekymre dig om denne materielle smerte og nydelse.