DA/Prabhupada 0339 - Gud er beherskeren, vi er de beherskede
Lecture on SB 5.5.2 -- Hyderabad, April 11, 1975
Så længe vi er på denne materielle platform, kropslige livs-opfattelse, så vil der skelnes: "Jeg er inder," "du er amerikaner," "du er englænder," "Du er ditten, datten," så mange ting, så mange navne. Derfor, hvis du ønsker at hæve dig til den åndelige realisations platform, så er opskriften sarvopādhi-vinirmuktam. Sarvopādhi-vinirmuktaṁ tat-paratvena nirmalam (CC Madhya 19.170). Det er begyndelsen. Det betyder at begyndelsen er brahma-bhūta platformen. Brahma-bhūta... (SB 4.30.20). Den samme ting. Det er, Nārada Pañcarātra, sarvopādhi-vinirmuktam, og brahma-bhūtaḥ prasannātmā (BG 18.54), Bhagavad-gītā, den samme sag. Hvorend man finder i den vediske litteratur, den samme sag. Derfor er det autoritet. Der er ingen modsigelse. På den materielle platform skriver du en bog, jeg skriver en bog, så er jeg uenig med dig, og du er uenig med mig. Det er den materielle platform. Men på den åndelige platform, der er den selv-realiserede platform. Der er ingen fejltagelser, der er ingen illusion, der er ingen uperfekte sanser og der er intet bedrag. Det er den åndelige platform. Så Bhagavad-gītāen siger, brahma-bhūtaḥ prasannātmā na śocati na kāṅkṣati (BG 18.54). Det samme bliver bekræftet i Nārada Pañcarātra:
- sarvopādhi-vinirmuktaṁ
- tat-paratvena nirmalam
- hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-
- sevanaṁ bhaktir ucyate
- (CC Madhya 19.170)
Det er den platform vi må komme til, den åndelige platform, hvor hṛṣīkeṇa...
Hṛṣīka betyder sanserne, de materielle sanser og de åndelige sanser. Så hvad er åndelige sanser? Åndelig sans betyder ikke sanseløshed. Nej. Rensede sanser. Med de urene sanser tænker jeg, "Denne krop er indisk, derfor skal jeg tjene Indien," "Denne krop er amerikansk, derfor skal jeg tjene Amerika." Det er upādhi. Men åndelige sanser indebærer at sarvopādhi-vinirmuktam - "Jeg er ikke mere inder, ikke mere amerikaner, ikke mere brāhmaṇa, ikke mere śūdra." Så hvad er jeg? Som Caitanya Mahāprabhu sagde, som Kṛṣṇa også sagde, sarva-dharmān parityajya mām ekam... (BG 18.66). Det er den åndelige platform, at "jeg tilhører ikke mere den ene dharma eller den anden dharma. Jeg er blot en sjæl overgivet til Kṛṣṇa." Det er sarvopādhi-vinirmuktam (CC Madhya 19.170). Hvis man kan komme til denne platform af åndelig forståelse, at "jeg er åndelig sjæl. Ahaṁ brahmāsmi. Jeg er del og eje af Gud…" Mamaivāṁśo jīva-bhūtaḥ (BG 15.7). Kṛṣṇa siger, "alle disse levende væsener, de er del og eje af Mig." Manaḥ ṣaṣṭhānīndriyāṇi prakṛti-sthāni karṣati: (BG 15.7) "Han kæmper for livet, svøbt i sindet og kroppen." Det er positionen.
Så vores Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse uddanner folk således: "Du er ikke denne krop, ikke dette sind, ikke denne intelligens, men du er over dette. Du er åndelig sjæl." Så Kṛṣṇa bekræfter at mamaivāṁśa. Så hvis Kṛṣṇa er ånd, højeste ånd, så er du også højeste ånd. Forskellen er bare at Han er den Højeste; vi er underordnede. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām eko yo bahūnāṁ vidadhāti... (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Dette er det vediske påbud. Han er også levende væsen, vi er også levende væsen, men Han er den højeste og vi er underordnede. Det er forskellen. Eko yo bahūnāṁ vidadhāti kāmān. Sådan er vores stilling. Det er selv-realisation. Når du forstår dette, at "Kṛṣṇa, eller den Højeste Herre, eller Gud, hvad-end du måtte sige, Han er den hele åndelige sjæl, og vi er fragmentariske dele af den åndelige sjæl, og Han vedligeholder, vi er vedligeholdte. Han er den dominerende, vi er de dominerede," Så dette er den første realisation. Det kaldes brahma-bhūta. Og hvis man avancerer på det brahma-bhūta-stadie, så kan man efter mange fødsler måske forstå hvad Kṛṣṇa er. Det er .. Bahūnāṁ janmanām ante (BG 7.19). Kṛṣṇa siger i Bhagavad-gītā, bahūnāṁ janmanām ante jñānavān māṁ prapadyate. Når man er fuldkommen jñānavān, vis, så er hans opgave vāsudevaḥ sarvam iti sa mahātmā sudurlabhaḥ (BG 7.19). Så kan han forstå at Vāsudevam Vasudevas søn, Kṛṣṇa, er alting. Den indsigt er nødvendig. Det er Kṛṣṇa-bevidsthedens perfektion.