DA/Prabhupada 0418 - Indvigelse betyder begyndelsen på aktiviteterne
Lecture & Initiation -- Seattle, October 20, 1968
Så denne initiering... Mange af vores elever er allerede initieret og i aften skal flere initieres. Denne initiering er det tredje stadie i at deltage i bevægelsen. Det første stadie er śraddhā, en smule tro. Ligesom vores elever tager til markeds-pladsen, de chanter, og mange folk bidrager med lidt penge, nogle køber vores `Back to Godhead.´ Det er begyndelsen på tro: "Oh, her er en fin bevægelse. Lad mig samarbejde." Ādau śraddhā. Så, hvis man bliver mere interesseret, så kommer han her, til klassen. "Okay, lad os se hvad det er disse folk fortæller, denne Kṛṣṇa -bevidsthed." Så de kommer. Det er andet stadie. Det første stadie er automatisk sympati for bevægelsen. Det andet stadie er at tilslutte sig eller associere med dette, vore sktiviteter. Ligesom i venligst er kommet her. I lytter til mig. På samme måde, hvis man bliver endnu mere interesseret eller ens tro avancerer yderligere, så kommer han, det er det andet stadie. Og det tredje stadie er.. Ādau śraddhā tataḥ sādhu-saṅga atha bhajana-kriyā (CC Madhya 23.14-15). Okay, så initiering betyder begyndelse på aktiviteterne. Begyndelse på aktiviteterne. Hvordan man udvikler Kṛṣṇa-bevidsthed til det perfekte stadie, det kaldes initiering. Initiering betyder ikke at det er slut. Det er det tredje stadie. Så vil det fjerde stadie være, den som er initieret, hvis han følger reglerne og anvisningerne, og hvis han beslutsomt chanter Hare Kṛṣṇa det foreskrevne antal gange, så vil hans unoder gradvist forsvinde. Hvad er det for unoder? Vi beder vores elever om at afstå fra ulovligt sex-liv, ikke-vegetariske spisevaner, og beruselse, og at tage del i hasard-spil. Disse fire ting. Så normalt er disse fire ting meget fremtrædende i samfundet, specielt i de vestlige lande. Men disse elever som tager initiering og følger chantningen, de kan meget let og problemløst opgive disse fire ting. Det kaldes anartha nivṛtti. Det er det fjerde stadie. Det femte stadie er når han blivet forankret: "Ja." Ligesom en elev, Hr. Anderson, jeg har ikke set ham, men blot ved at associere med vores andre hengivne, så har han skrevet at "Jeg ønsker at vie hele mit væsen til denne Kṛṣṇa-bevidsthed." Det kaldes niṣṭhā, at være forankret. Tato niṣṭhā tato ruci. Ruci betyder at få en smag. Hvorfor går disse drenge ud? Denne chantning, de har fået en smag for det. De har udviklet en smag. De ville ikke spilde deres tid for ingenting. De er uddannede, de er voksne. Så der er smag. Forankring, så smag, tathāsaktis. Når smagen er der, så tilknytning. Han kan ikke stoppe. Jeg modtager mange breve. Nogle elever, de kunne ikke sammen med deres guds-brødre, så de gik bort, men de skriver at "Jeg kan ikke give slip. Jeg kan ikke holde op." Han er fanget. Kan I se det? Umāpati skrev det brev, at han var kommet i vanskeligheder, han kan ikke leve, han kan ikke l-e-v-e og han kan ikke b-l-i-v-e. Han er i Dallas. Forstår I? Han kan ikke forlade selskabet, en eller anden misforståelse, han kan ikke være sammen med sine guds-brødre. Men det er midlertidigt. Så det kaldes asaktiḥ, tilknytning.Tathāsaktis tato bhāva. Så gradvis forøgelse, til en ekstatisk position, altid med tanker om Kṛṣṇa. Og så det perfekte stadie, at man elsker Kṛṣṇa hundrede procent. Sådan er processen.