DA/Prabhupada 0282 - Vi følger i fodsporene på Acharyaerne
Lecture on BG 7.2 -- San Francisco, September 11, 1968
Så,
- manuṣyāṇāṁ sahasreṣu
- kaścid yatati siddhaye
- yatatām api siddhānāṁ
- kaścin vetti māṁ tattvataḥ
- (BG 7.3)
Her siges det at manuṣyas teṣāṁ śāstra 'dhikara yajñānāṁ sahasra-madhye. Nuvel, hvad er jeg, hvad er Gud, hvad er denne materielle verden, hvordan fungerer den, disse emner beskæftiger et uddannet menneske. Et tåbeligt menneske kan ikke modtage det. Derfor śāstra adhikāra. Śāstra betyder at man har viden i śāstras, i bøgerne om viden. Så snart vi finder en der besidder bøger indeholdende viden, viden i bøger, eller śāstra, vil kvantiteten straks reduceres. I dette område, hvis du undersøger hvor mange uuddannede mennesker der er, oh, du vil opleve mange. Og så snart du ønsker at undersøge hvor mange M.A.´er der findes, straks reduceres antallet. På samme måde findes der mange mennesker, men hvis du søger et menneske der prøver at perfektionere sit liv, vil antallet straks reduceres. Og ud af dem. Lige som der findes så mange transcendentalister, swamier, yogier. Så hvis du tæller de af dem, der ønsker at forstå Gud, der har viden om Gud, vil antallet straks reduceres. Igen. Derfor siger Kṛṣṇa, at ud af mange, mange tusindvis af mennesker, er en interesseret i at perfektionere sit liv. Og ud af mange, mange tusindvis af mennesker der i realiteten prøver at perfektionere deres liv, Vil du finde en - eller måske vil du ikke - som kender Gud eller Kṛṣṇa. Men Kṛṣṇa er så venlig, at Han kommer Selv for blive kendt af alle. Og Han er også så venlig, at inden Han forlader denne materielle verden, efterlader Han denne Bhagavad-gītā så at du gennem Hans personlige samtale kan forstå, hvad Gud er. Så hvis du læser Bhagavad-gītā på den rigtige måde, som den bliver talt af Kṛṣṇa, ikke tåbeligt forklaret meningløst, men som den er, som den er... Kald spaden for en spade. Kṛṣṇa siger at "Jeg er Guddommens Højeste Personlighed." Forklar ikke denne udgave med jeres tåbelige fortolkninger, men accepter Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Og gennem Hans handlinger, gennem Hans sastriske kundskab, visdom… Tidligere accepterede alle det, alle disse ācāryas.
Så vi må følge i fodsporene på disse ācāryas. Mahājano yena gataḥ sa panthāḥ (CC Madhya 17.186). Vi kan ikke forstå højere emner med mindre vi følger i fodsporene på store personligheder. Lige som selv i den videnskabelige verden, tyngdeloven. Du ved ikke noget om tyngdeloven, men Sir Isaac Newton han sagde, at der findes en tyngdelov. han accepterede det. Det er det hele. Det betyder, at du følger en stor personlighed. På samme måde, bør Kṛṣṇa accepteres (som) Guddommens Højeste Personlighed ikke som et indfald. Men som Han er blevet accepteret af personligheder som Herren Caitanya, Rāmānujācārya, Śaṅkarācārya, store personligheder som leder den åndelige verdens skæbne. Derfor må du acceptere det på den måde.