DA/Prabhupada 0245 - Alle forsøger at tilfredsstille hans eller hendes sanser
Lecture on BG 2.9 -- London, August 15, 1973
Så Kṛṣṇa er sansernes herre. Hele verden kæmper for sansenydelse. Her er den enkle filosofi, sandhed, at "Først og fremmest lad nyde, lad Kṛṣṇa nyde. Han er herren. Så nyder vi." Tena tyaktena bhuñjīthā. Īśopaniṣad udtaler at alt tilhører Kṛṣṇa. Īśāvāsyam idaṁ sarvam: (ISO 1) "Alt tilhører Kṛṣṇa." Det er fejltagelsen. Alt tilhører Kṛṣṇa, men vi tænker, "Alt tilhører mig." Det er illusion. Ahaṁ mameti (SB 5.5.8). Ahaṁ mameti. Janasya moho 'yam ahaṁ mameti. Det er illusion. Alle tænker, "jeg er denne krop, og alt, hvad end der findes i denne verden, er til for at blive nydt af mig." Det er civilisationens fejltagelse. Viden er: "Alt tilhører Gud. Jeg kan kun tage hvad end Han giver mig, venligst tillader." Tena tyaktena bhuñjīthā. Det er ikke Vaiṣṇava filosofi; det er fakta. Ingen er ejer. Īśāvāsyam idaṁ sarvam. Enhver..Kṛṣṇa siger, "Jeg er nyderen. Jeg er ejeren." Sarva-loka-maheśvaram (BG 5.29). Mahā-īśvaram. Mahā betyder mægtig. Vi kan erklære os for īśvaram, kontrollør, men Kṛṣṇa beskrives som mahā-īśvaram "kontrollørens kontrollør." Det er Kṛṣṇa. Ingen er uafhængigt kontrollør.
Så derfor beskrives Kṛṣṇa som, Hṛṣīkeśa. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanaṁ bhaktir ucyate (CC Madhya 19.170). Og bhakti betyder at tjene Hṛṣīkeśa ved hjælp af hṛṣīka. Hṛṣīka betyder sanser. Kṛṣṇa is sansernes herre, og derfor, hvilke sanser jeg end har, er Kṛṣṇa herre over, ejeren er Kṛṣṇa. Så når vores sanser er beskæftiget med at tilfredsstille sansernes herre, kaldes det bhakti. Det er definitionen på bhakti, hengiven tjeneste. Og når sanserne er beskæftigede i sansenydelse, ikke for herren, kaldes det kāma. Kāma og prema. Prema betyder at elske Kṛṣṇa og gøre alt for at tilfredsstille Kṛṣṇa. Det er prema, kærlighed. Og kāma betyder at alt gøres for at tilfredsstille mine sanser. Det er forskellen. Sanserne er mediet. Enten du tilfredsstiller dine sanser, eller du tilfredsstiller Kṛṣṇa's sanser. Men når du tilfredsstiller Kṛṣṇa's sanser, bliver du perfekt, og når du tilfredsstiller dine sanser, bliver du mangelfuld, under illusion. For du kan ikke tilfredsstille dine sanser. Det er ikke muligt uden Kṛṣṇa. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanaṁ bhaktir ucyate (CC Madhya 19.170).
Derfor må man rense sanserne. På nuværende tidspunkt, prøver enhver at tilfredsstille sine sanser. Ahaṁ mameti. Janasya moho 'yam (SB 5.5.8). Puṁsaḥ striyā maithunī-bhāvam etat. Hele den materielle verden er det... Der er to levende væsner, mand og kvinde. Manden prøver på at tilfredsstille sine sanser, og kvinden prøver også på at tilfredsstille sine sanser. Her betyder den såkaldte kærlighed… Der er ingen kærlighed. Det kan der ikke være... Fordi mand og kvinde, ingen af dem prøver at tilfredsstille den andens sanser. Alle prøver at tilfredsstille hans eller hendes egne sanser. En kvinde elsker en mand for at få tilfredsstillet sine sanser og manden elsker kvinden for at få tilfredsstillet... Derfor, så snart der er en smule forstyrrelse i sansetilfredsstillelsen, skilsmisse. "Jeg vil ikke have det." For omdrejningspunktet er personlig sansetilfredsstillelse. Men vi kan male et billede, udadtil, "Oh, jeg elsker dig så højt. Jeg elsker dig så højt." Der er ingen kærlighed. Det er kāma det hele, lyst. I den materielle verden, er der ingen mulighed for kærlighed. Det er ikke muligt. Den, såkaldte, det er snyderi, kun snyderi. "Jeg elsker dig. Jeg elsker dig fordi du er smuk. Det vil tilfredsstille mine sanser. Fordi du er ung, vil det tilfredsstille mine sanser." Det er verden. Det betyder den materielle verden. Puṁsaḥ striyā maithunī-bhāvam etat. Hele det grundlæggende princip af denne materielle verden er sansenydelse. Yan maithunādi-gṛhamedhi-sukhaṁ hi tucchaṁ kaṇḍūyanena karayor iva duḥkha-duḥkham (SB 7.9.45).