DA/Prabhupada 0068 - Alle må arbejde
Lecture on SB 6.1.45 -- Laguna Beach, July 26, 1975
Nitai: "I forhold til omfanget af enhvers enten religiøse eller irreligiøse handlinger i dette liv, må man nyde eller lide de tilsvarende reaktioner af ens karma i det næste.
Prabhupāda:
- yena yāvān yathādharmo
- dharmo veha samīhitaḥ
- sa eva tat-phalaṁ bhuṅkte
- tathā tāvad amutra vai
- (SB 6.1.45)
Så i det tidligere vers har vi diskuteret, dehavān na hy akarma-kṛt. Enhver der har denne materielle krop, bliver nødt til at arbejde. Alle må arbejde. I den åndelige krop må du også arbejde. I den materielle krop må du også arbejde. For det arbejdende princip er sjælen - sjælen er en levende kraft - så han er beskæftiget. En levende krop betyder, at der er bevægelse. Der er arbejde. Han kan ikke være ubeskæftiget. I Bhagavad-gita siges det, "man kan ikke være ubeskæftiget et eneste øjeblik. Det er symptomet på det levende væsen. Så dette arbejde foregår i henhold til den bestemte slags krop. Hunden løber og en mand løber også. Men manden tænker, at han er meget civiliseret, fordi han kører i en bil. De løber begge, men manden har en speciel type krop, hvormed han kan skabe et køretøj eller en cykel, som han kan køre på. Han tænker at "jeg kører stærkere end hunden; derfor er jeg civiliseret." Det er den moderne mentalitet. Han ved ikke at hvad er den egentlige forskel på at køre 50 mil i timen eller fire mil eller 4000 mil eller fem millioner mil i timen. Rummet er ubegrænset. Ligegyldigt hvilken fart du opfinder, vil det stadig ikke være nok. Stadig ikke nok. Så det er ikke livet, at "fordi jeg kan køre hurtigere end hunden, derfor er jeg civiliseret."
- panthās tu koṭi-śata-vatsara-sampragamyo
- vāyor athāpi manaso muni-puṅgavānāṁ
- so 'py asti yat-prapada-sīmny avicintya-tattve
- govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
- (Bs. 5.34)
Vores fart...Hvilken fart? Fordi vi ønsker at tage til et bestemt mål, det er hans fart. Så det virkelige mål er Govinda, Visnu. Og na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇu. De kører med en anden fart, men de ved ikke, hvad målet er. Vi har en stor digter i vores land, Rabindranath Tagore, han skrev en artikel - jeg læste den - da han var i London. Så i jeres land, de vestlige lande, bilerne og ..., de kører med høj fart. Så Rabindranath Tagore, han var digter. Han tænkte at "Disse englænderes land er så lille, og de kører med så stor fart, at de ender med at falde i havet." Det bemærkede han. Hvorfor kører de så stærkt? Så på samme måde, kører vi så stærkt for at komme i helvede. Det er vores position, for vi ved ikke, hvad retningen er. Hvis jeg ikke kender retningen og prøver at køre min bil med fuld fart, hvad vil resultatet så være? Resultatet vil være en katastrofe. Vi bliver nødt til at vide, hvor vi kører hen. På samme måde som floden strømmer afsted, men målet er havet. Når floden når havet, er dens mål borte. Så på samme måde må vi vide, hvad der er målet. Målet er Visnu, Gud. Vi er del og eje af Gud. Vi er... På en eller anden måde, er vi faldet ned i denne materielle verden. Derfor er vores livsmål at tage tilbage, tilbage til Guddommen. Det er vores mål. Der er ingen andre mål. Så vores Krishnabevidshedsbevægelse underviser i at "Gør dit mål med livet helt klart." Og hvad er dette mål med livet? "Tilbage hjem, tilbage til Guddommen. Du tager fra den ene side til den modsatte side, mod helvedets side. Det er ikke dit mål. Gå til den side, tilbage til Guddommen." Det er vores propaganda.