DA/Prabhupada 0066 - Vi bør enes om Krishnas ønsker



Lecture on BG 16.4 -- Hawaii, January 30, 1975

Nu er det vores valg, om vi vil blive en hengiven, eller om vi vil forblive en dæmon. Det er mit valg. Krishna siger "opgiv disse dæmoniske handlinger og overgiv dig til Mig." Det er Krishnas ønske. Men hvis du ikke er enig med Krishnas ønske, hvis du vil nyde dit eget ønske, så er Krishna også tilfreds, Han vil tilvejebringe det, du skal bruge. Men det er ikke særlig godt. Vi bør indvillige i Krishnas ønsker. Vi skal ikke tillade vores ønsker, dæmoniske ønsker, at vokse. Det kaldes for tapasya. Vi skal ofre vores ønsker. Det kaldes ofring. Vi bør kun modtage Krishnas ønske. Det er Bhagavad-gitas instruktion. Arjunas ønske var ikke at kæmpe, men Krishnas ønske var at kæmpe, lige det modsatte. Arjuna invilligede i sidste ende i Krishnas ønske: "Ja," kariṣye vacanaṁ tava (BG 18.73): "Ja, jeg vil handle efter Dit ønske." Det er bhakti.

Det er forskellen mellem bhakti og karma. Karma betyder at opfylde mine ønsker, og bhakti betyder at opfylde Krishnas ønsker. Det er forskellen. Så nu må du tage dit valg, om du vil opfylde dine ønsker, eller om du vil opfylde Krishnas ønsker. Hvis du tager beslutningen om at opfylde Krishnas ønsker, så er dit liv en succes. Det er vores Krishnabevidste liv. "Krishna ønsker det; jeg må gøre det. Jeg vil ikke gøre noget for mig selv. Det er Vrindavana. Alle indbyggerne i Vrindavana, de prøver at opfylde Krishnas ønske. Kohyrdedrengene, kalvene, køerne, træerne, blomsterne, vandet, gopierne, de ældre indbyggere, Moder Yasoda, Nanda, de er alle beskæftigede med at opfylde Krishnas ønske. Det er Vrindavana. Så du kan forvandle denne materielle verden til Vrindavana, hvis du sørger for at indvillige i at opfylde Krishnas ønsker. Det er Vrindavana. Og hvis du vil opfylde dine egne ønsker, så er det materielt. Det er forskellen mellem materielt og åndeligt.