DA/Prabhupada 0352 - Denne litteratur vil revolutionere hele verden
Lecture on SB 1.8.20 -- Mayapura, September 30, 1974
Tad-vāg-visargo janatāgha-viplavaḥ. Et hvilket som helst værk, hvor der et eller andet sted og sommetider er glorificering af den Højeste Herre, en hvilken som helst litteratur. Tad-vāg-visa..., janatāgha-viplavaḥ. En sådan litteratur er revolutionær. Revolutionær. Viplavaḥ. Viplava betyder revolution. Hvad er det for en viplava? I en revolution vinder et politisk parti over et andet politisk parti, eller den ene slags... Vi forstår revolution som politisk revolution. En slags politiske ideer bliver overmandet af en anden slags politiske ideer. Det kaldes revolution. Så det engelske ord er revolution og sanskrit-ordet er viplava. Så tad-vāg-visargo janatāgha-viplavaḥ. Hvis en sådan litteratur bliver præsenteret… Ligesom vi præsenterer. Vi er ikke særlig lærd. Vores… Vores kvalifikationer er ikke af en sådan karakter at vi kan komponere meget fin litteratur. Der kan forekomme fejl eller… Hvad end det kan være. Men det er revolutionært. Det er en kendsgerning. Det er revolutionært. Hvorfor skulle ellers store, store lærde, professorer, universitets-autoriteter, bibliotekarer tage imod den? De tænker, de ved at denne litteratur vil revolutionere hele verden. Fordi der i den vestlige verden ikke findes den slags tanker. De er enige. Så hvori ligger det revolutionære? Det er fordi der er et forsøg på at glorificere Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. Intet andet. Der er ingen litterære ambitioner.
Så det bliver accepteret. Tad-vāg-visargo janatāgha-viplavo yasmin prati-ślokam abaddha... Śloka (SB 1.5.11). At skrive sanskrit śloka, det kræver høj uddannelse. Der er mange regler og bestemmelser. Man kan ikke bare komponere hvad-som-helst og kalde sig en poet. Nej. Der er nok af regler og bestemmelser man skal følge. Så kan man komponere. For eksempel er der versemålene:
- tathā paramahaṁsānāṁ
- munīnām amalātmanām
- bhakti-yoga-vidhānārthaṁ
- kathaṁ paśyema hi striyaḥ
- (SB 1.8.20)
Der er en rytme. For hvert śloka er der et versemål Så, selv om det ikke er skrevet efter standard-målet, og det sommetider kommer ud af takt, så er det alligevel, fordi det er glorificering af den Højeste Herre... Nāmāny anantasya. Ananta er den Højeste, uendelig. Hans navne er der. Derfor accepterede min Guru Mahārāja det. Hvis anantasya, den Højeste, hvis navnet er der -"Kṛṣṇa," "Nārāyaṇa," "Caitanya," på den vis - såśṛṇvanti gāyanti gṛṇanti sādhavaḥ. Sādhavaḥ betyder de som er helgenagtige. De lytter til en sådan litteratur, skønt den er skrevet uregelmæssigt. De lytter. Fordi Herren bliver glorificeret.
Så det er systemet. På en eller anden måde skal vi blive knyttet til Kṛṣṇa. Mayy āsakta-manāḥ pārtha. Det er vores eneste opgave, hvordan vi kan være... Uanset om sproget er uregel-mæssigt. Nogen gange... Der er mange sanskrit… jeg mener, som ikke udtales ordentligt. Ligesom når vi, vi er ikke eksperter. Der findes mange meget dygtige sanskrit-udtalere, veda-mantraet. Men vi er ikke store eksperter. Men vi forsøger. Vi forsøger. Men Kṛṣṇa-navnet er der. Derfor er det nok. Så er det tilstrækkeligt.