DA/Prabhupada 0286 - Forvrænget reflektion af den rene kærlighed, der er mellem dig og Krishna

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0285
Næste side - video 0287 Go-next.png

Forvrænget reflektion af den rene kærlighed, der er mellem dig og Krishna - Prabhupāda 0286


Lecture -- Seattle, September 30, 1968

Så der er ingen problemer. Fakta er, at vi må lære, hvordan vi kan elske Kṛṣṇa. Så vejledningen er der og metoden er der, og vi prøver at tjene dig, så godt vi kan. Vi sender vores drenge på gaden og i byen for at invitere dig. Og hvis du venligst tager imod denne mulighed, så vil dit liv blive en succes. Premā pum-artho mahān. For formålet med denne menneskelige livsform er at udvikle kærlighed til Gud. For i andre liv har vi elsket, vi har elsket, vi har elsket. Vi har elsket vores børn, vi har elsket vores hustru, vi har elsket vores rede i fuglens liv, i dyrets liv. Der er kærlighed. Der er ingen grund til at lære fuglen eller dyret, hvordan det skal elske ungerne. Det er ikke nødvendigt, fordi det er naturligt. At elske dit hjem, at elske dit land, at elske din ægtemand, at elske dine børn, at elske din hustru, og så videre, fortsæt selv, al denne kærlighed, mere eller mindre, det er altsammen i dyreriget. Men denne form for kærlighed vil ikke give dig lykke. Du vil blive skuffet, fordi denne krop er midlertidig. Alle disse kærlighedsaffærer er også midlertidige og de er ikke rene. De er kun en perverteret genspejling af den rene kærlighed der findes mellem dig og Kṛṣṇa. Så hvis du virkelig ønsker fred, hvis du virkelig ønsker tilfredsstillelse, hvis du ikke vil være forvirret, så prøv at elske Kṛṣṇa. Det er det direkte program. Så vil dit liv blive en succes. Kṛṣṇabevidsthedsbevægelsen er ikke noget der er skabt for at vildlede eller snyde folk. Det er den mest autoriserede bevægelse. Vedisk litteratur, Bhagavad-gītā, Śrīmad-Bhāgavatam, Vedānta-sūtra, Purāṇas, og mange mange store hellige personer tilsluttede sig disse metoder. Og det levende eksempel er Herren Caitanya. Du kan se Hans billede, Han er i humør til at danse. Så du må lære denne kunst, så vil vores liv blive en succes. Du behøver ikke at praktisere noget kunstigt og spekulere og bekymre din hjerne og... Du har instinktet til at elske andre. Det er instinktivt, naturligt. Vi har bare fejlplaceret vores kærlighed og derfor er vi frustrerede. Frustrerede. Forvirrede. Så hvis du ikke ønsker at være forvirret, hvis du ikke ønsker at være frustreret, så prøv at elske Kṛṣṇa, og du vil selv opleve, hvordan du gør fremskridt i fredfyldthed, i lykke, i alt hvad du ønsker.

Mange tak.