DA/Prabhupada 0342 - Vi er alle individder, og Krishna er også et individ

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0341
Næste side - video 0343 Go-next.png

Vi er alle individder, og Krishna er også et individ
- Prabhupada 0342


Lecture on CC Adi-lila 7.7 -- Mayapur, March 9, 1974

Vi er allesammen levende væsener, vi er alle individuelle personer, og Kṛṣṇa er også en individuel person. Det er kundskab. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām eko yo bahūnāṁ vidadhāti kāmān (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Kṛṣṇa, eller Gud, han er også nitya, evig. Vi er også nitya, evige. Na hanyate hanyamāne śarīre (BG 2.20). Vi dør ikke. Det er forhånds-viden i den åndelige forståelse, at "Jeg er ikke denne krop, jeg er åndelig sjæl, ahaṁ brahmāsmi, men jeg er individuel." Nityo nityānām. Kṛṣṇa er en individuel person; jeg er også en individuel person. Når Kṛṣṇa siger at sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66), så betyder det ikke at jeg bliver eet med Kṛṣṇa, eller smelter sammen med Kṛṣṇas eksistens. Jeg beholder min individualitet, Kṛṣṇa beholder Sin individualitet, men jeg indvilliger i at adlyde Hans ordrer. Derfor siger Kṛṣṇa i Bhagavad-gītā til Arjuna at "Jeg har fortalt dig alt. Så hvad er din beslutning?" Individuel. Kṛṣṇa tvinger ikke Arjuna. Yathecchasi tathā kuru: (BG 18.63) "Nu kan du gøre som du vil." Det er individualitet.

Så dette er den ultimative viden, at denne Māyāvāda-filosofi, at blive eet, at smelte sammen med eksistensen, at smelte sammen med eksistensen betyder at vi smelter sammen med Kṛṣṇas ordre. Vores individualitet er på det nuværende tidspunkt i māyā, fordi vi lægger planer om så mange ting. Derfor støder din individualitet og min individualitet sammen. Men når der ikke mere er sammenstød - så enes vi, "det centrale punkt er Kṛṣṇa" - det er enhed, ikke at vi mister vores individualitet. Som det siges i al vedisk litteratur og af Kṛṣṇa, så er vi alle individuelle. Vi er alle individuelle. Svayaṁ bhagavān ekale īśvara. Forskellen er at Han er den højeste hersker, īśvara. Īśvara betyder hersker. Han er hersker, og vi er også hersker, men vi er underordnede herskere. Derfor er Han ekale īśvara, ene hersker. Īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇa, i Brahma-saṁhitā. Ekale īśvara. Īśvara kan ikke være mange. Det er ikke īśvara. Māyāvāda-filosofien at alle er Gud, det er ikke en god konklusion. Det er slyngel-agtighed. Kṛṣṇa siger, mūḍha. Na māṁ prapadyante mūḍhāḥ (BG 7.15). Den som ikke underkaster sig den højeste īśvara, den Højeste Herre, skal du vide, uden tvivl, at "her er en mūḍha, en slyngel," fordi vi kan ikke alle være īśvara. Det er ikke muligt. Så er der ingen mening med īśvara. Īśvara betyder herskeren. Antag at vi er en gruppe, tag denne vores Internationale Samfund. Hvis alle bliver hersker eller ācārya, hvordan kan det så styres? Nej. Der må være et hoved. Det er princippet i vores daglige liv. Vi følger vores politiske ledere. Vi kan ikke sige at "jeg tilhører dette parti" med mindre jeg følger en leder. Det er naturligt.

Så det er den vediske holdning, nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Der må være en leder, lederen af den samme kvalitet, nitya. Jeg er nitya, Kṛṣṇa er nitya. Kṛṣṇa er også levende væsen, jeg er også levende væsen. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām. Så hvad er forskellen mellem Kṛṣṇa og mig? Forskellen er at der er to nityaer eller to cetanaer. Den ene er i ental, og den anden er i flertal. Nityo nityānām. Denne nityānām er flertal, og nitya er ental. Så Gud er nitya, een, ental, og vi, vi bliver regeret. Vi er flertal. Det er forskellen. Og hvorledes regerer Han flertallet? Fordi eko yo bahūnāṁ vidadhāti kāmān. Han forsyner dette flertal med alle dets livs-nødvendigheder; derfor er Han īśvara, Han er Kṛṣṇa, Han er Gud. Den som skaffer alle livets nødvendigheder, Han er īśvara, Han er Kṛṣṇa, Han er Gud. Så vi kan sagtens forstå at vi bliver underholdt af Kṛṣṇa, så hvorfor skulle vi ikke lade os regere af Ham? Det er en kendsgerning.