DA/Prabhupada 0132 - Et klasseløst samfund er et værdiløst samfund
Lecture on BG 7.1 -- Hyderabad, April 27, 1974
Så i Bhagavad-gita finder vi alle løsningerne på de menneskelige problemer, alle løsningerne. Cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma-vibhāgaśaḥ (BG 4.13). Med mindre man deler hele menneskesamfundet i fire afdelinger, brahmanaer, ksatriya, vaisya og sudra... Du bliver nødt til at skelne. Du kan ikke sige "klasseløst samfund." Det er et ubrugeligt samfund. Klasseløst samfund betyder ubrugeligt samfund. Der må være en intelligent højere klasse, en ideel klasse af mennesker der kan sørge for at "her er menneskelig civilisation." Det er brahmana. Cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma... (BG 4.13). Med mindre folk ser de ideelle mennesker, hvordan vil de så følge? Yad yad ācarati śreṣṭhaḥ, lokas tad anuvartate (BG 3.21). Brahmanaen bliver sammenlignet med kroppens hjerne. Med mindre der er en hjerne, hvad er så nytten af disse hænder og ben? Hvis hjernen er ødelagt, galning, kan han ikke gøre noget som helst. Så på dette tidspunkt, fordi der er mangel på brahminske kvalificerede mennesker i hele menneskesamfundet..... Det er ikke beregnet...Brahmana er ikke kun beregnet for Indien eller hinduer. For hele menneskesamfundet. Krishna siger aldrig at cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭam (BG 4.13) er beregnet for Indien, eller for hinduerne, eller for en bestemt klasse af mennesker. For hele menneskesamfundet, der må være meget ideelle intellektuelle, så folk vil følge dem. Hjerne, samfundets hjerne. Der er Bhagavad-gitas lære. Du kan ikke sige at "vi kan klare os uden hjerne." Forestil dig at hjernen er skåret bort fra din krop, dit hovede er skåret af, så er du færdig. Hvad vil hænderne og benene gøre hvis der er hjerne, hvis der ingen hjerne er? Så på nuværende tidspunkt er der mangel på hjerne i hele menneskesamfundet. Derfor er det i en kaotisk tilstand. Så der er et behov, som beskrevet i Bhagavad-gita. Det menneskelige samfund, hele den menneskelige civilisation, må reformeres på den måde at.... Der er naturligt en intelligent klasse. Der er første-klasses intellektuelle, anden-klasses intellektuelle, tredje-klasses, fjerde-klasses, på den måde. Så de første-klasses intellektuelle, de må være brahmanaer, med den brahminske kvalifikation, og de må være Krishnabevidste. Så kan de vejlede hele samfundet på den rigtige måde, og der vil ingen problemer være. Det er Krishnabevidsthedsbevægelsen. Så her taler Krishna om, hvordan man bliver Krishnabevidst.
Det er for brahmanaer, eller den intellektuelle klasse. Det beskrives af Krishna. Hvad er det? Mayy āsakta-manāḥ: "sindet bør være fæstnet på Mig, Krishna." Det er begyndelsen. På en eller anden måde må vi... Vores sind er fæstnet til noget andet. Sindet kan ikke være utilknyttet. Vi har så mange ønsket. Så sindets opgave - at blive tilknyttet. Derfor accepterer jeg noget, jeg fravælger noget. Der er sindets opgave. Så du kan ikke blive nul, du kan ikke blive uden ønsker. Det er ikke muligt. Vores metode... Lige som andre, de siger, "bliv fri for ønsker." Det er et tåbeligt forslag. Hvem kan blive uden ønsker? Det er ikke muligt. Hvis jeg er uden ønsker, så er jeg en død mand. En død mand har ingen ønsker. Så det er ikke muligt. Vi må rense ønskerne. Det er der brug for. At rense ønskerne. Sarvopādhi-vinirmuktaṁ tat-paratvena nirmalam (CC Madhya 19.170). Det kaldes for renselse. Nirmalam. Tat-paratvena. Tat-paratvena betyder når man er Gudsbevidst, Krishnabevidst, så bliver ønskerne rensede.
Så vi må komme til dette punkt ikke frihed for ønsker, men punktet for rensede ønsker. Det er ønskeligt. Derfor siges det her, mayy āsakta-manāḥ: "Du kan ikke gøre dit sind fri for ønsker, men fæst dit sind på Mig." Det er der behov for. Mayy āsakta-manāḥ pārtha. Det er yogasystemet. Det kaldes bhakti-yoga og det kaldes for første-klasses yoga. Det beskrives i Bhagavad-gita, at yoginām api sarveṣāṁ mad-gatenāntar-ātmanā (BG 6.47). Yogien, den første-klasses yogi, yoginām api sarveṣām... Der er forskellige slags yogasystemer, men den person der har accepteret denne bhakti-yoga, han tænker altid på Mig." Lige som disse drenge og piger de lærer at altid tænke på Krishna, "Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare." Så hvis du læser Bhagavad-gita og chanter Hare Krishna, lærer du straks hele videnskaben om, hvordan man bliver knyttet til Krishna. Det kaldes mayy āsakta-manāḥ. Mayy āsakta-manāḥ pārtha yogaṁ yuñjan, at praktisere yoga... Det er bhakti-yoga. Mad-asrayah. Mad-asraya betyder "under Min vejledning," eller "under Min beskyttelse." Asraya.