DA/Prabhupada 0489 - Ved at chante ude på gaden uddeler du slikkugler
Lecture -- Seattle, October 18, 1968
Viṣṇujana: Når vi chanter vores runder, eller når vi chanter højt i kīrtana, er det så i orden at engagere vores sind i at tænke?
Prabhupāda: Er det ikke?
Viṣṇujana: Han er allerede...
Prabhupāda: Dette er en praktisk måde. Hvis du ikke har sindet med, så vil chantningen tvinge dit sind til Ham. Forstår du? Kṛṣṇa lyden vil, med magt. Chantning er så godt. Og det er den praktiske yoga i denne tidalder. Man kan ikke meditere. Dit sind er så forstyrret, du kan ikke koncentrere dit sind. Derfor så chant og lyd-vibrationen, vil tvinge sig ind i dit sind. Selv hvis du ikke ønsker Kṛṣṇa, så vil Kṛṣṇa komme ind i dit sind. Med magt. Det er den letteste proces. Man behøver ikke anstrenge sig. Kṛṣṇa kommer. Det er en dejlig proces. Derfor er den anbefalet for denne tidsalder. Og andre vil også drage fordel. Man chanter højt. Og så vil andre, som ikke er vant til det, de vil også, i hvert fald... For eksempel på gaden, i parken, de siger "Hare Kṛṣṇa!" Hvor har de det fra? Ved at høre denne chantning. Ganske enkelt. Sommetider når børnene, så snart de ser os, så siger de "Hare Kṛṣṇa!" I Montreal, så ville børnene, når jeg gik tur på gaden, alle børnene, butiks-ejerne, de ville sige "Hare Kṛṣṇa!" Så simpelt. Så vi har tvunget "Hare Kṛṣṇa!" ind i sindet. Hvis man praktiserer yoga, meditation, det kan være en fordel for en, men dette er en fordel for mange andre. Hvis noget er godt, du nyder det selv, noget sødt - det er et niveau. Men hvis man giver noget sødt til andre, så er det et andet niveau. Så ved at chante på gaden, så distribuerer du søde sager. (latter) Du er ikke så nærig at du kun tager til dig selv. Du er så rundhåndet at du distribuerer til andre. Så chant og del ud. (latter)