DA/Prabhupada 0367 - Vrindavan betyder at Krishna er midtpunkt



Lecture on BG 7.1 -- Bombay, December 20, 1975

Så Kṛṣṇa instruerer personligt Bhagavad-gītā så vi kan forstå Ham, derfor skal vi benytte os af det, ellers taber vi fordelen ved den menneskelige livsform. Kṛṣṇa underviser ikke Bhagavad-gītā til nogle katte og hunde. Han fortæller den til den mest indflydelsesrige person, imaṁ rājarṣayo viduḥ. Derfor er Bhagavad-gītā beregnet til rājarṣien, den rige, den overdådige og på samme tid helgenagtige person. I tidligere tider var alle konger rājarṣier. Rāja og ṛṣi sat sammen. Derfor er Bhagavad-gītā ikke beregnet til dagdrivere. Den skal forstås af samfundets spidser. yad yad ācarati śreṣṭhas tat tad evetaro janaḥ (BG 3.21). Så de som hævder at være samfundets ledere, de må lære Bhagavad-gītā, hvordan man praktiskt og reelt bliver leder, så vil samfundet drage fordel af det. Og hvis vi følger Bhagavad-gītās og Kṛṣṇas instruktion, så vil alle problemer løse sig. Det er ikke sekterisk eller religiøs sentimentalitet eller fanatisme. Sådan er det ikke. Det er en videnskab - social videnskab, politisk videnskab, kulturel videnskab. Det hele er der.

Så vi anmoder jer alle om at blive en guru. Det er Caitanya Mahāprabhus ordre. Han ønsker at alle bliver guru. Hvordan? Han siger:

yāre dekha tāre kaha 'kṛṣṇa'-upadeśa
āmāra ājñāya guru hañā tāra' ei deśa
(CC Madhya 7.128)

Det er guru. Hvis du er familie-medlem. Der er så mange levende væsener, dine sønner, dine døtre, din sviger-datter, eller svigerbørn, du kan blive deres guru. Således kan du sidde ned om aftenen og tale om Bhagavad-gītā, yāre dekha tāre kaha kṛṣṇa-upadeśa (CC Madhya 7.128). Du behøver ikke selv at finde på noget. Instruktionerne er der allerede; du gentager dem blot og lader dem høre - så er du guru. Det er slet ikke svært. Så det er vores prædiken. Vi ønsker ikke at være guru alene, men vi vil prædike på sådan en måde at alle, lederen, hvem som helst, han kan blive guru i sine egne omgivelser. Alle kan gøre det. Selv en kuli, han kan også, han har familie, han har venner, Så selv om han er analfabet, så kan han høre Kṛṣṇas instruktion og han kan prædike det samme. Det ønsker vi. Og vi inviterer alle respektable gentlemænd, ledere, til at lære dette. Det er meget enkelt: manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru (BG 18.65), og ved at udføre denne Kṛṣṇas ordre, så forsikrer Han, mām evaiṣyasi, "du vil komme til Mig." Yad gatvā na nivartante tad dhāma paramaṁ mama (BG 15.6). Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti kaunteya (BG 4.9). Det er meget let.

Så vores eneste anmodning er at lederne af samfundet bør tage Bhagavad-gītās lære meget alvorligt, lær det selv, og lær det til andre. Det er Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelsen. Det er overhovedet ikke svært, det er meget let. Alle kan gøre det. Men resultatet vil være, at så snart du forstår, når folk Kṛṣṇa, janma karma ca me divyaṁ yo jānāti tattvataḥ (BG 4.9), for den der forstår Kṛṣṇa er resultatet tyaktvā dehaṁ punar janma naiti... Efter at have opgivet denne krop, så tager man ikke mere en materiel krop. Han forbliver i sin åndelige identitet og nyder Kṛṣṇas samfund. Det er Vṛndāvana. Gopījana-vallabha. Kṛṣṇa... Kṛṣṇa, Vṛndāvana betyder at Kṛṣṇa er centrum. Han er genstand for alles elsk-værdighed. Gopīerne, kohyrdedrengene, kalvene, køerne, træerne, frugterne, blomsterne, faderen , moderen - alt er knyttet til Kṛṣṇa. Det er Vṛndāvana. Så det er en replika, dette Vṛndāvana. og så er der det rigtige Vṛndāvana. Dette er også rigtigt. I det absolutte er der ingen forskel.

Men for vores forståelses skyld så er der det originale Vṛndāvana,

cintāmaṇi-prakara-sadmasu kalpa-vṛkṣa-
lakṣāvṛteṣu surabhīr abhipālayantam
lakṣmī-sahasra-śata-sambhrama-sevyamānaṁ
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
(Bs. 5.29)
veṇuṁ kvaṇantam aravinda-dalāyatākṣaṁ
barhāvataṁsam asitāmbuda-sundarāṅgam
kandarpa-koṭi-kamanīya-viśeṣa-śobhaṁ
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
(Bs. 5.30)

Sådan er beskrivelsen, Goloka Vṛndāvana.