DA/Prabhupada 0435 - Vi roder rundt i alle de verdslige problemer
Lecture on BG 2.8-12 -- Los Angeles, November 27, 1968
Hengiven: ""Jeg kan ikke se nogen måde at slippe fri af den sorg som udtørrer mine sanser. Jeg vil end ikke være i stand til at udslette den hvis jeg vinder et mageløst kongerige på denne jord, med enevælde som halvgudernes i himlen (BG 2.8). Sañjaya sagde: Efter at have talt således, sagde Arjuna, fjendens revser, til Kṛṣṇa, Govinda, "Jeg vil ikke kæmpe,´ og blev tavs (BG 2.9). Oh Bharatas efterkommer, da talte Kṛṣṇa, smilende midt imellem begge hærene, følgende ord til den sorg-plagede Arjuna (BG 2.10). Den velsignede Herre sagde..."
Prabhupāda: Så når vi bliver meget alvorlige i en farlig situation, hvor vi synes fortabte, så smiler Kṛṣṇa . Ser I? Sommetider tænker vi... Dette kaldes illusion. Det samme eksempel. ligesom en mand drømmer og råber, "Der er en tiger. Den æder mig," og manden når han er vågnet op, smiler, "Hvor er den tiger? Hvor er tigeren?" Og den mand råber, "Tiger, tiger, tiger." Således også, når vi er meget rådvilde... Ligesom politikerne, de er sommetider i vanskeligheder i en politisk situation og hævder, "Dette er min jord, mit land," og den anden side hævder også, "Det er min jord, mit land," og de kæmper seriøst. Kṛṣṇa smiler. "Hvordan kan disse tåber hævde `mit land, min jord´? Det er Min jord, og de påstår `mit land´ og kæmper." Faktisk tilhører jorden Kṛṣṇa, men disse folk, under illusion, hævder, "det er min jord, det er mit land," og glemmer hvor længe han skal tilhøre dette land eller denne nation. Dette kaldes illusion. Så det er vores position. Uden at forstå vores virkelige position lader vi os forvirre af alle disse verdslige problemer, som alle er falske. Janasya moho 'yam ahaṁ mameti (SB 5.5.8). Moha, moha betyder illusion. Dette er illusionen. Så alle er underlagt denne illusion. Men den som er intelligent, hvis han kan forstå at denne verdslige position blot er illusion... At alle de tanker, som jeg har hittet på, baseret på principper om "Jeg" og "mit," det er altsammen illusion. Så en person som er intelligent nok til at ville ud af denne illusion, han overgiver sig til en åndelig mester. Dette bliver eksemplificeret af Arjuna. Da han var alt for forstyrret... Han talte med Kṛṣṇa som ven, men han så at "Denne venskabelige snak vil ikke løse mit problem." Og han valgte Kṛṣṇa, fordi han kendte Kṛṣṇas værdi. Eller, han burde kende den. Han er ven. Og han ved at Kṛṣṇa er accepteret... "Skønt Han handler som min ven, så er Kṛṣṇa, af store autoriteter, accepteret som Guddommens Højeste Personlighed." Dette vidste Arjuna. Så han sagde "Jeg er så forvirret at jeg ingenting fatter. Selv hvis jeg antager at jeg vil komme sejr-rig ud af dette slag, så vil jeg ikke være lykkelig. for ikke at tale om at være sejr-rig på denne planet, selv hvis jeg bliver konge over alle andre planeter eller hvis jeg bliver en halvgud i det højere planet-system, så vil denne nød ikke forsvinde."