DA/Prabhupada 0160 - Krishna protesterer

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0159
Næste side - video 0161 Go-next.png

Kṛṣṇa is Protesting - Prabhupāda 0160


Conversation at Airport -- October 26, 1973, Bombay

Så vores Krishnabevidsthedsbevægelse er for at uddanne folk til at forstå livets værdi. Det moderne system for uddannelse og civilisation er så degraderet, at folk har glemt livets værdi. I denne materielle verden har alle generelt glemt livets værdi, men den menneskelige livsform er en chance for at genopvække livets betydning. I Srimad-Bhagavatam siges det, parābhavas tāvad abodha-Jato yāvan na jijñāsata atma-tattvam. Så længe man ikke er opvækket til bevidstheden om selvrealisation, den tåbelige levende væsen, uanset hvad han gør, er det et nederlag for ham. Dette nederlag, foregår i de lavere livsarter, fordi de ikke kan forstå, hvad livets værdi er. Deres bevidsthed er ikke udviklet. Men selv i den menneskelige livsform, forlænges dette nederlag, det er ikke en særlig god civilisation. Det er næsten dyrisk civilisation. Āhāra-Nidra-Bhaya-maithunaṁ ca Samanya etat paśubhir narāṇām. Hvis folk kun er engageret i de fire principper af kropslige behov - spise, sove, parring og forsvar - som også ses i dyrenes liv, er det ikke noget fremskridt i civilisation. Så vi forsøger i Krishnabevidsthedsbevægelsen at uddanne folk til at tage ansvar for menneskeligt liv. Dette er vores Vediske civilisation. Livets problem er ikke de besværligheder man oplever gennem livsperiodens få år. Det virkelige problem i livet er, hvordan man løser gentagelsen af fødsel, død, alderdom og sygdom.

Det er instruktionen i Bhagavad-gita. Janma-mṛtyu-Jara-vyadhi-duḥkha-doṣānudarśanam (BG 13.9). Folk er folk er forstyrrede af så mange problemer i livet, men det virkelige problem i livet er, hvordan man stopper fødsel, død, alderdom og sygdom. Så folk er afstumpede. De er blevet så sløve, at de ikke forstår livets problem. For længe, ​​længe siden, da Viśvāmitra Muni så Maharaja Dasaratha, så Dasaratha spurgte Viśvāmitra Muni, aihistaṁ yat Tam punar janma jayaya: "Min kære herre, dit forsøg på at overvinde døden hvordan går det med den opgave? Møder du nogen forhindringer? " Så dette er vores vediske civilisation, hvordan man overvinder fødsel, død, alderdom og sygdom. Men i moderne tid er der ingen sådanne oplysninger, ingen viser det nogen interesse. Selv store, store professorer, de ved ikke, hvad der er efter livet. De tror ikke engang, at der er et liv efter døden. Så dette er en blind civilisation. Vi gør hvad vi kan for at uddanne dem i, at formålet med livet, især i den menneskelige livsform, er forskellig fra de kropslige livsfornødenheder: at spise, sove, parre sig og forsvare sig. I Bhagavad-gita siges det også, manuṣyāṇāṁ sahasreṣu kaścid yatati siddhaye: (BG 7.3) "Ud af mange millioner af personer, vil måske en forsøge at opnå succes med sit liv." Siddhaye, Siddhi. Dette er Siddhi, hvordan man overvinder fødsel, død, alderdom og sygdom. Og manuṣyāṇāṁ sahasreṣu kaścid yatati siddhaye. Det moderne civiliserede menneske er så sløvt, han ved ikke hvad Siddhi er. De tænker ​​at "Hvis jeg får nogle penge og en villa og en bil, er det Siddhi." Det er ikke siddhi. I et par år kan du have en meget fin villa, en bil, en god familie. Men på et hvilket som helst tidspunkt kan det være slut, og du er nødt til at acceptere en anden krop. Det ved du ikke. Og de ønsker heller ikke at vide det. Så de er blevet sløve, selv om de er meget stolte af deres uddannelse, civilisationens udvikling. Men vi protesterer. Vi protesterer. Jeg protesterer ikke. Krishna protesterer.

na māṁ duṣkṛtino mūḍhāḥ
prapadyante narādhamāḥ
māyayāpahṛta-jñānā
āsuraṁ bhāvam āśritāḥ
(BG 7.15)

Disse slyngler, menneskehedens laveste og altid engagerede i syndige aktiviteter sådanne personer tager ikke Krishna-bevidsthed op. "Nej, der er så mange uddannede MA, ph.d. '." Krishna siger, māyayāpahṛta-jnanah. "Tilsyneladende er de meget lærde, men deres egentlige viden har Maya taget bort. " Āsuraṁ Bhavam āśritāḥ. Denne ateistiske civilisation er meget farlig. Folk lider af denne grund. Men de er ikke særlig seriøse. Derfor er de er blevet benævnt af Krishna som mudhah, slyngler. Na Mam duṣkṛtino mudhah. Så vi gør et lille forsøg på at tage disse mūḍhas, denne mūḍha civilisation, ind i lyset af åndelig liv. Det forsøger vi ydmygt. Men det er allerede sagt, manuṣyāṇāṁ sahasreṣu: (BG 7.3) "Ud af mange millioner af personer, kan de tage det op." Manuṣyāṇāṁ sahasreṣu kaścid yatati siddhaye. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe. Ligesom på vores skole, college dage, Sir Asutosh Mukherjee startede nogle højere studie, post-graduate studieklasser på universitetet. Der var en eller to studerende, men alligevel blev klassen opretholdt, selvom udgiften var mange tusinde rupees det blev ikke overvejet, at der kun var en eller to studerende. På samme måde må denne Krishnabevidsthedsbevægelse fortsætte. Det betyder ikke noget, at tåbelige mennesker, ikke forstår det eller slutter sig til den. Vi må udføre vores propaganda. Mange tak.