DA/Prabhupada 0375 - Bhajahu re mana betydning del 2
Purport to Bhajahu Re Mana -- San Francisco, March 16, 1967
Så livet er meget svingende og i en farlig position. Derfor bør man drage fordel af denne menneskelige livsform og straks engagere sig i Kṛṣṇabevidsthed. Det bør være alles anbefaling til sit eget sind, "Mit kære sind, træk mig ikke i denne farlige position. Hold mig venligst i Kṛṣṇabevidsthed." Så Kṛṣṇabevidsthed, hvordan kan det opnås, det beskrives også af Govinda dāsa. Han siger,
- śravaṇa, kīrtana, smaraṇa, vandana,
- pāda-sevana, dāsya re,
- pūjana, sakhī-jana, ātma-nivedana
- govinda-dāsa-abhilāṣa re
Abhilāṣa betyder aspiration, håb, eller ambition. Han er ambitiøs efter at blive en hengiven på ni forskellige måder. Det første er śravaṇa. Śravaṇa betyder at høre. Man må høre fra autoriteter. Det er begyndelsen på åndeligt liv eller Kṛṣṇabevidsthed. Lige som Arjuna. Han opnåede sin åndelige bevidsthed, eller Kṛṣṇabevidsthed, ved at høre fra Kṛṣṇa. På samme måde, må man høre fra Kṛṣṇa eller fra Kṛṣṇas repræsentant. En der fremstiller Kṛṣṇas ord som de er - ham må man lytte til for på nuværende tidspunkt har vi ingen mulighed for at høre direkte. At høre direkte fra Kṛṣṇa findes. Arrangementet er der. Kṛṣṇa er placeret i alles hjerter, og man kan meget let lytte til Ham, overalt og hvorsomhelst, men man må være trænet i hvordan man lytter. Og til det formål har man brug for hjælp fra Kṛṣṇas repræsentant. Derfor siger Caitanya Mahāprabhu, at man kan opnå hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, gennem den fælles barmhjertighed fra Kṛṣṇa, og den åndelige mester. Guru-kṛṣṇa-kṛpāya pāya bhakti-latā-bīja (CC Madhya 19.151). Ved den åndelige mesters nåde, guru, og ved Kṛṣṇas nåde, opnår man muligheden for at tjene Kṛṣṇa, i hengiven tjeneste. Så i Caitanya-caritāmṛta siges det også at, den åndelige mester er en direkte manifestation af Kṛṣṇa. Kṛṣṇa kommer foran den hengivne som åndelig mester på samme måde som solen træder ind i dit rum gennem solskinnet. Selvom solen ikke træder ind i dit rum eller din by eller dit land - han befinder sig så mange millioner og millioner af mil borte - og alligevel kan han træde ind overalt med sin kraft, solskinnet. På samme måde træder Kṛṣṇa ind overalt gennem Sine forskellige energier. Og for at modtage dette lys fra Kṛṣṇa, må man lytte. At høre er så vigtigt. Derfor siger Govinda dāsa, śravaṇa. Śravaṇa betyder at høre. Og den der har lyttet godt efter, hans næste trin vil være kīrtanam. Lige som vore drenge der har lyttet godt efter, nu er de meget ivrige efter at chante, og gå fra gade til gade. Det er den naturlige rækkefølge. Det er ikke sådan at du hører, men du forbliver stoppet. Nej. Det næste stadium vil være kīrtanam. Enten ved at chante vibrationen, eller ved at skrive, eller ved at tale, eller ved at prædike, der vil være kīrtana. Så śravaṇaṁ kīrtanam, først høre og så chante. Og høre og chante om hvem? Om Viṣṇu, ikke om hvemsomhelst. Śravaṇaṁ kīrtanaṁ viṣṇoḥ (SB 7.5.23). Disse ting beskrives i śāstra. De almindelige mennesker, de er også engagerede i at høre og chante. De hører fra avisen om en politiker, og hele dagen diskuterer de og chanter, "Oh denne mand vil blive valgt. Denne mand vil blive valgt." Så at høre og chante findes overalt. Men hvis du ønsker åndelig frelse, så må du høre og chante om Viṣṇu, ikke nogen anden. Śravaṇaṁ kīrtanaṁ viṣṇoḥ. Så digteren synger, Śravaṇa, kīrtana, smaraṇa, vandana, pāda-sevana, dāsya re. Så der er forskellige processer: høre, chante, huske, tilbede i templet, beskæftige sig med at tjene. Så han beskriver alle de ni former for hengiven tjeneste. Ultimativt, pūjana sakhī-jana. Sakhī-jana netyder til dem der er fortrolige tjenere til Herren, at tilfredsstille dem. Og ātma-nivedana. Ātmā betyder selvet, og nivedana betyder overgivelse. Govinda-dāsa-abhilāṣa. Digterens navn er Govinda dāsa, og han udtrykker at dette er hans eneste ønsker. Han ønsker at udnytte sin menneskelige livsforms muligheder på denne måde. Det er indholdet og meningen med denne sang.