DA/Prabhupada 0071 - Rykkesløse spildfulde Guds sønner
Room Conversation With French Commander -- August 3, 1976, New Mayapur (French farm)
Vi er alle hensynsløst øsle sønner af Gud. Vi er Guds sønner, det er der ingen tvivl om, men på dette tidspunkt, hensynsløst øsle. Vi øder selv vores værdifulde liv, vi er så ubesindige. Så Krishnabevidsthedsbevægelsen er der for at stoppe deres ubesindighed og bringe dem til ansvarlig fornuft, tage tilbage hjem til Guddommen. Det er Krishnabevidsthed. Men folk er så dumdristige, at så snart du siger noget om Gud, ler de straks, "oh, hvad er det pjat, Gud." Det er den højeste uforsvarlighed. Indien var meget seriøs omkring Gud. Indien er stadig seriøs. Men de nuværende ledere, de tænker at inderne er ødelagte, ved bare at tænke på Gud - de tænker ikke som amerikanerne og europæerne på økonomisk udvikling. Så sådan er situationen og det er meget svært, men vi kan stadig gøre noget for menneskeheden, ved at prædike denne Krishnabevidshedsbevægelse. Og de som er heldige, de vil komme og seriøst starte på det. Disse uforsvarlige øsle sønner, vi har så mange eksempler. For eksempel, er der en beholdning af råolie og de har fået at vide at med olie kan de køre i bil uden en hest. Så de laver millioner af biler og ødelægger olien. Det er uforsvarligt. Og når det er brugt op, så vil de græde. Og det vil blive brugt op. Det er hvad der foregår. Ødselhed. Som en ødsel dreng, faderen har efterladt noget ejendom, brug det, brug det. Jo hurtigere du får det. Jo hurtigere er det borte, det er alt. Det er ødselhed. Der er lidt styrke i kroppen, og så snart han får en smule smag for sexliv, "Oh, brug det, brug det," så er al energien brugt. Hjernen bliver tom. Begyndende fra det tolvte år, og når man når de tredive er det hele slut. Så er han impotent. I vores barndom - vores barndom betyder, måske for firs år siden, eller måske for hundrede år siden - var der ingen biler. Og nu, hvor du end tager hen, i et hvilket som helst land, ser du tusindvis og millioner af biler. Det er ødselhed. For hundrede år siden kunne de klare sig uden bil, og nu kan de ikke leve uden en bil. På den måde forøger de livets kropslige eller materielle behov unødvendigt. Det er ødselhed. Og lederne, som opmuntrer dem til denne ødselhed, er det godt lederskab. Og hvem vil sige, "stop det pjat, kom til Krishnabevidsthed," ingen vil tage sig af det. Andhā yathāndhair upanīyamānās te 'pīśa-tantryām uru-dāmni baddhāḥ (SB 7.5.31). Det kaldes, blind leder leder blinde følgere. De ved ikke, at de begge er bundet op af naturens strikse, strenge love. (Pause) ...
hvordan naturens love virker. De er i fuldstændig uvidenhed. De ved det ikke. Det er den moderne civilisation. Naturens love må arbejde på sin egen måde. Om du tager dig af det eller ej, det er dit problem, men naturens love vil fungere. Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇaiḥ karmāṇi sarvaśaḥ (BG 3.27). Men disse banditter, de ved ikke, hvordan naturens love vil fungere. De prøver kunstigt, dumt at overvinde naturens love. Det er videnskab, slynglers videnskab, som er umuligt, men de prøver. Det kaldes slyngelstreger. Dumhed. Er det ikke sådan videnskabsmændene siger? "Vi prøver at overvinde." Slyngel, du vil aldrig blive i stand til at gøre det. Men disse slyngelstreger foregår. Og de klapper, "oh, meget godt, meget godt, meget godt." "Oh, I tager til månen." Men efter al besværet, er vindruerne sure: "det kan ikke bruges." Det er det hele. I kender historien? Sjakalen? Han prøvede at få fat i druerne, hoppede, hoppede, hoppede. Da det mislykkedes, sagde han, "Oh, det er nytteløst. De er sure, ubrugelige." (Latter) Så sådan gør de. Sjakalerne hopper, det er det hele. Og vi kan se, hvordan disse sjakalers hoppen er ingen nytte til. (Latter) Så vi advarer folk om ikke at følge disse fjollede sjakaler. Vær klog og vær Krishnabevidst. Så bliver dit liv en succes.