DA/Prabhupada 0403 - Vibhavari Sesa betydning
Som Rāma, da Han fremkom som Rāmacandra, dræbte Han Rāvaṇa, rāvāṇāntakara. Mākhana-taskara, og i Vṛndāvana er Han kendt som smørtyven. I sine barndomslege, plejede Han at stjæle smør fra gopiernes krukker. det var Han glædeslege, derfor kaldes Han mākhana-taskara, mākhanacora. Gopī-jana-vastra-hari, og Han stjal også gopiernes tøj, mens de badede. Dette er meget fortroligt. Faktisk ønskede gopierne Kṛṣṇa. De bad til Kātyāyani-devī, gudinden Kātyāyani, for alle pigerne på Hans alder var tiltrukkede til Ham, de ønskede at få Kṛṣṇa som deres ægtemand. Så overfladisk set var Kṛṣṇa på samme alder, og hvordan kunne Han blive alle gopiernes ægtemand? Men Han indvilligede. For gopierne ønskede at blive Kṛṣṇas hustruer, derfor indvilligede Kṛṣṇa. For at vise dem barmhjertighed, stjal Han deres tøj, for en ægtemand kan tage det tøj af, der dækker hans hustrus krop. Ingen (anden) kan røre det. Så dette er formålet, men folk ved det ikke. Derfor bør Kṛṣṇa-lila høres fra en realiseret sjæl, eller denne del bør undgås. Ellers vil vi misforstå at Kṛṣṇa tog tøjet, og at Han var meget falden, skørtejæger og på den måde. Sådan er det ikke. Han er den Højeste Herre. Han opfylder enhver hengivens ønsker. Så det var ikke Kṛṣṇas opgave at se gopierne nøgne, men fordi de ønskede at blive Hans hustruer, opfyldte Han deres ønsker. Et tegn, "Ja, Jeg er jeres ægtemand, Jeg har taget jeres tøj. Tag nu jeres tøj og gå hjem." Derfor er Han kendt som gopī-jana-vastra-hari. Brajera rākhāla, gopa-vṛnda-pāla, citta-hārī vaṁśī-dhārī. Brajera-rākhāla, kohyrdedrengen i Vṛndāvana, og gopa-vṛnda-pāla, Hans mål var at tilfredsstille kohyrderne mændene, Hans far og Hans onkel inklusive, de holdt alle køer, at glæde dem. Så Han er gopa-vṛnda-pāla. Citta-hārī vaṁśī-dhārī, og når Han spillede på Sin fløjte, stjal Han alles hjerter, citta-hārī. Han stjal alles hjerter. Yogīndra-vandana, på trods af at Kṛṣṇa legede som en lille kohyrdedreng i Vṛndāvana, lige som en landsbydreng der morer sig med Sine venner, er Han stadig yogīndra-vandana. Yogīndra betyder den største yogi, mystiker. Dhyānāvasthita-tad-gatena manasā paśyanti yaṁ yoginaḥ (SB 12.13.1). Denne yoginaḥ, meditation, hvem prøver de at finde? Denne Kṛṣṇa. De prøver at finde Kṛṣṇa. Så med mindre de kommer til det punkt, hvor de kan koncentrere deres sind på Kṛṣṇa. er deres yoga principper, eller mystiske kraft, hæmmede. Yoginām api sarveṣāṁ mad-gata-antara (BG 6.47). Yogien, den første klasses yogi, må altid holde Kṛṣṇa i sit hjerte. Det er perfektionen af yoga. Derfor kaldes det yogīndra-vandana, śrī-nanda-nandana, braja-jana-bhaya-hārī. Selvom Han bliver tilbedt af store mystikere, lever Han stadig i Vṛndāvana som søn af Nanda Maharaja, og indbyggerne i Vṛndāvana, de føler sig sikre og trygge under Kṛṣṇas beskyttelse. Navīna nīrada, rūpa manohara, mohana-vaṁśī-vihārī. Navīna nīrada, nīrada betyder sky, Hans hudfarve er præcis som en ny sky. En ny sky, mørk, rūpa. Stadigvæk er Han så smuk. Almindeligvis opfattes sort ikke som meget smuk i denne materielle verden, men fordi Hans krop er transcendental, selvom Han er mørk, er Han universelt tiltrækkende. Rūpa manohara. Mohana-vaṁśī-vihārī, bare når Han står med Sin fløjte, Han, selv om Han er mørk, bliver Han så tiltrækkende for alle. Yaśodā-nandana, kaṁsa-nisūdana, Han bliver meget fejret som moder Yaśodās søn, Han er dræberen af Kaṁsa, og nikuñja-rāsa-vilāsī, og Han plejede at danse, rasadans, i nikuñja, vaṁśī-vaṭa, nikuñja. Kadamba-kānana, rāsa-parāyaṇa, der er mange kadambatræer. Kadamba er en slags blomst som specielt gror i Vṛndāvana, en meget velduftende og smuk, fast blomst, rund. Så Kadamba-kānana, Han plejede at nyde Sin rasadans under disse kadambatræer. Ānanda-vardhana prema-niketana, phula-śara-yojaka kāma. Så Han ophidsede gopiernes lystne ønsker, og forøgede deres transcendentale glæde. Ānanda-vardhana prema-niketana, for Han er reservoiret af al glæde. Gopierne plejede at komme for at nyde, fordi han er reservoiret af al nydelse. Lige som vi henter vand fra en sø fyldt med vand. På samme måde, hvis vi virkelig ønsker glædesfyldt liv, må vi udtrække det fra al glædes ophav, Kṛṣṇa. Ānanda-vardhana, denne glæde vil forøges. Den materielle glæde vil formindskes. Du kan ikke nyde i lang tid, det vil formindskes, men åndelig glæde, hvis du ønsker at udtrække det fra reservoiret af al glæde, Kṛṣṇa, så vil det forøges. Din glædesenergi vil forøges, og du vil opleve mere og mere glæde. Samtidig med at du forøger din glædes energi, eller dit ønske, forøges tildelingen uophørligt. Der er ingen grænse. Phula-śara-yojaka kāma, Han er den transcendentale Amor. Amor med sin bue og pile, han forøger den materielle verdens lystfulde ønsker. På samme måde i den åndelige verden, Han er den højeste Amor. Han forøgede gopiernes lystfulde ønsker. De plejede at komme der, og begge, der var ingen formindskelse. De forøgede deres ønsker, og Kṛṣṇa opfyldte dem, uden nogen form for materiel livsopfattelse. De dansede bare, det er det hele. Gopāṅganā-gaṇa, citta-vinodana, samasta-guṇa-gaṇa-dhāma. Han er specielt tiltrækkende for gopāṅganā. Gopāṅganā betyder danserne i vraja-dhama. Gopāṅgaṇa-gaṇa, citta-vinodana, de var kun fordybede i at tænke på Kṛṣṇa. De blev så tiltrukkede af, knyttede til Kṛṣṇa, de kunne ikke opgive, Hans, eksistensen af Hans form i hjertet bare for et øjeblik, citta-vinodana, Han fangede gopiens hjerte, citta-vinodana. Samasta-guṇa-gaṇa-dhāma, Han er reservoiret af alle transcendentale kvaliteter. Yamunā-jīvana, keli-parāyaṇa, mānasa-candra-cakora. Mānasa-candra-cakora, der findes en fugl der er kendt som cakora. Han ser mod måneskinnet. På samme måde, var Han månen mellem gopierne, og de kiggede kun efter Ham. Og Han er Yamunāflodens liv, for Han plejede at more sig med at springe omkring ved Yamunāfloden, Nāma-sudhā-rasa, gāo kṛṣṇa-yaśa, rākho vacana. Så Bhaktivinoda Ṭhākura anbefaler til alle, "chant nu alle disse forskellige navne af Herren, og red mig." Rākho vacana mano: "Mit kære sind, hold venligst mit ord. Nægt ikke, fortsæt med at chante disse Kṛṣṇas hellige navne."