DA/Prabhupada 0480 - Gud kan ikke være upersonlig, for vi er alle personer

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0479
Næste side - video 0481 Go-next.png

Gud kan ikke være upersonlig, for vi er alle personer
- Prabhupāda 0480


Lecture -- Seattle, October 7, 1968

Dyr kender ikke til andet end sanse-tilfredsstillelse. Det er ikke i deres magt. Deres bevidsthed er ikke udviklet. Tag for eksempel i Green Lake park, der er mange ænder. Så snart nogen kommer med lidt føde, så samler de sig: "rap! rap! rap! rap". Og efter de har spist, så nyder de sexlivet. Ligeledes, som katte og hunde og disse dyr, sådan er menneskelivet også, hvis spørgsmålet "hvem er jeg?" ikke stilles. Hvis man blot lader sig lede af sansernes krav, så er man ikke bedre end disse ænder og hunde. Derfor afgør de første seks kapitler, at et levende væsen er en åndelig gnist. Det er meget svært at finde ud af hvor den gnist befinder sig, fordi den er så lille, ganske lille. Intet materielt mikroskop eller maskine kan finde den. Men den findes. Den er der. Symptomet på at den er i min krop, på at den er i din krop, er at du bevæger dig, du taler, du lægger planer, så mange ting foretager du dig - blot på grund af den åndelige gnist. Så vi er en ganske lille gnis fra den højeste ånd. Ligesom solskinnet består af ganske små partikler, skinnende partikler. Med skinnet, disse skinnende partikler, når de blandes sammen, det udgør solskinnet. Men de er molekyler. De er seperate, atomiske molekyler. Ligeledes, i forhold til Gud og os selv, så er vi også ganske små Guds-partikler, skinnende. Skinnende vil sige, at vi har de samme egenskaber, vi tænker, føler, ønsker, skaber, det hele. Hvad end du finder i dig selv, findes også i Gud. Så Gud kan ikke være upersonlig, da vi alle er personer. Jeg har så mange egenskaber - i meget lille kvantitet. De samme egenskaber findes i Kṛṣṇa, eller Gud, men der er de vældige, uendelige. Det er sådan Kṛṣṇa-bevidsthed studeres. Ganske enkelt storhed, min position er meget lille. Og vi er så små, uendeligt små; alligevel har vi så mange egenskaber, så mange ønsker, så mange aktiviteter, så meget tanke-virksomhed. Tænk blot hvor meget mere tanke-virksomhed, og ønsker, og egenskaber der findes i Gud, fordi Han er stor. Hans storhed indebærer at alle disse ting, som vi har, de eksisterer i Ham i fuldt omfang. Ganske enkelt. Kvalitativt er vi eet, men kvantitativt, så er vi forskellige. Han er stor; vi er små. Han er uendelig, vi er uendelig små. Derfor er konklusionen at, ligesom små ild-partikler, gnister, når de befinder sig i ilden, så ser de fine ud med flammer og gnister. Men når gnisterne falder ud af ilden, hoved-ilden, så udslettes de. Ikke mere ild. På samme så er vi Kṛṣṇa eller Guds gnister. Når vi associerer med Gud, så bliver vores lys-kraft, ilden, genetableret. I modsat fald, bliver vi slukket. Skønt vi er gnister, så er, vores nuværende liv, dette materielle liv, er dækket over. Gnisten er dækket, eller næsten slukket. Det er blot en sammenligning. Den kan ikke slukkes. Hvis den kunne slukkes, hvorledes kunne vi så manifestere vores livs-tilstand. Den er ikke udslukt, men den er dækket. Ligesom når ild er dækket, så kan man mærke varme igennem dækket, men man kan ikke se ilden direkte. Ligeledes, så er denne åndelige gnist skjult i sin materielle klædning; derfor kan vi ikke se den. Doktoren siger, "Krops-funktionerne er holdt op; derfor er hjertet stoppet. Han er død. Men hvorfor mit hjerte er stoppet, det ved han ikke. Ingen medicinsk videnskab har regnet den ud. De vil komme med så mange forklaringer, at "blod-legemerne, de røde blod-legemer er holdt op med at fungere, de er blevet hvide, derfor så..." Nej. Det er ikke det rigtige svar. Blodet kan gøres rødt... Men rødhed er ikke liv. Der er mange natur-produkter som er naturligt røde. Det betyder ikke at der er liv.