DA/Prabhupada 0273 - Arya-samana betyder en Krishnabevidst person
Lecture on BG 2.7 -- London, August 7, 1973
Det er brāhmaṇa, at være storsindet. Og den… Etad viditvā prayāti sa brāhmaṇaḥ, en der ved... Derfor siger Prahlāda Mahārāja: durlabhaṁ manuṣyaṁ janma adhruvam arthadam (SB 7.6.1). Han prædikede mellem sine klassekammerater. Han var født i en dæmonisk familie, Hiraṇyakaśipu. Og hans klassekammerater, var også i samme kategori. Så Prahlāda Mahārāja vejledte dem: "Mine kære brødre, lad os kultivere Kṛṣṇabevidsthed." Så andre drenge, hvad ved de om Kṛṣṇabevidst…? Prahlāda Mahārāja er befriet lige fra fødslen. Så de sagde: "Hvad er dette Kṛṣṇabevidsthed?" De kunne ikke forstå. Så han overbeviste dem: durlabhaṁ manuṣyaṁ janma tad apy adhruvam arthadam. Denne menneskekrop er durlabhaṁ. Labdhvā sudurlabhaṁ idam bahu sambhavānte (SB 11.9.29). Denne menneskelige krop er en stor indrømmelse givet af den materielle natur. Folk er så slyngelagtige og tåbelige. De forstår ikke hvad værdien af den menneskelige livsform er. De bruger kroppen til sansetilfredsstillelse som katte og hunde. Derfor siger śāstra: "Nej, denne menneskelig krop er ikke beregnet til blive spildt som svinenes og hundenes." Nāyaṁ deho deha-bhājāṁ nṛ-loke. Alle har en krop, en materiel krop. Men nṛ-loke, i det menneskelige samfund, bør denne krop ikke spildes. Nāyaṁ deho deha-bhājāṁ nṛ-loke kaṣṭān kāmān arhati viḍ-bhujāṁ ye (SB 5.5.1). Denne menneskelige livsform, bare at arbejde hårdt nytteløst, dag og nat, for sansetilfredsstillelse. Det er svinenes og hundenes beskæftigelse. De gør også det samme, hele dagen og natten, arbejder hårdt bare for sansetilfredsstillelse. Så derfor må der være et system for opdeling i det menneskelige samfund. Det kaldes varṇāśrama-dharma. Det er Vedisk civilisation. Det kaldes egentligt Ārya-samāja. Ārya-samāja betyder ikke at blive en slyngel og en tåbe og fornægte Guds eksistens. Nej. Det er Anārya. Lige som Kṛṣṇa irettesatte Arjuna: anārya-juṣṭa. "Du taler som en anārya." En der ikke er Kṛṣṇabevidst, han er anārya. Anārya. Ārya betyder en der er fremskreden i Kṛṣṇabevidsthed. Så i virkeligheden betyder Ārya-samāna en Kṛṣṇabevidst person. Ellers, falskt, falsk ārya-samāna. Fordi her fra Bhagavad-gītā siges det, Kṛṣṇa siger Arjuna, irettesætter, fordi han nægtede at kæmpe, fordi han ikke kender sin pligt, indrømmer Arjuna igen her at kārpaṇya-doṣopahata-svabhāvaḥ (BG 2.7). Ja, jeg er anārya. Jeg er blevet anārya. For jeg har glemt min pligt."
Så i virkeligheden betyder āryan samāja Kṛṣṇabevidst samfund, Internationale Selskab for Kṛṣṇa… Det er Ārya. Ikke falskt. Så her forklarer Arjuna, sætter sig selv: "Ja, kārpaṇya-doṣo. Fordi jeg glemmer min pligt, derfor upahata-svabhāvaḥ, er jeg forvirret i mine naturlige tilbøjeligheder." En kṣatriya bør altid være aktiv. Så snart der er krig, der er kamp, må de være meget entusiastiske. En kṣatriya, hvis en anden kṣatriya siger: "Jeg vil kæmpe med dig," han, oh, han kan ikke nægte det. "Ja, kom her. Kæmp. Tag sværdet." Med det samme: "Kom her". Det er kṣatriya. Nu nægter han at kæmpe. Derfor kan han forstå… Du kan stå på den side, ikke foran. Han glemmer sin pligt, sin kṣatriya pligt. Derfor indrømmer han: Ja, kārpaṇya-doṣa. Kārpaṇya-doṣopahata-svabhāvaḥ (BG 2.7). "Min naturlige pligt glemmer jeg. Derfor er jeg blevet en gnier. Derfor min…" Når du bliver en gnier er det en sygelig tilstand. Hvad er så din pligt? Så gå til en person der kan... Lige som når du bliver syg, så går du til lægen og spørger ham: "Hvad skal der gøres, hr? jeg lider nu under denne sygdom." Det er din pligt. På samme måde når vi er forvirrede i vores pligter, eller vi glemmer vores pligter, så er det meget godt at gå til en overordnet person og spørge ham, hvad der bør gøres. Så hvem kan være mere overordnet end Kṛṣṇa? Derfor siger Arjuna: pṛcchāmi tvām. "Jeg spørger Dig. Fordi det er min pligt. Jeg falder nu i min pligt, fejlagtigt. Så det er ikke godt. Så jeg må spørge en der står over mig." Det er pligten. Tad vijñānārthaṁ sa gurum eva abhigacchet (MU 1.2.12). Det er den Vediske pligt. Alle er forvirrede. Alle lider i denne materielle verden, ved at være forvirrede. Men han vil ikke lede efter en ægte guru. Nej. Det er kārpaṇya-doṣa. Det er kārpaṇya-doṣa. Her kommer Arjuna ud af kārpaṇya-doṣa. Hvordan? Nu spørger han Kṛṣṇa. Pṛcchāmi tvām. "Min kære Kṛṣṇa, Du er den højeste person. Det ved jeg. Du er Kṛṣṇa. Så jeg er forvirret. I virkeligheden glemmer jeg min pligt. Derfor spørger jeg Dig."