DA/Prabhupada 0424 - Drag fuld fordel af denne vediske kultur
Lecture on SB 1.1.1 -- New York, July 6, 1972
Sanskrit-sproget er meget vigtigt, det æres over hele verden. Specielt i Tyskland, de er meget glade for dette sanskrit. Der er mange tyske lærde som kan tale sanskrit i timevis. De studerer sanskrit meget seriøst. En af mine gudsbrødre, han er nu i Sverige, han plejede at sige at ""Når en indisk studerende plejede at komme til vores land fra London" I den britiske tid, plejede Indere at tage til London, og så ville han tage en eksamen der, og så ville han blive en stor mand. Sådan var systemet. Og når de tog hjem igen, så ville de naturligvis besøge andre europæsiske lande. Så i Tyskland ville de teste den indiske studerende om hans viden om hans egen kultur. Så denne, min gudbroder, hans navn var Ernst Schulz, nu er han Sadānanda Swami, Så han sagde at så snart at vi så, at den studerende ikke vidste noget om hans indiske kultur, afviste de ham straks, "Det er ubrugeligt."
Så hvis, de som er indere, speecielt her i dette møde, at hvis I vil gøre jeres land ære, så præsentér denne vediske litteratur. I kan ikke overgå de vestlige lande med såkaldt teknologisk viden. Det er ikke muligt. De er langt foran. Hundrede år foran. Hvad end maskine I måtte opfinde, så var den maskine opfundet for hundrede år siden i de vestlige lande. Så I kan ikke. Alle ting. Men hvis I ønsker, indere, at gøre jeres land ære, så præsenter denne vediske kultur på bedste vis, ligesom jeg forsøger at gøre. Så hvorfor tager folk imod det? Fordi der er er substans. Før mig kom der så mange svamier til dette land, de kunne ikke præsentere den ægte vare. De ønskede penge og så tog de afsted igen. Det var det. Men vores, denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse er ikke sådan. Vi ønsker at give noget til de vestlige lande. Det er vores formål. Vi er ikke kommet for at tigge, vi er kommet for at give dem noget. Det er min mission. De kom her for at tigge, "giv mig ris, giv mig dahl, giv mig hvede, giv mig penge," men jeg er kommet her for at give noget af den indiske kultur. Det er forskellen.
Derfor skal I europæiske, amerikanske studerende, drage fuld fordel af denne vediske kultur. Jeg arbejder derfor hårdt så vi, før jeg forlader denne krop, at jeg kan give jer nogle bøger som i kan nyde efter min død. Så gør brug af det. Brug det. Læs hvert eneste śloka grundigt, forsøg at forstå meningen, diskutér med hinanden. Nityaṁ bhagavata-sevayā. Det er vores mission. Naṣṭa-prāyeṣv abhadreṣu nityaṁ bhagavata-sevayā (SB 1.2.18). Abhadra, vi har så mange beskidte ting i vores hjerte. Så disse beskidte ting kan vaskes væk simpelthen med Kṛṣṇa-bevidsthed. Der er ingen anden metode.
- śṛṇvatāṁ sva-kathāḥ kṛṣṇa
- puṇya-śravaṇa-kīrtanaḥ
- hṛdy antaḥ stho hy abhadrāṇi
- vidhunoti suhṛt satām
- (SB 1.2.17)
- naṣṭa-prāyeṣv abhadreṣu
- nityaṁ bhāgavata-sevayā
- bhagavaty uttama-śloke
- bhaktir bhavati naiṣṭhikī
- (SB 1.2.18)
Dette er processen. Śṛṇvatāṁ sva-kathāḥ kṛṣṇa, Kṛṣṇa er indeni jeres hjerte. Kṛṣṇa forsøger at hjælpe dig indefra og udefra. Udefra, viser Han sin form i dette tempel. Du kan drage fordel af at tjene Ham. Han sender Sin repræsentant, den åndelige mester, som taler direkte til dig om Kṛṣṇa, og Han er parat til at hjælpe dig indefra som Paramatma. Kṛṣṇa er så god. Han ønsker... I lider alle i denne materielle eksistens, Kṛṣṇa kommer som Han er, og Han kanvasserer, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Så bhāgavata-sevayā, nityaṁ bhāgavata-sevayā (SB 1.2.18). At rense hjertet, ceto-darpaṇa-mārjanam (CC Antya 20.12). Sådan er processen. Vi er del og eje af Gud, Kṛṣṇa. Så vi er rene. Vi er blevet u-rene på grund af materiel besmittelse. Så vi må rense os selv og processen er at høre om Kṛṣṇa. Det er det hele.