DA/Prabhupada 0306 - Vi bør fremstille vores tvivl



Lecture -- Seattle, October 2, 1968

Prabhupāda: Så er der nogen spørgsmål? Først og fremmest fra publikum. Vi inviterer til at spørge, hvis du har nogen spørgsmål, tvivl, om det der er blevet sagt, kan du spørge. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena sevayā (BG 4.34). Alt, hvis du alvorligt vil forstå, bør vi fremkomme med vores tvivl, spørge og så forstå. Forstår du.

Ung mand: Opnår man en bevidsthed der er udenfor ordenes rækkevidde? Eller, tør jeg sige, er der en kommunikation som ikke er ordet selv men måske en vibration, som er meget som lyd eller lyden selv? Måske at række efter oṁ. Er der en kommunikation, noget der forstås mellem dig og mig selv, mig selv og mine brødre, andre, os alle? Er der en oplevelse måske var vi... Lyder det som "dong," "aung." Er det noget andet udover det verbale? Tale?

Prabhupāda: Ja, dette Hare Kṛṣṇa.

Ung mand: Hare Kṛṣṇa.

Prabhupāda: Ja.

Ung mand: Kan du uddybe? Kan du fortælle mig hvordan det kan være? Hvordan kan det være hele tiden? Hellere end at være et menneske, hellere end at kun skulle tale engelsk eller andre sprog? Hvordan man taler dette ene sprog?

Prabhupāda: Nuvel, lyd kan vibreres i ethvert sprog. Det betyder ikke noget at Hare Kṛṣṇa kun kan høres i Sanskrit. Du kan også udtale det med engelsk tonefald: "Hare Kṛṣṇa." Er det så svært? Disse drenge, laver også lyden i Hare Kṛṣṇa. Så det er intet problem. Det er lyden der tæller. Det betyder ikke noget, hvem der laver lyden. Som med et klaver, hvis du rører det, kommer der et "dung." Det betyder ikke noget om det er en amerikaner eller en inder der rammer det eller en Hindu eller en Muslim der rammer, lyden er lyd. På samme måde, dette piano, Hare Kṛṣṇa, du rør bare ved det og så siger det noget. Det er det hele. Ja?

Ung mand (2): Sidder du og mediterer alene? Hvad gør du med dit sind når det vandrer? Tænker du på noget? Fæstner du det ved noget eller lader du det vandre som det vil?

Prabhupāda: Først og fremmest lad mig vide, hvad du mener med meditation?

Ung mand (2): At sidde alene stille.

Prabhupāda: Huh?

Tamāla Kṛṣṇa: At sidde alene stille.

Prabhupāda: At sidde alene stille. Er det muligt? Tror du det er muligt?

Ung mand (2): Hvis du lytter til dit eget sind.

Prabhupāda: Så er sindet altid aktivt.

Ung mand (2): Det taler til dig.

Prabhupāda: Hvordan kan du sidde, med et stille sind? Sindet er altid aktivt. Er der nogen oplevelse af at sindet ikke er aktivt, når du sidder stille? Når du sover er sindet aktivt. Du drømmer. Det er sindets aktivitet. Så hvornår oplever du, at dit sind er stille?

Ung mand (2): Det er det jeg prøver at spørge dig om.

Prabhupāda: Ja. Så derfor er sindet aldrig stille. Du må engagere dit sind i noget. Det er meditation.

Ung mand (2): Hvad engagerer du det i?

Prabhupāda: Ja. Det er Kṛṣṇa. Vi engagerer vores sind til Kṛṣṇa, den smukke Guddommens Højeste Personlighed. Ikke kun ved at engagere sindet, men ved at engagere sindet i handling sammen med sanserne. Fordi sindet handler sammen med vore sanser.