DA/Prabhupada 0302 - Folk er ikke tilbøjelige til at overgive sig
Lecture -- Seattle, October 2, 1968
Prabhupāda: Så vi læser i Teachings of Lord Caitanya. Vi begyndte da vi sidst mødtes, og vi vil læse den igen. Vil du læse den? Ja.
Tamāla Kṛṣṇa: Side 29, men hvor stoppede du?
Prabhupāda: Bare læs hvorsomhelst, det er alt. Ja.
Prabhupāda: I orden. "I Bhagavad-gītā bliver vi informerede om at den konstitutionelle natur af det individuelle væsen er åndelig sjæl. Han er ikke materie. Derfor som åndelig sjæl er han del og eje af den Højeste Sjæl, den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed. Vi lærer også at det er den åndelige sjæls pligt at overgive sig, for kun derved kan han blive lykkelig. Den sidste instruktion i Bhagavad-gītā er, at den åndelige sjæl må overgive sig fuldstændigt, til den Højeste Sjæl, Kṛṣṇa, og på den måde opleve lykke. Her svarer Herren Caitanya også på Sanātana´s spørgsmål, gentager den samme sandhed, men uden at give ham information om den åndelige sjæl, der allerede er forklaret i Gītāen."
Prabhupāda: Ja. Pointen er at, den åndelige sjæls konstitutionelle position, bliver meget omfattende diskuteret i Śrīmad Bhagavad-gītā. Nuvel den sidste instruktion i Bhagavad-gītā, som Kṛṣṇa siger, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Han har instrueret Arjuna om alle former for yogasystemer, alle former for religiøse ritualistiske metoder, ofringer, og filosofisk spekulation, denne krops konstitutionelle position, sjælens konstitutionelle position. Alt har Han beskrevet i Bhagavad-gītā. Og til sidst siger Han til Arjuna, "Min kære Arjuna, fordi du er Min meget nære og kære ven, derfor fortæller jeg dig nu den mest fortrolige del af Vedisk viden." Og hvad er dette? "Overgiv dig bare til Mig." Det er det hele. Folk er ikke tilbøjelige til at overgive sig; derfor må han lære så mange ting. Lige som et barn, han har bare følelsen af at overgive sig til sine forældre, han er lykkelig. Der er ikke behov for at lære filosofi, hvordan man kan leve meget lykkeligt. Barnet er fuldstændigt afhængigt af sine forældres omsorg og han er lykkelig. Enkel filosofi. Men fordi vi er fremskredne i civilisation, i viden, derfor ønsker vi at forstå denne enkle filosofi med så meget jongleren af ord. Det er det hele. Så hvis du ønsker at lære ved at jonglere med ord, så er der ingen mangler i denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse. Vi har mange bind af filosofiske bøger. Men hvis du accepterer den enkle proces, at vi må... Gud er stor og vi er del og eje; derfor er det min pligt at tjene og overgive mig til Gud. Det er det hele. Så Caitanya Mahāprabhu, begynder straks uden at diskutere den konstitutionelle position, filosofi, viden, og så mange andre ting, yogasystemet, begynder Han straks med at det levende væsens konstitutionelle position er at tjene det højeste hele. Det er… Det er begyndelsen af Caitanya Mahāprabhu's lære. Det betyder at der, hvor Bhagavad-gītā slutter, den position starter Caitanya Mahāprabhu fra.
Ja. Fortsæt.
Tamāla Kṛṣṇa: "Han begynder der, hvor Kṛṣṇa ender Sin instruktion. Det er accepteret af store hengivne, at Herren Caitanya er Kṛṣṇa Selv, og fra det punkt, hvor Han afsluttede Sin instruktion i Gītāen, begynder Han nu sin instruktion igen til Sanātana. Herren sagde til Sanātana, ´din naturlige position er, at du er en ren levende sjæl. Denne materielle krop er ikke dit virkelige selvs identitet, heller ikke er dit sind din virkelige identitet, heller ikke din intelligens, heller ikke det falske ego er selvets virkelige identitet. Din identitet er, at du er den evige tjener af den Højeste Herre Kṛṣṇa."
Prabhupāda: Så her er der nogle vigtige punkter, at i vores selvrealisation, de der befinder sig groft på den materielle platform, de tænker at, denne krop, "Jeg er denne krop." Jeg er denne krop, krop betyder sanser. Derfor er min tilfredsstillelse sansernes tilfredsstillelse - sansenydelse. Det er den groveste form for selvrealisation. Kroppen er også selvet. Kroppen er selvet, sindet er selvet, og sjælen er også selvet. Selvet, synonymet. Kroppen og sindet og sjælen, er begge… Tre af dem kaldes for selvet. Så i det groveste livsstadie, tænker vi, at kroppen er selvet. Og i et finere stadie tænker vi, at sindet og intelligensen er selvet. Men i virkeligheden er selvet hinsides denne krop, hinsides dette sind, hinsides denne intelligens. Det er positionen. De der groft befinder sig på den kropslige opfattelse af selvrealisation, de er materialister. Og de der bevæger sig på sindet og intelligensens opfattelse, de er filosoffer og poeter. De filosoferer eller giver os nogle tanker med poesi, men deres opfattelse er stadig forkert. Når du kommer til punktet for den åndelige platform, så kaldes det hengiven tjeneste. Dette forklares af Caitanya Mahāprabhu.